Energistyrelsen nedlægger hver syvende stilling
Af finanslovsudspillet fremgår det, at Energistyrelsen får skåret 100 millioner kroner af sit budget næste år.
Energistyrelsen skal spare, og det har fået styrelsen til at varsle nedlæggelser af cirka 110 stillinger. Det svarer til hver syvende stilling.
Det bekræfter Energistyrelsen over for mediet EnergiWatch.
Meldingen kommer i kølvandet af regeringens forslag til næste års finanslov, hvor det fremgår, at styrelsen får skåret 100 millioner kroner af sit budget.


