Fortsæt til indhold

Hurtigt overblik: Her er morgenens vigtigste erhvervshistorier i aviserne

Arkivfoto: Sisse Dupont
Erhverv
MarketWire

Her er, hvad de danske og internationale erhvervsaviser bringer i dag:

BØRSEN

DANSKE AKTIER FORSVINDER FRA BØRSEN
De sidste fire år er hver fjerde danske aktie forsvundet fra den danske børs. Afnoteringer, opkøb og konkurser tvinger den danske børs i knæ, mens Nasdaq-chef kræver en analyse af årsagerne bag. (Forside + side 6-7)

PROFESSOR FRYGTER AMERIKANSK VOLDSBØLGE
Professor fra Chicago, Robert Pape, har netop målt den største opbakning til politisk vold i USA i fire år. Han advarer mod USA, som ifølge ham er ved at træde ind i en voldelig æra. (Forside + side 12-13)

FAGFORENINGER BAKKER ØRSTED OP
Ørsteds stævning af flere medlemmer fra Trump-administration møder stærk opbakning fra amerikansk fagforening. De påpeger, at Revolution Wind projektet beskæftiger hundredvis af bygningsarbejdere, som nu risikerer at skulle se sig om efter et andet job. (Side 4)

SKANDALEDIREKTØR IDØMT FÆNGSEL
Armin Kavousi, der stod bag selskabet Meew, som blev forsøgt børsnoteret i 2023 er nu blevet idømt 60 dages ubetinget fængsel. Selskabet gik konkurs inden noteringen, da både Armins CV og oplysninger om selskabets produkter viste sig at være digtede. (Side 18)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

NOVO-FYRINGER HAR GODE VILKÅR FOR JOBSØGNING
Eksperter såvel som fagforeninger vurderer, at de 5000 som skal fyres i Novo har gode muligheder for ansættelse andetsteds. Hos fagforeningen Pharmadanmark oplever man interesse fra andre virksomheder, som vil gribe muligheden for kvalificeret arbejdskraft. (Side 20)

BERLINGSKE BUSINESS

BAVARIAN-BESTYRELSE AFVISER KRITIK
Bavarians næstformand Anne Louise Eberhard afviser kritik af bestyrelsens rolle i opkøbssagaen. Hun påpeger, at buddet på 233 kr. per aktie er inden for det, man kan kalde en fornuftig pris. (Side 2)

DANSK FIRMA SIGTET FOR HANDEL MED RUSLAND
Et unavngiven dansk firma er sammen med to direktører tiltalt for at forsøge, at eksportere produkter til russisk militærfirma, via en selskabskonstruktion i Kina. (Forside + side 4-5)

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

SPLITTET CENTRALBANK I USA VENTES AT SÆNKE RENTEN
Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, ventes onsdag at sænke renten for første gang i år med 0,25 procentpoint. Beslutningen splitter dog rentekomitéen, hvor nogle ønsker større nedsættelser, mens andre vil fastholde niveauet. Presset øges af Donald Trumps toldpolitik og bekymringer for, om et svækket arbejdsmarked kan opveje risikoen for højere inflation. (FED SET TO CUT INTEREST RATES AS JAY POWELL FACES DISSENT OVER SLOWING ECONOMY)

SØFARTSINDUSTRI SKAL BENYTTE AI FOR AT FOREBYGGE FRAGTSKIBSBRANDE
Den globale søfartsindustri tager kunstig intelligens i brug for at reducere antallet af farlige brande til søs, som nåede et årti-højdepunkt i 2024. Det nye AI-værktøj skal scanne millioner af bookinger i realtid og identificere risici, som rederierne efterfølgende kan kontrollere fysisk. (SHIPPING INDUSTRY ENLISTS AI TO TACKLE RISING NUMBER OF CARGO FIRES)

AMERIKANSKE VIRKSOMHEDER STOPPER ANSÆTTELSER EFTER DONALD TRUMPS TOLD
De amerikanske industrier, der er mest udsat for handelsuro, stopper ansættelser og afskediger i mange tilfælde medarbejdere, hvilket får væksten på det amerikanske arbejdsmarked til at gå i stå. Særligt produktion, engroshandel og energi rammes hårdt, og flere virksomheder peger på den amerikanske præsident, Donald Trumps, omfattende told som hovedårsag. (US COMPANIES PUT BRAKES ON HIRING AFTER DONALD TRUMP’S TARIFFS HIT)

KINAS DETAIL- OG INDUSTRIVÆKST RAMMER ÅRSLAVPUNKT
Kinas økonomi viser tegn på pres, da både detailhandel og industriproduktion voksede langsommere end forventet sidste måned. Detailomsætningen steg 3,4 pct. på årsbasis, mens industriproduktionen voksede 5,2 pct., begge på det laveste niveau i 2025. Svækkelsen skyldes både handelskonflikten med USA og indenlandske udfordringer. (CHINA RETAIL SALES AND FACTORY OUTPUT GROW AT SLOWEST PACE THIS YEAR)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

AMERIKANSKE SELSKABER NEDTONER DERES AMERIKANSKE RØDDER I EUROPA
Flere amerikanske brands, herunder Coca-Cola og McDonald’s, fremhæver nu deres lokale tilknytning i Europa gennem reklamekampagner. Kampagnerne lanceres som reaktion på skærpede holdninger til USA i Europa, påvirket af den amerikanske præsident, Donald Trumps, genvalg, høje toldsatser og “America First”-politik. (BIG BRANDS PLAY DOWN THEIR AMERICANNESS ABROAD)

STOR HVIDVAREPRODUCENT ADVARER AMERIKANSKE MYNDIGHEDER OM MULIG TOLDSVIG FRA KONKURRENTER
Den amerikanske hvidevareproducent Whirlpool har advaret den amerikanske regering om, at nogle udenlandske producenter muligvis undervurderer værdien af importerede apparater for at undgå høje toldsatser. Ifølge selskabet viser føderale data, at de deklarerede toldværdier på adskillige apparater begyndte at falde markant i juni, selvom detailpriserne ikke er faldet tilsvarende. (WHIRLPOOL TELLS U.S. AUTHORITIES ITS RIVALS COULD BE EVADING TARIFFS)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)

USA OG KINA PRESSES AF DEADLINE I FORHANDLINGER OM TIKTOK OG TOLD
Tjenestemænd fra USA og Kina mødtes søndag til fjerde runde af forhandlinger for at forlænge våbenhvilen i handelskrigen, inden pausen på amerikanske toldsatser udløber i november. Fokus var særligt på nationale sikkerhedsspørgsmål, handel, TikTok og bekæmpelse af netværk for hvidvaskning af penge. (U.S AND CHINA RESUME TALKS ON TARIFFS AND TIKTOK)

WHISKEY-INDUSTRIEN TABER PÅ NYE TOLDSATSER
Whiskeyproducenter advarer om, at amerikanske toldsatser på skotsk whisky vil skade både skotske og amerikanske producenter, da branchen er tæt forbundet over Atlanten. Kentucky-bourbon og skotsk single-malt deler ingredienser og forsyningskæder, og højere toldsatser vil ifølge industrien både ramme økonomien og forbrugerne i USA. (TARIFFS ARE UNITING TWO WHISKEY HEAVYWEIGHTS: SCOTCH AND BOURBO)

NORGE TAGER EL-BILER TIL LUFTEN MED FØRSTE EL-FLY
Norge tester nu elektriske fly til korte ruter mellem øer, senest gennemførte det elektriske fly Alia CX 300 sin første testflyvning mellem større byer, som led i landets plan om at elektrificere luftfarten og forberede sig på et fald i olie- og gasproduktion. (THE CAPITAL OF ELECTRIC CARS IS TURNING TO ELECTIC PLANES)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)

EUROPAS ØKONOMI RAMMES AF SOMMERENS EKSTREME VEJR
Sommerens ekstreme vejr i Europa har forårsaget kortsigtede økonomiske tab på mindst 321,1 mia. kr., ifølge en EU-dækkende analyse. Varmen, tørken og oversvømmelser ramte hårdest i Cypern, Grækenland, Malta og Bulgarien, hvor tabene overstiger 1 pct. af landenes økonomiske output. De samlede omkostninger forventes at stige til op mod 940 mia. kr. inden 2029. (EUROPE’S SUMMER OF EXTREME WEATHER CAUSED €43BN OF SHORT TERM LOSSES, ANALYSIS FINDS)

THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)

SAINBURY’S AFVISER KINESISK BUD
Der har i længere tid været forhandlinger mellem den britiske detailgigant Sainsburys og det kinesiske JD.com om frasalget af selskabet Argos. Efter et revideret kinesisk bud er forhandlingerne dog brudt sammen. (SAINSBURY’S ENDS TALK WITH CHINESE SUITOR JD.COM TO SELL ARGOS)