Afsløringer antænder betændt debat: Kritikere kræver nye ejere til Energinet

Problemerne i Energinet er eskaleret til et niveau, der kræver et markant opgør med hele ejerskabet af monopolselskabet bag det danske elnet.

Sådan lyder det fra De Konservative og erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, der mener, at ejerskabet skal flyttes væk fra Energiministeriet og energiminister Lars Aagaard (M).

»Det er ikke hensigtsmæssigt at fortsætte som nu. For hver måned Energinets projekter forsinkes, mister vi både grøn strøm, investeringer og arbejdspladser,« siger Dina Raabjerg, energiordfører hos De Konservative.

Debatten om ejerskabet bliver antændt på baggrund af Finans’ afsløringer af tiltagende forsinkelser med Energinets udbygning af elnettet, der har ramt ca. tre ud af fire projekter.

I den situation er det ifølge kritikerne nødvendigt at gøre op med ministerens dobbeltrolle som både myndighed og ejer for Energinet.

De er dybt bekymrede for, at Energinet over de senere år er blevet pålagt at løse nye komplekse opgaver, som handler om politiske signaturprojekter for den grønne omstilling. Energinet har således etableret store enheder for at lave analyser og beregninger om kæmpeprojekterne Energiø Bornholm, energiøen i Nordsøen og et milliarddyrt brintrør fra Esbjerg til Tyskland.

Det rejser en mistanke om, at de politiske prestigeprojekter har suget kræfter ud af den generelle udbygning af det elnet, som er Energinets primære opgave.

»Det er jeg helt klart bekymret for. Man kan nu engang ikke bruge sine specialister to gange,« siger Dina Raabjerg.

»Når et centralt selskab som Energinet, der forvalter kritisk infrastruktur, er ved at bryde sammen under vægten af opgaver og politiske pålæg, så må vi spørge: er ejerskabet placeret rigtigt?,« lyder det fra Dina Raabjerg.

Også erhvervsorganisationen Dansk Erhverv finder det nuværende ejerskab meget problematisk.

»Der er brug for en professionel ejer med fokus på at levere på kerneopgaven - og ikke på politiske signaturprojekter,« siger Ulrich Bang, vicedirektør i Dansk Erhverv.

Han fremhæver, at Energinets regnskaber ikke giver indsigt i, om det er de politisk bestemte opgaver, der har suget ressourcer og fokus væk fra udbygningen af elnettet.

»Men vi kan desværre se, at der ikke bliver leveret på kerneopgaverne,« siger Ulrich Bang.

»Man kan frygte, at de politisk bestilte opgaver suger flere ressourcer til sig end, hvad politikerne umiddelbart lægger op til, når de tildeler opgaverne til Energinet,« siger Ulrich Bang.

I en mail til Finans skriver Energinet, at der foreløbig er blevet brugt over 1 mia. kr. på indledende undersøgelser af de to energiøer. Det er penge, som elkunderne har betalt for via Energinets tariffer, men som ifølge Energinet ventes at blive overvæltet på havvindopstillerne, hvis ellers projekterne realiseres.

I forhold til etablering af et brintrør i Jylland kan Energinet kun sende regningen videre til brugerne, hvis røret ender med at blive bygget. Til gengæld vil staten dække op til 400 mio. kr. af Energinets udgifter, hvis projektet strander, forklarer Energinets driftsdirektør, Søren Dupont Kristensen.

Han understreger samtidig, at Energinet hele tiden tilpasser organisationen. Derfor mener han ikke, at de store prestigeprojekter påvirker udbygningen af elnettet.

Driftsdirektøren fremhæver tværtimod, at der ofte er synergier at hente ved at kunne se nye projekter eller opgaver som del af det samlede energisystem.

»Der er store synergier og fordele ved at tænke energiø-elinfrastruktur og brintinfrastruktur sammen med den øvrige energiinfrastruktur,« skriver Søren Dupont Kristensen.

Den ansvarlige energiminister, Lars Aagaard (M), er ikke afvisende over for at diskutere ejerskabet af Energinet, men han har svært ved at se, hvordan et ejerskifte skulle få mere hastighed på udbygningen.

Han henholder sig til Energinets forklaring om, at det primært er eksterne faktorer som miljøgodkendelser og leverandørkæder, der er årsagen til forsinkelserne. Og netop disse faktorer kan et ejerskifte ikke ændre meget på, lyder det.

»Forslaget rammer forslaget lidt ved siden af det egentlige problem. Dertil kommer, at der altid er en risiko for, at der opstår øget kompleksitet, når man begynder at flytte ting,« siger Lars Aagaard.

Samtidig afviser han blankt, at Energinet skal holdes væk fra de politiske signaturprojekter.

Ministeren påpeger, at der er tale om milliardprojekter, hvor Energinet i sidste ende vil være en central del af infrastrukturen. Derfor vil han nødig undvære monopolselskabets faglige input.

»Det vil være et ret vildt sted at bringe os hen. Jeg tror, det vil forringe kvaliteten af beslutningsgrundlaget for både regeringen og i Folketinget,« siger han.

Han pointerer, at det er regeringen og en række oppositionspartier, heriblandt De Konservative, der sammen har pålagt Energinet at bruge mandskab og ressourcer på energiøer og brintrør.

Som Finans har afsløret, oplyste Energiministeriet til gengæld ikke oppositionen om, at forsinkelserne med udbygningen af elnettet var eskaleret. Det stod først klart, da Finans tog sagen op i august.

Men det tillægger Lars Aagaard ikke stor betydning.

»Jeg har svært ved at genkende en verden, hvor der ikke har været en offentlig diskussion omkring forsinkelser i Energinet. Så er det rigtigt, at der er nogle konkrete tal, men jeg har i hvert fald aldrig lagt skjul på, at der er udfordringer med hastigheden af udbygningen af energi-infrastrukturen,« siger Lars Aagaard.

Der er vel forskel på, om det er nogle få problemer, eller om tidsplanerne er skredet for tre ud af fire projekter?

»Jeg er da også utilfreds med, at der er forsinkelser i det omfang, men det ændrer ejerskabsplaceringen ikke på,« siger Lars Aagaard.

Hverken De Konservative eller Dansk Erhverv har lagt sig fast på, hvor ejerskabet af Energinet skal flyttes hen.

Det kræver en grundigere analyse af fordele og ulemper og juridiske spilleregler.

Ifølge De Konservative ejer staten 24 selskaber, som er placeret under ni forskellige ministerier. Hvert ministerium har sine egne måder at styre selskaberne på, og Dina Raabjerg ser gerne, at man tager en større drøftelse af ejerskabet af statens selskaber.

For eksempel hæfter hun sig ved, at man i Sverige har samlet alle selskaber i et ministerium for statens ejerskab. I Norge har man i stedet etableret en central ejerskabsafdeling, som koordinerer ejerskabet på tværs af ministerier.

»Spørgsmålet er, om det ikke er på tide, at vi finder en model for Danmark,« siger Dina Raabjerg.

Det mener Per Nikolaj Bukh ikke.

Han er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, og selv om han har kritiseret Energinets tiltagende forsinkelser, ser han ikke et ejerskifte som en løsning.

»Det er klart, at ministeriet vil få mindre indflydelse på Energinets analyser, hvis man flytter ejerskabet, men jeg tror, at det over tid vil give langt flere ulemper,« siger Per Nikolaj Bukh.

Han mener, at der er en logik i, at de statsejede selskaber er placeret under de ministerier, som har ekspertisen inden for de pågældende fagområder.

»Eller vil man også lægge DSB ind under Ældreministeriet,« spørger professoren retorisk.

For ham at se sætter man gang i en dyr og bureaukratisk øvelse, hvis man skal til at flytte rundt på statens selskaber for at løse en aktuel problemstilling i Energinet.

»Baggrunden er, at man er utilfreds med situationen i Energinet, og man stoler ikke længere på den ansvarlige minister. Derfor kommer de op med denne idé, men der er jo også andre instrumenter til at løse problemerne,« siger Per Nikolaj Bukh.

Lars Aagaard har allerede været i samråd to gange om Energinets forsinkelser, og Rigsrevisionen er også i gang med at nærstudere problemerne.

Han har inviteret Folketingets partier til at komme med konkrete indspark til at få elnetudbygningen tilbage på sporet. I den forbindelse vil han også gerne diskutere ejerskabet, men han vil insistere på, at Energinet under alle omstændigheder skal bruges til at analysere og udvikle politiske projekter, som påvirker hele energiområdet.

»Når man rører i suppen med både højre og venstre hånd på samme tid, så er det sådan set meget godt, at der er nogen, der tænker over, hvad der foregår nede i suppen,« siger Lars Aagaard.

Han understreger, at det påvirker elpriserne og forbruget, når man bygger store statsstøttede havvindparker. Det samme gælder med brintrøret, der kan få stor betydning for både forbrug og prissætning.

»Alle disse ting påvirker hinanden. Så i min optik vil det være pligtforsømmelse, hvis ikke der var nogen i Energistyrelsen og i Energinet, der kiggede på de her ting en sammenhæng,« siger han.