»Det er klart vildledning«: Topembedsmænd sad på viden om omfattende problemer i Energinet

Energiminister Lars Aagaards topembedsmænd har i måneder tilbageholdt oplysninger om det reelle omfang af forsinkelser i Energinet, selv om Folketinget flere gange har efterspurgt dem.

Det viser interne mødedokumenter og notater, som Finans har fået aktindsigt i. De nye oplysninger rejser spørgsmål om, hvorvidt Aagaard har vildledt Folketinget - og potentielt brudt loven, vurderer to juraeksperter.

»Vi er oppe i en liga, hvor det normalt vil udløse en næse - eller ligefrem tvinge en minister til at gå af,« vurderer professor i forvaltningsret ved AAU, Sten Bønsing, og uddyber:

»Det kan ikke være noget med, at politikere skal læse indenad. Hvis ministeriet eller ministeren sidder inde med opgørelser eller forskellige skævvridninger, skal de gøre loyalt opmærksom på det.«

Som Finans for nylig har afsløret, har Energinet haft langt flere forsinkelser, end det var fremme i foråret, da ministertaburetten vaklede under Lars Aagaard – netop på grund af tilbageholdte oplysninger om Energinet.

Det har resulteret i, at Lars Aagaard tirsdag er indkaldt i samråd for at forklare, hvorfor Folketinget ikke blev orienteret om det samlede omfang.

Nu viser andre interne dokumenter, som Finans har fået indsigt i, at Aagaards højest placerede embedsmand og rådgiver, departementschef Lars Frelle-Petersen, og andre embedsmænd deltog i møder, hvor der indgik fortroligt stemplede kvartalsrapporter, der viste langt mere omfattende forsinkelser hos Energinet.

Lars Frelle-Petersen blev ifølge dokumenterne gjort bekendt med rapporter om de samlede tiltagende forsinkelser, inden Folketingets partier gennem flere uger forhandlede om udbygningen af elnettet i efteråret 2024. Det samme var tilfældet inden et åbent samråd i april 2025, hvor andre opgørelser og rapporter ellers blev efterspurgt.

På intet tidspunkt blev tallene lagt frem for ordførerne.

Lars Frelle-Petersen har ikke ønsket at stille op til interview. Men i et svar til Finans anerkender ministeriet, at man løbende er blevet oplyst om de samlede forsinkelser. Det blev dog vurderet, at ministeriet ikke var forpligtet til at dele dem med Folketinget, fortæller Lars Aagaard i dag.

Ministeren fortæller, at han ikke selv blev orienteret om oplysningerne på daværende tidspunkt.

»Jeg blev aldrig forelagt det - heller ikke om jeg ville tage stilling til den vurdering, som der er foretaget i ministeriet om, at de ikke skulle deles med Folketinget,« siger han.

Selvom ministeren efter eget udsagn ikke var bekendt med de mere omfattende forsinkelser i Energinet, rejser sagen ifølge flere eksperter klare spørgsmål om vildledning af Folketinget.

For at forstå den mulige vildledning er man nødt til at spole uret tilbage efter efteråret 2024.

Anført af energiminister Lars Aagaard var regeringen på vej til at skulle forhandle om en politisk aftale for udbygningen af det danske elnet. Centralt i diskussionen finder man det statsejede milliardselskab Energinet.

Selskabet har til opgave at drive og udbygge det danske højspændingsnet, der til daglig fragter strøm mellem f.eks. vindmølleparker på den ene side og storkunder som Novo Nordisk eller Microsoft på den anden.

Inden forhandlingerne skulle begynde, var der dog i august kommet dårligt nyt fra Energinet.

Projekter på stribe var begyndt at skride, og en gennemregning af 174 af selskabets anlægsprojekter viste, at 98 af dem ville blive yderligere forsinkede. Efterfølgende blev der udarbejdet en pressemeddelelse, som dog blev lagt i skuffen.

Alt det fik Folketingets partier dog ikke noget at vide om, da de gik til forhandlingsbordet i november.

Først i foråret 2025 kunne politikerne læse om, hvordan ministeriet havde medvirket til at tilbageholde pressemeddelelsen om Energinets forsinkelser i en afslørende artikel hos Zetland.

Sagen resulterede i en mediestorm, der nær væltede ministeren af pinden.

Det vender vi tilbage til.

De 98 forsinkelser var nemlig kun toppen af isbjerget.

Under et møde d. 4. oktober 2024 mødtes departementschef Lars Frelle-Petersen og en række topembedsmænd til et møde med Energinets topledelse. Af mødematerialet fremgik det, at kun ét ud af fire energiprojekter - der også omfatter gas og brint - kunne forventes i drift som planlagt.

Det omfattede 135 elprojekter, som var forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan. Det var altså langt flere end de 98 nye forsinkelser, som fremgik af den tilbageholdte pressemeddelelse.

Kvartalsrapportens konklusioner fandt dog aldrig vej til Folketingets partier, da de forhandlede i november.

Det gjorde den efterfølgende kvartalsrapport, der fortsat viste omfattende problemer, heller ikke.

Her vender vi tilbage til forårets mediestorm.

Afsløringen hos Zetland udløste en sønderlemmende kritik fra den samlede opposition, en mistillidsafstemning, der nær kostede Lars Aagaard hans ministerpost, og et tre timer langt samråd, der kredsede om ét tema:

Hvordan kunne det være, at ordførerne ikke var blevet orienteret om, at der var store forsinkelser hos den centrale flaskehals i Energinet, da de året før havde forhandlet om udbygningen af elnettet?

På samrådet erkendte Lars Aagaard, at oplysningerne skulle være blevet delt.

Til gengæld svarede han aldrig, da de konservatives energiordfører, Dina Raabjerg, ville vide, hvorvidt Energiministeriet lå inde med andre rapporter og konklusioner om Energinet, uden at de blev delt med Folketinget.

Hun krævede svar tre gange under samrådet, inden hun blev bedt om at stille det skriftligt. Ifølge Lars Aagaard havde han ikke grundlag for at svare.

»Jeg er målløs,« udbryder hun, da hun præsenteres for oplysningerne om, at andre opgørelser om de samlede forsinkelser er blevet delt blandt Energiministeriets topembedsmænd.

I flere måneder har hun ventet på svar på sine skriftlige spørgsmål. De kom endelig i løbet af weekenden, hvor beskeden var, at ministeriet ikke har pligt til at orientere Folketinget om alle oplysninger fra Energinet.

Det tager hun til efterretning, men Dina Raabjerg er stadig uforstående over, at tallene for de samlede forsinkelser ikke blev delt i forbindelse med et samråd, der netop handlede om manglende orientering af Folketinget.

»Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan det kan få lov at ske,« siger Dina Raabjerg.

Ifølge professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, Sten Bønsing, har forløbet alle indikationer på et brud på ministeransvarlighedsloven. Det gælder uanset, om ministeren har været personligt orienteret eller ej.

Faktisk bliver mystikken omkring, hvordan oplysningerne om forsinkelserne i Energinet er strandet i ministeriet, kun større, da de tilsyneladende har været tilgængelige på højt niveau i ministeriet, bemærker han.

Professoren henviser til, at Lars Aagaard er forpligtet til at fremlægge alle oplysninger, ministeriet har været i besiddelse af, som kan være relevante for Folketingets arbejde.

»En minister skal ikke bare svare sandfærdigt - det skal også være udtømmende og fyldestgørende. Grundlæggende er man naturligvis forpligtet til at fremlægge ikke bare én specifik opgørelse af en problemstilling, hvis man internt ved, at der er flere, som kan spille ind i helhedsbilledet,« siger Sten Bønsing, der bl.a. har forsket i ministeransvar.

Har Lars Aagaard - ud fra det, som der er kommet frem indtil videre - vildledt Folketinget?

»Det er klart vildledning. Hvis Folketinget har bedt om at få oplysninger efter eller sideløbende med forhandlinger om tilstanden i Energinet, og ministeren så har leveret oplysninger, som ikke er hele historien - og det må man tale om her, hvis der både har været flere overordnede eller potentielle forsinkelser - så er det et stort problem. Det tegner til et klart bud på reglerne,« siger Sten Bønsing.

På Syddansk Universitet er der heller ingen tvivl om, at sagen rejser spørgsmål. Ifølge professor i forfatningsret Frederik Waage er det op til Folketingets partier, hvorvidt sagen kommer til at få politiske konsekvenser for Lars Aagaard.

Overordnet giver forløbet i hans optik anledning til at stille spørgsmål ved ministerens ageren.

»Kommunikationen mellem minister og folketing fremstår så uklar og så lidt oplysende, at man må stille spørgsmål ved ministerens overholdelse af ministeransvarlighedsloven,« vurderer Frederik Waage.

Han uddyber, at spørgsmålet retligt set ikke kun handler om, hvorvidt Lars Aagaard har fortiet noget eller afgivet en vildledende forklaring over for Folketinget.

»Det er i strid med ministeransvarlighedsloven, hvis man har medvirket til ikke at give den fulde sandhed om de her forsinkelser,« siger Frederik Waage og tilføjer:

»Hvis det ministerium, som man har ansvaret for, ikke har styr på sagsbehandlingen, så Folketinget går glip af oplysninger, kan det også være grov uagtsomhed, der ligeledes kan være i strid med loven.«

Finans har i forbindelse med denne artikel spurgt ind til, hvordan de samlede forsinkelser blev diskuteret på mødet mellem departementschef Lars Frelle-Petersen og Energinets topledelse.

Det har hverken Lars Frelle-Petersen eller Energiministeriet ønsket at kommentere på.

I en overordnet kommentar til Finans oplyser ministeriet i stedet, at »det kvartalsvise statusmateriale, der løbende er oversendt fra Energinet til ministeriet, har været på et så aggregeret (overordnet, red.) niveau, at der har været behov for, at Energinet udvikler et særskilt porteføljeoverblik for at give den fornødne transparens«.

Samtidig vurderer ministeriet fortsat, »at det var oplysningerne, der indgik i Energinets prognoseopdatering (nævnt i pressemeddelelsen, red.), der var relevante i forhold til forhandlingerne i december 2024«.

Ministeriet fremhæver bl.a., at opgørelsen bl.a. ikke medtæller forsinkelser, »der kan ligge flere år tilbage, og som dermed allerede kan være kommunikeret ud og afstemt med netkunder«.

Energiminister Lars Aagaard henviser til, at han ikke selv var informeret om oplysningerne før foråret 2025. Samtidig henviser han til, at oplysningerne - i ministeriets vurdering - ikke var forpligtet til at skulle udleveres.

Er du enig i den vurdering (som ministeriet har givet, red.)?

»Jeg tager det til efterretning. Jeg er ikke jurist. Jeg tager ministeriets vurdering til efterretning,« svarer Lars Aagaard.

Han ønsker samtidig ikke at kommentere på kritikken af, at hans handlinger kan have været i strid med ministeransvarlighedsloven.

»Det står for deres regning. Det har jeg ingen kommentarer til,« siger ministeren og tilføjer:

»Jeg henholder mig til ministeriets vurdering.«