Klimaminister kaldes i samråd: »Nu må det være nok«
De Konservative og Enhedslisten kalder klimaminister Lars Aagaard (M) i samråd om forsinkelserne i Energinet. Her skal han forklare, hvorfor ordførerkredsen ikke blev orienteret om, at forsinkelserne er endnu værre, end det var fremme under mediestormen i foråret. Ministeren oplyser, at han ser frem til at diskutere sagen med partierne.
Klimaminister Lars Aagaard (M) bliver nu hevet i samråd pga. forsinkelser i det statsejede infrastrukturselskab Energinet.
Det sker, efter at Finans har afsløret, at Energinets forsinkelser var langt værre, end det var fremme, da ministertaburetten i foråret vaklede under Aagaard.
Det er De Konservative, Enhedslisten og SF, der nu trækker ministeren i samråd. De er rystede over, at Energinet ved indgangen til 2025 var forsinket med fire af fem projekter, som Finans har afsløret på baggrund af aktindsigter. Det er langt flere end de tal, der var fremme, da de forsøgte at vælte ministeren i april og maj.
»Mest af alt er det her et spørgsmål om, at vi aldrig får præsenteret den fulde sandhed, og der bliver ikke gjort nok for at løse problemerne. Nu må det være nok,« siger De Konservatives energiordfører, Dina Raabjerg.
Det er ikke første gang, at Lars Aagaard skal i samråd for at forklare forsinkelserne i Energinet. I foråret handlede det om, at han selv havde nikket til at tilbageholde en pressemeddelelse om, at 98 af 174 projekter var forsinkede. Dengang blev sagen rejst på baggrund af afsløringer fra mediet Zetland.
Enhedslistens Leila Stockmarr er dybt forundret over, at Energinet på samme tidspunkt har ligget inde med tal, der viser, at langt flere projekter var forsinkede.
»Jeg synes, det er meget, meget mystisk, at Energinet – og muligvis også Energistyrelsen og centrale personer i Klima- og Energiministeriet – i forsommeren har haft oplysninger om, at forsinkelserne var større end de tal, som hele Aagaard-sagen tog udgangspunkt i,« siger hun.
»Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor man ikke lagde alle kortene på bordet,« siger Leila Stockmarr.
Det er derfor, at partierne nu vælger at trække Lars Aagaard i den varme stol igen. De vil vide, hvad ministerens rolle er, og hvorfor tallene ikke blev lagt frem.
»Vi indkalder ministeren i samråd, fordi vi bliver nødt til at komme til bunds i, hvem der har vidst hvad og hvornår. Hvad har ministeren vidst? Har ministeren været klar over, at der var flere forsinkelser end dem, som hele sagen tog udgangspunkt i? Og hvis ministeren og ministeriet har haft den viden, hvorfor er den så ikke nået ud til os?« lyder spørgsmålene fra Leila Stockmarr.
Enhedslisten og De Konservative har allerede bedt om at få en uvildig undersøgelse af forholdene i Energinet. De mener ikke, at Energinet selv er i stand til at analysere selskabets problemer.
Den del vil Dina Raabjerg derfor også gerne have med på samrådet, hvor hun vil spørge ind til konsekvenserne af de tiltagende forsinkelser, og hvordan ministeren vil få fart på udbygningen af elnettet.
»Er de initiativer, der er sat i søen nu, tilstrækkelige til, at vi når i mål med den grønne omstilling? Og er det nok til, at vi kommer tilbage på sporet i forhold til de mange konkrete energiprojekter rundt i landet, der bliver udskudt på grund af Energinets forsinkelser?« siger hun.
Også SF’s energiordfører, Claus Jørgensen, efterlyser handling.
»Det er helt afgørende for den grønne omstilling, at Energinet hurtigst muligt kommer op i fart med udbygningen af elnettet, og derfor indkalder vi ministeren til et samråd om, hvad han vil gøre for at få det til at ske,« siger Claus Jørgensen.
Også Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne bakker op om at indkalde ministeren i samråd for at belyse sagen så godt som muligt.
»Der er jo et eller andet strukturelt galt, der gør, at vi ikke når alle de projekter, vi gerne skulle nå. Det skal vi have styr på med alle de parlamentariske værktøjer, vi har til rådighed,« siger energiordfører for Liberal Alliancen Steffen Frølund og fortsætter:
»Jeg synes også, at et relevant spørgsmål at stille er, hvornår Lars Aagaard har vidst hvad, og hvorvidt han kendte til, at det stod værre til, end hvad der var offentligt kendt.«
I et skriftligt svar slår Lars Aagaard fast, at han tager hastigheden i at få udbygget elnettet meget alvorligt.
»Jeg diskuterer gerne udbygning af elnettet og lytter bestemt, hvis partierne har konkrete forslag til handlinger, der kan understøtte hurtigere udbygning af elnettet. Det ser jeg frem til at tale med dem om på samrådet,« skriver ministeren.
Vi har tidligere spurgt Aagaard, om han har været bekendt med de nye tal, som Finans har fået aktindsigt i. De viser, at 141 af 179 projekter er forsinkede – svarende til 79 pct.
Til det svarede han, at tallene fra Finans’ afsløring ikke har været på hans bord, men at de bekræfter et offentligt billede af, at Energinet er ramt af massive forsinkelser.
Energinet har til gengæld oplyst til Finans, at det statslige selskab har orienteret Klimaministeriet om et tilsvarende tal, nemlig at 76 pct. af projekterne var forsinkede ved indgangen til 2025. Det er sket i forbindelse med oversendelsen af en kvartalsrapport for fjerde kvartal 2024, forklarer Energinet.
Tidligere på ugen har Finans derfor spurgt Lars Aagaard, om han har kendt til de 76 pct., som Energinet har videregivet til ministeriet i kvartalsrapporten. Ministeren er også blevet spurgt, om han mener, at det burde have været meldt ud, og om det har været et bevidst valg ikke at oplyse tallet til offentligheden.
Ministeren svarede ikke på nogen af spørgsmålene.
I stedet leverede han følgende skriftlige svar:
»Jeg forventer – og har en tro på – at Energinet afrapporterer præcist med relevant viden om de komplekse udfordringer, som de skal løse. Det gælder også for Energinets status til Folketinget om udbygningen af elinfrastruktur før sommerferien samt den endelige afrapportering på planlægningsforudsætningerne for deres igangværende elinfrastrukturprojekter,« udtalte ministeren i en skriftlig kommentar:
»Forløbet det seneste års tid har for mig sat fokus på, at der er brug for mere transparens mellem Energinets arbejde og offentligheden. Jeg har derfor allerede bedt Energinet om at lave et løbende forståeligt overblik, som vil blive delt med Folketinget og offentligheden.«
Energinet har forklaret, at metoderne bag de to opgørelser er forskellige.
Ledelsen mente, at det var mere relevant at fortælle omverdenen om den opgørelse, der viser, at 98 af 174 projekter løb ind i yderligere forsinkelser. I løbet af foråret fandt ledelsen det ikke relevant at meddele offentligheden, at det samlet set var 141 projekter, der var forsinkede.
Energinet påpeger, at selskabet til gengæld udsendte en pressemeddelelse den 13. juni, hvor det fremgår, at 73 pct. af elnetprojekterne var forsinkede. Det var dog, efter mediestormen havde lagt sig, og flere ordførere undrer sig over, at de ikke blev orienteret om dette.
Leila Stockmarr hæfter sig ved, at de samlede forsinkelser ikke fremgik af det materiale, som ordførerne i Folketinget modtog, få dage før pressemeddelelsen blev udsendt. Det var, selv om materialet netop handlede om status på Energinets forsinkelser.
»Det havde været mere end oplagt, at man i den anledning havde fremlagt tallene for de samlede forsinkelser, som man åbenbart lå inde med,« siger Leila Stockmarr.

