Partier i oprør efter afsløring: »Ministeren er frikendt på et forkert grundlag«

Afsløringen af, at centrale embedsmænd i Lars Aagaards (M) ministerium har været informeret om omfanget af forsinkelser i Energinet, er »alvorlig«, »chokerende« og har efterladt ordførere med oplevelsen af at være ført bag lyset.

Sagen er af en kaliber, hvor nogle ligefrem åbner for en mulig mistillidsafstemning.

Sådan lyder den kontante kritik fra flere partier, efter Finans mandag aften kunne afsløre, hvordan topembedsmænd sad på oplysninger om omfanget af forsinkelser i Energinet gennem flere måneders forhandlinger.

»Det er jo chokerende, at det sker igen, når vi er så grundigt nede i sagen, at vi var tæt på at fyre ministeren, og der under det seneste samråd blev spurgt direkte ind til, om der var mere at fortælle,« siger energiordfører Torsten Gejl (AL).

Også hos De Radikale kræver man afklaring.

»Nu bliver ministeren én gang for alle nødt til at levere fyldestgørende og korrekte svar på spørgsmålene,« skriver energiordfører Samira Nawa (R) i en skriftlig kommentar.

De to ordførere indgår tirsdag i et kor af oppositionspartier, som kræver yderligere svar fra Lars Aagaard, når han tirsdag er indkaldt til samråd om ministeriets kendskab til forsinkelserne i det statsejede monopolselskab Energinet.

Selskabets forsinkelser var i foråret omdrejningspunktet for en mediestorm, da mediet Zetland kunne beskrive, at en pressemeddelelse om yderligere forsinkelser i 98 af Energinets projekter med ministerens accept var blevet tilbageholdt forud for politiske forhandlinger om udbygningen af elnettet.

Sagen udløste dengang både samråd og en mistillidsafstemning, som Lars Aagaard klarede med smallest mulige margin.

Siden har Finans ad flere omgange kunnet afsløre, hvordan forsinkelserne var langt større end hidtil beskrevet.

Mandag kunne Finans således afsløre, at Energiministeriet i månedsvis før forhandlinger havde været informeret om, at 135 af Energinets elprojekter var forsinkede i forhold til den oprindelige tidsplan.

»Jeg sidder tilbage med en oplevelse af at være ført bag lyset,« siger klimaordfører Leila Stockmarr (EL).

Hun peger i dag på, at sagen om ministerens kendskab til forsinkelserne udgjorde ikke blot en »højprofileret sag«, men udløste en mistillidsafstemning og en redegørelse, der i hendes optik i dag står tilbage som misvisende.

»Det handler ikke bare om den grønne omstilling, men er jo en sag, som handler om hele fundamentet for demokratiet,« siger Stockmarr og tilføjer:

»Man har jo ført Folketinget bag lyset, og ministeren er frikendt på et forkert grundlag.«

Lignende bekymringer finder man i blå blok, hvor energiordfører Dina Raabjerg (K) i dag stiller sig skeptisk over for, hvorvidt ministeren lægger alle kort frem.

»Jeg sidder jo tilbage med en stigende nervøsitet for, hvordan det egentlig går med den grønne omstilling og mulighederne for at nå målene. For jeg kan jo ikke være sikker på, at alt bliver lagt frem,« skriver hun til Finans.

Hos Liberal Alliance er der ifølge energiordfører Steffen W. Frølund ingen tvivl om, at sagen efter alt at dømme er alvorlig.

»Folketinget har stemt for en lang række tiltag under et samlet energisystem under nogle forudsætninger. Hvis de forudsætninger havde været anderledes, havde Folketinget formentlig besluttet anderledes,« skriver Steffen W. Frølund.

Mads Fuglede, energiordfører for Danmarksdemokraterne, ærgrer sig over, at der igen er dukket nye oplysninger op.

»Jeg troede, at vi havde fået enhver sten vendt sidste gang. Og der havde vi jo, på baggrund af det vi fik fremlagt, en del, vi syntes var håndteret så dårligt, at det skulle have en konsekvens,« siger Mads Fuglede, der nu vil dykke yderligere ned i sagen.

»Dengang (da Lars Aagaard sidst var i samråd, red.) var min holdning, at det var så tæt på, som det kunne være. Og jeg havde virkelig ikke håbet for ministerens skyld, at der kom mere,« siger han.

Selv har Lars Aagaard over for Finans lagt vægt på, at han først i slutningen af april - og dermed efter forårets samråd - modtog oplysninger om de forsinkelser, som kvartalsrapporterne i efteråret havde udlagt for hans embedsværk.

Samtidig har han henvist til, at ministeriet vurderede, at oplysningerne ikke skulle deles, og den vurdering var han ikke selv involveret i.

»Jeg henholder mig til, at ministeriet har foretaget en juridisk vurdering af, at man ikke havde oplysningspligt omkring det. Så i forhold til pligt er der i min optik ikke noget at komme efter,« sagde Lars Aagaard til Finans.

Flere professorer har dog over for Finans vurderet, at det er ministerens ansvar at sikre retvisende og fyldestgørende oplysninger til Folketinget - uanset om han er personligt præsenteret for dem eller ej.

Hos Enhedslisten er Leila Stockmarr bekymret.

»Det betyder jo, at han overhovedet ingen fornemmelse har for, hvad der sker i departementschefens kontor lige ved siden af - eller også taler han usandt,« siger hun til Finans.

Bør sagen i din optik få konsekvenser?

»Helt sikkert. Jeg mener, at departementschefen har et alvorligt forklaringsproblem. Vi er nu nået til punktet, hvor alt skal frem i lyset - faktisk bør ministeriet lægge alle dokumenter om sagen frem for offentligheden,« siger Stockmarr.

Lignende vurdering finder man hos Alternativets Torsten Gejl, der understreger, at det nu bliver op til Folketinget at afgøre, hvad der skal ske.

»Lad os nu sige, at de samme politikere som sidst, de samme partier og løsgængere som sidst, faktisk mener, at ministeren skal væltes, så må vi jo teste igen, om de nordatlantiske mandater vil blande sig i indenrigspolitik igen,« siger han.

Skal det forstås som at du er åben for en ny mistillidsafstemning, hvis Lars Aagaard ikke giver tilfredsstillende svar på samrådet?

»Hvis der er tale om brud på ministeransvarsloven, så ja, naturligvis,« konstaterer Torsten Gejl.