Fortsæt til indhold

»Ekstraordinært og uden fortilfælde«: Ørsted skal bruge 40 milliarder til at overkomme Trumps angreb på havvind

Trumps angreb på havvind er den udløsende faktor, der har fået Ørsted til at igangsætte en kapitaltilførsel på 60 mia. kr., fortæller topchef Rasmus Errboe.

Rasmus Errboe har været adm. direktør i Ørsted siden januar, hvor han overtog posten efter Mads Nipper. Foto: Thomas Lekfeldt
Erhverv

Et helt usædvanligt træk fra Donald Trump har ramt den danske havvindgigant Ørsted så hårdt, at selskabet nu skal bruge 40 mia. kr. for at overkomme præsidentens angreb.

Det fortæller Ørsteds topchef, Rasmus Errboe.

Han slår samtidig fast, at det er Trumps angreb på en havvindpark ejet af norske Equinor, der er den primære årsag til, at Ørsted mandag har præsenteret planerne om en kapitalrejsning på 60 mia. kr.

»I USA er der opstået en situation, der er både ekstraordinær og uden fortilfælde,« siger han og forklarer, at situationen har store konsekvenser for Ørsteds havvindpark Sunrise Wind.