Demant presset af ny nedgang i privat amerikansk marked i tredje kvartal
Demant kom vækstmæssigt pænt gennem tredje kvartal, men igen var fremgangen i særlig grad drevet af det danske høresundhedsselskabs detailforretning, mens engrosforretningen for høreapparater haltede lidt mere.
Og det skyldtes særligt en sekventiel nedgang på den private del af det store amerikanske marked, der er verdens største enkeltmarked, oplyser Demant i tirsdagens periodemeddelelse.
Her gentages også prognosespændene for hele 2025, men det understreges dog, at Demant nu ser sandsynlighed for, at resultaterne vil ende i den lave ende af intervallerne.


