Minister bryder tavshed om tilbageholdte tal: I min optik er der ikke noget at komme efter

Forsinkelserne var eskaleret til hidtil usete højder, da Folketinget sidste efterår skulle forhandle om hurtigere udbygning af elnettet.

Men ingen politikere fik noget at vide. Det var selvom topembedsmænd i Energiministeriet var informeret om, at statsejede Energinet var forsinket med 135 elnetprojekter.

Sagen får kritikken til at hagle ned over ministeriet og den ansvarlige minister Lars Aagaard (M), der ifølge eksperter efter alt at dømme har vildledt Folketinget.

Men ifølge Lars Aagaard er der intet at komme efter.

»Jeg henholder mig til, at ministeriet har foretaget en juridisk vurdering af, at man ikke havde oplysningspligt omkring det. Så i forhold til pligt er der i min optik ikke noget at komme efter,« siger han i et eksklusivt interview med Finans.

Det er første gang, at Lars Aagaard tager bladet fra munden og svarer på, hvorfor de samlede tal for Energinets forsinkelser ikke blev delt med Folketinget. Det sker forud for et samråd tirsdag, hvor ministeren vil blive afkrævet svar i samme sag.

Eksperter og ordførere har skarpt kritiseret, at Folketinget ikke blev orienteret om Energinets samlede forsinkelser forud for de politiske forhandlinger. Men Lars Aagaard mener ikke, at det var nødvendigt at fremlægge de konkrete tal.

»De fik at vide, at der var massive forsinkelser,« siger ministeren.

»Om det havde været 10 mere eller mindre eller 20 mere eller mindre, det mener jeg ikke ændrer det,« siger han.

Ministeren forklarer, at regeringen på det tidspunkt havde fokus på en replanlægningsøvelse, som havde udløst yderligere forsinkelser på 98 ud af 174 projekter i Energinet. Det skulle ifølge ministeren have været kommunikeret til Folketinget, men det skete aldrig, og derfor endte ministeren i en mediestorm i foråret, hvor han nær var blevet væltet under en mistillidsafstemning i Folketinget.

De 135 forsinkede projekter er et andet tal. Det er antallet af projekter, som ved udgangen af andet kvartal 2024 var forsinkede i forhold til deres oprindelige tidsplan. Den opgørelse var ifølge ministeren ikke relevant at lægge frem for Folketinget - i hvert fald ikke på det tidspunkt.

»Summen af kardemommen er, at det var det samme problem: Der var massive forsinkelser,« siger han i dag.

Det har længe været uklart, hvad ministeren selv vidste om de samlede forsinkelser i Energinet. Dels under de politiske forhandlinger i efteråret 2024 og dels under forårets mediestorm, der kulminerede med et samråd d. 9. april 2025.

Nu forklarer Lars Aagaard, at han heller ikke selv blev orienteret af sit eget embedsværk, mens ministertaburetten vaklede under ham.

»Jeg får dem (tallene for de samlede forsinkelser, red.) som et bilag til et ejermøde (med Energinets ledelse, red.) d. 24. april - altså efter samrådet,« siger han.

Har du simpelthen ikke vidst noget om de samlede forsinkelser inden det?

»Nej. Jeg blev aldrig forelagt det - heller ikke om jeg ville tage stilling til den vurdering, som der er foretaget i ministeriet om, at de ikke skulle deles med Folketinget,« siger han.

Hvad tænker du om det? Er det ikke en relevant oplysning?

»Jeg lever lidt mere livet ud af forruden. Der er så mange tal her, så jeg synes, at det er relevant, at Energinet styrker transparensen og systematikken omkring offentliggørelse af de her forskellige tal (fremadrettet, red.),« siger Lars Aagaard.

Han fortæller, at han på mødet d. 24. april bad Energinet om at udarbejde et systematisk overblik, der løbende kan oversendes til Folketinget for at sikre mere gennemsigtighed.

Det første udkast til sådan et overblik er netop blevet fremsendt til Folketinget. Det viser, som Finans har skrevet mandag morgen, at forsinkelserne i Energinet har nået nye højder. Helt præcist er 141 ud af Energinets 199 elprojekter i gennemsnit forsinket med 29 måneder.

Ministeren kalder det »dybt frustrerende«, at forsinkelserne bliver værre, men han glæder sig over, at Folketinget fremover får indsigt i, hvad der foregår.

»Min opgave er at sikre, at vi får lavet systematik og transparens. Og det er også svaret på et øget ønske fra Folketinget om indsigt,« siger han.

»Jeg synes, at det er relevante tal at få frem. Det er derfor, at jeg har efterspurgt dem og bedt Energinet om at lave et overblik,« siger han.

Hvorfor var det så ikke relevant for ni måneder siden, da I skulle sidde og forhandle om udbygning af elnettet?

»Der er forskel på, om det er noget, som ministeriet vurderer, at der var oplysningspligt om.«

Ville det ikke have været fair og relevant at præsentere de her tal for de ordførere, som skulle sidde og forhandle om det?

»Jeg koncentrerer mig om, at vi fremadrettet - på baggrund af samrådet - leverer de oplysninger, som Folketinget gerne vil have.«

Og når du ser tilbage, synes du så ikke, at det kan virke underligt, at dit ministerium besluttede, at det ikke var relevant?

»I forhold til min politiske interesse kan jeg kun se, at det havde været en fordel, at de tal havde været fremme. Jeg har på intet tidspunkt været en del af en samtale om, at de tal ikke skulle til Folketinget.«

Har du efterfølgende haft en snak med dit eget ministerium om, at de fremadrettet ...?

»Du kan tro, at efter samrådet havde vi en dialog om, at nu skulle ministeriet sørge for at øge opmærksomheden på, at al relevant viden deles med Folketinget. Selvfølgelig,« indskyder Lars Aagaard.

Ministerens udlægning underbygges af en skriftlig besvarelse fra Energiministeriet.

Her fremgår det, at ministeriet vurderede, at det var opgørelsen med de 98 projekter, som var blevet yderligere forsinket, der var relevant for ordførerne i efteråret 2024.

Samtidig påpeger ministeriet, at Energinets kvartalsvise statusmateriale hidtil har været på et så overordnet niveau, at der har været behov for at udvikle »et særskilt porteføljeoverblik for at give den fornødne transparens.«