»Jeg er lamslået«: Partier kræver uvildig undersøgelse af deroute i udskældt monopolselskab

Problemerne i statens store infrastrukturselskab Energinet er eskaleret i en sådan grad, at der er brug for en uvildig undersøgelse af den omfattende deroute.

Sådan lyder det fra begge fløje i Folketinget, efter at Finans har afsløret, at hele fire ud af fem elnetprojekter var forsinkede ved indgangen til 2025.

»Det er på tide, at vi får en uvildig undersøgelse af, hvad der er gået galt i Energinet. Ellers kommer vi jo til at handle i blinde, og vi har virkelig brug for hurtigst muligt at få rettet op på problemerne,« siger Dina Raabjerg, klimaordfører for Det Konservative Folkeparti.

Hos De Konservative og Enhedslisten er man rystet over de nye tal, som Finans har fået aktindsigt i. De løfter sløret for, at forsinkelserne har ramt langt flere projekter, end det var fremme i løbet af foråret, hvor taburetten vaklede under klimaminister Lars Aagaard (M) på grund af tilbageholdte oplysninger om netop forsinkelser i Energinet.

Desuden viser de nye tal, at forsinkelserne er taget til år efter år, uden at topledelsen har fået stoppet derouten.

»Jeg er lamslået,« siger Enhedslistens Leila Stockmarr.

Hun har svært ved at forstå, hvorfor Energinet ikke af sig selv fremlagde tallene for ordførerne, da der i foråret var massiv mediebevågenhed på Energinets forsinkelser.

»Det viser, at vi har meget større udfordringer, end vi vidste. Og det skaber en meget stor mistillid til, om Energinet kan varetage sin opgave,« siger Leila Stockmarr.

Derfor mener hun, at der må gribes ind fra politisk hold.

»Vi må sikre os, at Energinet bliver set efter i sømmene. Vi skal til bunds i, hvad der går galt, siden man har så store systemiske udfordringer. Det er nødvendigt for at få rettet op,« siger Leila Stockmarr.

Energinet har i flere rapporter og notater redegjort for, hvad der er gået galt. Det er i høj grad forskellige eksterne faktorer, der peges på som årsag. Bl.a. er mængden af opgaver steget markant. Komponenter er blevet forsinket på grund af pressede leverandører, og så er miljømyndighedernes sagsbehandlingstid steget voldsomt.

Dina Raabjerg vil på ingen måde afvise Energinets forklaringer, men hun mener ikke, at Energinet er i stand til at lave en objektiv analyse af sine egne problemer.

»Vi bliver nødt til at kræve, at ministeren kommer med en handlingsplan for, hvordan vi får genoprettet dette. Og jeg forstår sådan set heller ikke, at ministeren ikke for længst har bedt om at få en uvildig undersøgelse af, hvad der er galt,« siger hun.

Problemerne i Energinet er gradvist vokset fra 24 forsinkede projekter ultimo 2021 til 141 tre år senere. Undervejs er det samlede antal projekter også steget markant, men alligevel er tidsplanerne skredet for en stadig større andel. I 2021 var 29 pct. af projekterne forsinkede. Ved indgangen til 2025 var tallet steget til 79 pct.

På baggrund af tallene har Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, rejst en hård kritik af Energinets projektstyring. Han mener ikke, at det kan bortforklares med eksterne faktorer som miljøtilladelser og leverandørkæder.

»Det er faktorer, som enhver professionel virksomhed bør kunne have med i sin planlægning. Man har siddet med et særligt ansvar, da Energinet entydigt har ansvaret, og man har haft flere årtier til at forstå markedsdynamikken,« har han udtalt til Finans.

Bent Greve, der er professor i samfundsvidenskab ved RUC, mener da også, at det er værd at undersøge nærmere.

»Særligt i en statsejet virksomhed er der selvfølgelig et ledelsesmæssigt ansvar for at sikre, at man udfylder den opgave, man er sat i verden for, og hvis man ikke gør det, bør det undersøges,« lød det onsdag fra Bent Greve.

Energiordfører i Alternativet Torsten Gejl er ikke nødvendigvis interesseret i en undersøgelse af, hvad der tidligere er gået galt i Energinet.

»Men jeg vil gerne have kortlagt, hvad det er for nogle ressourcer, Energinet skal have tilført for at få selskabet tilbage på sporet,« siger Torsten Gejl.

Han mener, at det er Lars Aagaards ansvar at tilføre Energinet de ressourcer, der skal til, for at gøre op med de omtalte forsinkelser i udbygningen af elnettet.

Torsten Gejl påpeger, at de nye tal burde have været fremlagt, da sagen om Lars Aagaards mistillidsafstemning kørte i foråret.

»Vi var jo klar til at vælte ministeren på grund af de forsinkelser, der var fremme i forvejen. At de nu viser sig at være endnu større, havde givet os et endnu større incitament til at stille dette mistillidsvotum,« siger ordføreren.

Klimaminister Lars Aagaard har ikke umiddelbart planer om selv at igangsætte en uvildig undersøgelse af forholdene i Energinet. Han henviser til, at Rigsrevisionen allerede er i gang med noget lignende.

»Jeg har fuld forståelse for ordførernes bekymringer. I foråret satte Rigsrevisionen netop gang i en undersøgelse af Energinet og udbygningen af elnettet. Det hilser jeg velkomment, og jeg ser frem til at få resultaterne af deres undersøgelse,« udtaler Lars Aagaard i en mail til Finans.

Ministeren forholder sig dog ikke til ønsket om, at undersøgelsen også skal indeholde en fremadrettet handlingsplan for at få Energinet tilbage på sporet. Forleden svarede han dog til Finans, at han har tillid til, at Energinets ledelse kan håndtere opgaven.

»Jeg har respekt for, at Energinet er en selvstændig virksomhed med egen bestyrelse og direktion, men jeg har en klar forventning om og tro på, at både bestyrelse og ledelse har et skarpt fokus på forsinkelser og på at informere offentligheden,« svarede Lars Aagaard i en mail for få dage siden.

Samtidig tilføjede han, ordførerne er blevet orienteret om nye tal fra Energinet.

»Tallene fra Finans har ikke været forbi mit bord, men de bekræfter et offentligt kendt billede af, at Energinet er ramt af massive forsinkelser. Energinet gav på min foranledning en status for ordførerkredsen kort før sommerferien, ligesom Energinet kommunikerede dette i en nyhed, og jeg har stort fokus på, hvad vi politisk kan gøre,« svarede ministeren.

Det viser sig imidlertid, at tallene over de samlede forsinkelser ikke fremgår af det materiale, der blev oversendt til ordførerne forud for det førnævnte statusmøde den 11. juni. Til gengæld fremgik det af en pressemeddelelse udsendt den 13. juni, at 73 pct. af Energinets projekter var forsinkede.

På den baggrund mener Energinet, at tallene har været tydeligt kommunikeret til offentligheden.

Leila Stockmarr er ikke enig. Hun hæfter sig ved, at Energinets pressemeddelelse kom ud, efter at mediestormen havde lagt sig og efter statusmødet med ordførerne.

»Det er positivt, at Energinet har kommunikeret nogle flere tal ud. Det må jeg tage på min kappe, at jeg ikke har set. Men få dage før blev der sendt materiale til ordførerne i Folketinget, og det havde været mere end oplagt, at man i den anledning havde fremlagt tallene for de samlede forsinkelser, som man åbenbart lå inde med,« siger Leila Stockmarr.