DI-ballade: Krisen i krisen vælter alting

Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, hvordan en relativt ukendt lobbydirektør kan komme på hele Danmarks læber, udløse liveblogs og breaking news i de førende medier.

Det kan ikke kun skyldes, at Thomas Bustrup er næstkommanderende i landets største interesseorganisation, DI, eller at han 2. pinsedag blev taget for spirituskørsel på Bornholm.

Uden at komme ind på de særlige omstændigheder omkring et tilsyneladende langvarigt og voldsomt alkoholmisbrug er den afgørende faktor for, at Thomas Bustrup nu er fortid i toppen af DI, ikke kun selve handlingen. Den er i sig selv alvorlig nok. Det er selvfølgelig en særdeles skærpende omstændighed, at han den skæbnesvangre dag blev taget for spirituskørsel to gange og endda med en højere alkoholpromille anden gang.

Det er i sig selv udtryk for ualmindelig dårlig dømmekraft og for et menneske helt ude af balance.

Men den afgørende faktor er fortielsen, og hvad der ligner løgne.

Hvis Thomas Bustrup tilbage i juni havde henvendt sig til sin chef, Lars Sandahl Sørensen, og lagt kortene på bordet, kunne sagen sikkert være endt – i hvert fald for DI – på en anden og mere fredelig vis. Det havde helt sikkert også udløst strenge sanktioner og måske også en fyreseddel.

Formentlig derfor valgte Thomas Bustrup fortielsen. Det havde han allerede gjort en gang før, da han ifølge DI heller ikke havde fortalt sin arbejdsgiver, at han også i 2023 blev taget for spirituskørsel. Det gik. Ingen opdagede noget.

Det er forfærdeligt at sige, men at leve efter devisen »går den, så går den« lever tilsyneladende stadig i bedste velgående. Det er dog ubegribeligt, da spirituskørslen var så graverende, at den også ledte til et anklageskrift og en straffesag. Det vil med andre ord sige, at sandheden ville komme for en dag.

Noget tyder også på, at Thomas Bustrup, da Se og Hør som det første medie får nys om sagen, fortsatte med at omgå sandheden meget lemfældigt.

Derfor slap han med »den skarpest mulige påtale«, da Lars Sandahl Sørensen i sidste uge skulle tage konsekvensen for hans mest betroede medarbejders yderst kritisable og ulovlige handlinger.

DI-chefen gik endda med til noget, der kunne ligne et forsvar eller i det mindste en forklaring på den milde sanktion og omtalte Thomas Bustrup som en »person med høj karakter og format«.

Det fortryder han formentlig i dag.

Efter gårsdagens dom, hvor nye skærpende detaljer kom frem om spritkørslen, blev Thomas Bustrup så fyret. Det skete, efter at Lars Sandahl Sørensen nu havde fået det »fulde faktuelle overblik over sagens omfang og historik«. Det udløste et tillidsbrud og derfor en afskedigelse.

Noget må altså ikke være blevet sagt. Det må antages, at Lars Sandahl Sørensen har bedt sin næstkommanderende om en udførlig redegørelse, inden den første pressemeddelelse blev sendt ud den 1. december.

Derfor må DI-bossen ærgre sig gul og grøn over forløbet, der ikke bare stiller ham men også hele organisationen i et uheldigt lys. At en uges fortielse fra eller til næppe havde sikret Thomas Bustrup overlevelse i DI, er en anden sag.

Nu står der tilbage, at en alvorlig krise i sig selv ikke behøver at være det mest skadelige. Det kan oftest håndteres med åben, ærlig og rettidig indgriben. Men hvis det ikke efterleves, udløser det hyppigt en krise i krisen. Den er meget sværere at komme udenom. Det oplever Lars Sandahl nu.

Fortielsen i spidsen af DI må vække bekymring. Organisationen repræsenterer 20.000 virksomheder og er en rollemodel for mange erhvervsledere. Psykologisk tryghed er et givet vilkår for at få kritisable forhold frem i lyset, for at korrigere fejl i tide og for at skabe en organisation i trivsel.

En krise er som regel til at håndtere. Krisen i krisen er altid meget værre.

Søren Linding er erhvervskommentator og debatredaktør på Finans.