Energikæmper på vej med fremtidens supermarkeder

Det første supermarked slog dørene op i november 1953 i København. I 1980’erne dukkede de finansielle supermarkeder op, og nu er endnu en nyskabelse på vej: energisektorens supermarkeder.

I flere år har energikæmper som Norlys, Andel og OK varmet op til nyskabelsen.

Fra alene at være forankret i salg af brændstof og energi har energikæmperne bredt salget ud til i dag at omfatte alt fra el, bredbånd, mobiltelefoni, tv-pakker og gas til ladeløsninger, solceller og husstandsbatterier.

Og nu er tiden kommet til, at energikæmperne for alvor trykker på speederen i jagten på at dække den enkelte danskers samlede energi-, lade- og telebehov.

I marts ansatte Norlys en ny kundedirektør, og nu opruster den jyske tele- og energikæmpe igen for at stå stærkt i kundekrigen.

»Med Norlys’ størrelse og særlige kombination af både energi- og teleprodukter skal vi være bedre til at sælge flere forskellige produkter til de kunder, vi har,« siger Kathrine Forsberg, kundedirektør i Norlys-koncernen.

Hun kom til den jyske energikæmpe fra it-selskabet Atea Danmark. Det samme gør Brian Borella Wulf, der til august begynder i Norlys i en nyoprettet stilling som kommerciel direktør i kundeforretningen.

Kundeoplevelsen

Her er opgaven bl.a. at højne kundeoplevelsen, som i en længere periode har lignet en by i Rusland.

I dag er lange telefonkøer afløst af ventetider på »i gennemsnit tre-fire minutter«, men det er langtfra godt nok i et krigerisk energimarked med fokus på totalløsninger.

»Vi skal kunne tage telefonen hurtigere, når kunderne ringer, og vi skal løse langt flere af kundehenvendelserne, første gang kunden kontakter os,« siger Kathrine Forsberg.

En endnu bedre service giver nemlig tilfredse kunder, og tilfredse kunder er døråbneren til energisektorens nye supermarkeder.

Brian Borella Wulf lægger ikke skjul på, at han er hentet til Norlys for at fyre op under salget, så elkunder f.eks. også bliver mobil- og ladekunder.

Energibranchens nye supermarkeder skabes nemlig på grundstenene af mer- og krydssalg.

»Tillid fra vores kunder skal fortjenes. Vi skal give dem en service, der er så god, at de får lyst til at købe flere produkter fra os på tværs af energi og tele,« siger Brian Borella Wulf, der bl.a. skal gøre milliardinvesteringen i opkøbet af Telia Danmark til en god forretning ud fra kongstanken om krydssalg.

Brian Borella Wulf har bl.a. en fortid som leder i Telenor Danmark.

Netop Telenor har netop indgået en aftale med energikoncernen OK, som ud over at sælge benzin, gas, el, varmepumper og ladeløsninger til elbilejere også er hovedaktionær i Coop Danmark.

Husstandsbatterier

Den tiltagende kundekrig har senest fået OK og Telenor til at indgå et partnerskab med afsæt i krydssalg.

Mens kunder, der tegner en OK-elaftale, kan få rabat på køb i Telenors butikker, glæder OK-ledelsen sig over muligheden for at præsentere selskabets elprodukter »i et nyt og relevant kundemiljø« i Telenor-butikker.

I Andel, der er Danmarks største energikoncern, er hylderne fyldt med elprodukter, tv-pakker, bredbåndsløsninger, gas, solceller, varmepumper og ikke mindst ladeløsninger tilbudt både via Andel Energi og ladekæmpen Clever, som Andel-koncernen ejer 95 pct. af.

Mens OK og Norlys går televejen, er Andel på vej med et tilbud om husstandsbatterier.

»I løbet af 2025 kommer vi til at introducere husstandsbatterier. Når strømmen er billig – typisk om natten – bliver batteriet automatisk tanket op. Når du så kommer hjem fra arbejde, og elprisen er høj, bruger du bare af strømmen fra batteriet,« forklarede Marlene Holmgaard Fris, adm. direktør i Andel Energi, i januar og bebudede et udspil på den anden side af sommerferien.

Om det betyder, at Andel har droppet at kopiere Norlys’ milliardsatsning på et mobilopkøb, kan kun tiden vise.

Foreløbig er Andel hovedaktionær i fiberselskabet Fibia, hvis netværk er skræddersyet til at slå ring om eksisterende Andel-kunder – bl.a. via Fibia-ejede Waoo, der tilbyder tv-pakker, bredbånds-, fastnet- og mobilløsninger.

OK, Norlys og Andel omsatte samlet for 130 mia. kr. i 2024, mens energisektorens supermarkeder ved årets udgang rådede over en egenkapital på i alt 65 mia. kr.