Lars Sandahl langer ud efter særligt syn på arbejdslivet: »Det er en lille katastrofe og trist i mine øjne«

Tallet slår den ene rekord efter den anden. Antallet af mennesker i arbejde i Danmark er tårnhøjt, og virksomhederne har indtil videre stor succes med både at fastholde de ældre medarbejdere og tiltrække de internationale.

Men alt det kan smuldre mellem fingrene på virksomhederne, hvis de ikke handler nu.

For samtidig har samtalen om arbejdslivet taget en helt forkert drejning.

Netop det giver dybe panderynker hos manden i spidsen for landets store erhvervs- og interesseorganisation Dansk Industri (DI).

»Vi kan ikke tage den arbejdskraft, vi har, for givet,« siger Lars Sandahl, adm. direktør i Dansk Industri.

Derfor er det nu tid til at tale lysten til arbejde op frem for ned, mener han.

Alt imens den ene analyse efter den anden kortlægger, at manglen på arbejdskraft er en brændende platform under virksomhederne, oplever Lars Sandahl nemlig, at det fylder mere og mere i den offentlige debat, at meningen med livet skal findes uden for arbejdslivet.

Han mener, at der bliver talt alt for meget om, at arbejdet er et onde, som man skal frigøres fra, og at man skal trække stikket og søge mod landet – måske endda til en ø i det sydfynske øhav.

»Det er blevet på mode at tale arbejdet ned. Nogle kalder det hamsterhjulet. Nogle drømmer om at ”stå af ræset”. Nogle vil arbejde mindre og leve mere. Jeg oplever en tendens til, at den offentlige samtale i stigende grad handler om, hvordan man dog kan træde ud af ”det forbandede arbejdsliv”. Det er en lille katastrofe og trist i mine øjne. Og jeg vil gerne udfordre det syn på arbejdslivet,« siger Lars Sandahl.

Det vil Dansk Industri gøre med en ny, storstilet kampagne, der på tværs af landet i stedet skal fortælle om værdien af arbejde.

Den skydes i gang, når organisationen tirsdag samles med sine medlemmer til topmøde i Herning, og fortsætter i det næste halvandet år.

»I fremtiden får vi brug for, at flere tjekker ind i arbejdsfællesskabet. At flere af os har lyst til at give en ekstra hånd, at flere unge kommer ind på arbejdsmarkedet, og flere seniorer har lyst til at give os nogle flere år,« siger han og fortsætter:

»Man skal ikke gå rundt og føle sig flov over, at man har lyst til at gå på arbejde.«

Men samtalen bliver ikke ved det. For i selvsamme åndedræt retter DI-topchefen også skytset mod sine egne medlemmer. De skal selv løfte en afgørende del af ansvaret for at løse den store udfordring, der lurer lige om hjørnet, når arbejdsmarkedet skrumper både i Danmark og resten af Europa.

For selvom beskæftigelsestallene tegner et billede af, at virksomhederne allerede har stor succes med både at sikre international arbejdskraft og holde fast i seniorerne, er manglen på arbejdskraft allerede en snigende hovedpine ude i virksomhederne.

Demografien betyder, at om 10 år er der 100.000 færre i den erhvervsaktive alder, fremhæver Lars Sandahl. Samtidig er der behov for arbejdskraft til både de danske virksomheders væksteventyr, men også til de politiske ambitioner for grøn omstilling og forsvarsoprustningen.

Af samme grund er flere virksomheder i gang med forskellige tiltag for at øge tilfredsheden blandt deres ansatte, forklarer Lars Sandahl.

Men nu er tiden kommet til en mere fokuseret indsats.

»Gør vi det struktureret nok? Gør vi det systematisk nok? Er vi alle sammen tilstrækkeligt opmærksomme på det? Nej,« siger Lars Sandahl.

»Vi har et ansvar som arbejdsgiver for at sørge for et godt arbejdsliv.«

Konkret følges budskabet derfor op med en række tiltag, som netop skal sikre en mere struktureret indsats.

I første omgang er det rettet mod seniorer, som skal blive længere på arbejdsmarkedet. Fire af dem er rettet mod politikerne, som bl.a. opfordres til at tillade pauser i ratepensionen og et skattefrit år som belønning for ekstraordinært mange år på arbejdsmarkedet.

Men de resterende to er rettet mod erhvervslivet, som Dansk Industri bl.a. vil have til at tilslutte sig et seniorløfte, hvor de forpligter sig til at fremme flere såkaldte senkarrierer.

Samtidig skal det bane vejen for, at virksomhederne i højere grad kan dele succesfulde tiltag med hinanden. Det gælder bl.a. de virksomheder, som lige nu bruger en gulerod i form af et mere fleksibelt arbejdsliv for seniorerne.

»Det er et tema, der fylder meget i virksomhederne. Det er gået op for dem, at denne problemstilling ikke går væk, men simpelthen bliver værre. At du ikke længere kan regne med at få adgang til de medarbejdere med de rigtige kvalifikationer,« siger Lars Sandahl og tilføjer:

»Og så er der også stor efterspørgsel efter, hvad andre gør for at skabe de bedst mulige rammer.«

Det er dog ikke kun seniorerne, der skal i fokus.

Dansk Industri vil også øge fokus på at sikre mere international arbejdskraft, få flere unge i uddannelse og sidenhen arbejde og udbredelse af teknologiske løsninger, der kan lette arbejdsgangen for medarbejderne.

Generelt opfordrer Lars Sandahl til, at virksomhederne bliver bedre til at gribe den ledelsesopgave, der ligger i at fastholde medarbejderne.

»Det handler om at være tættere på hinanden – rent menneskeligt. Lederen skal simpelthen vide, hvilken livssituation du er i, hvad der vil gøre dig gladest, og hvordan kan dit arbejdsliv så indrettes,« siger han.

Lige nu er der også en stor diskussion om hjemmearbejde, hvor bl.a. Novo Nordisk har indskærpet, at medarbejderne skal vende tilbage. Det er et indgreb, der også kritiseres, fordi det for nogle er mindre fleksibelt. Er det et rigtigt eller et forkert skridt?

»Det er i høj grad en del af fleksibiliteten at skabe gode rammer for, hvornår man kan have glæde af hjemmearbejde, og i de fleste virksomheder har man fundet en naturlig balance. Det er ikke et tema længere, som det var for et eller to år siden. Det er klart, at det får ekstra opmærksomhed på grund af Novos udmelding, som de har deres egne grunde til at komme med, men ellers er det ikke et kæmpe tema i virksomhederne længere,« siger Lars Sandahl.

Selvom DI-topchefen generelt oplever en stor velvilje blandt virksomhederne til selv at komme på banen i diskussionen om mangel på arbejdskraft, er der også nogle virksomheder, der hænger i bremsen.

Her er konsekvensen dog tydelig: De risikerer at knække nakken i konkurrencen.

»De virksomheder ser vi også. Dem, der kun kan holde på medarbejderne i relativt kort tid, og de virksomheder klarer sig ikke. Det er også nogle af de samme virksomheder, der samtidig kritiserer samfundet og det politiske system for ikke at gøre noget,« siger Lars Sandahl og fortsætter:

»Nogle gange kan man starte med at kigge på sig selv og sige: ”Hvad kan jeg gøre som virksomhedsdirektør for at sikre, at jeg kan få det rigtige personale og få dem til at være glade for at være her?”«