Topchef i Salling Group: Fødevarepriserne dykker nu i butikkerne

Meget tyder på, at danskere, der ønsker sig lavere priser i supermarkedet, får deres ønske opfyldt i 2026.

En af dem er Anders Hagh, der som topchef for Salling Group står i spidsen for landets største dagligvareselskab med kæderne Netto, Føtex og Bilka i porteføljen.

Høje fødevarepriser er langt fra noget, Anders Hagh ønsker som en normal tilstand for forretningen. Derfor har han fokus på priserne i butikkerne.

»Dagligvarer er for dyre. De skal ned. Vi ser klare tegn i den retning.«

Anders Hagh vurderer på linje med andre, at fødevareinflationen har toppet, og at prispresset på dagligvarer er på vej ned igen efter flere år med ekstraordinære stigninger.

Netop fødevareprisernes normalisering i det europæiske marked har ifølge Anders Hagh stor betydning for dagligvareforretningen.

»Vi har nået toppen og ser faktisk prisfald på fødevarer. Vi ser også udsigt til deflation på nogle områder.«

Danmarks Statistik fastslog i sit konjunkturbarometer for december, som kom lige op til jul, samme tendens.

Flere virksomheder i dagligvarehandlen forventer i det barometer at sænke priserne de kommende tre måneder. 21 pct. svarer, at de forventer at sætte priserne ned, mens 8 pct. tilkendegiver det modsatte.

Dermed er det første gang i næsten to år, at det barometer peger i retning af lavere priser i dagligvarehandlen.

Dansk Erhvervs cheføkonom Tore Stramer skrev i den forbindelse i en kommentar, at det kommer på et tidspunkt, hvor fødevarepriserne er faldet med ca. 2,5 pct. over de seneste fire måneder. Og at mulige prisdyk i 2026 kan ses som tegn på, at en global ubalance mellem udbud og efterspørgsel på fødevarer ændrer sig.

I Salling Group bygger Anders Hagh sin optimisme om prisudviklingen på baggrund af, at flere af de varekategorier, som har trukket inflationen op, nu viser tegn på faldende priser – bl.a. kaffe, oksekød og mejerivarer.

Samtidig har forbrugerne tilpasset deres indkøbsmønstre til bl.a. køb af flere varer i kædernes egne serier - private label - som ofte er billigere end de kendte mærker.

I efteråret 2025 kom Nationalbanken med en analyse af fødevarepriserne i Danmark og udlandet. Her peges på, at priserne på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer indtil da var steget med 32 pct siden 2021. Ifølge Nationalbanken er det dobbelt så meget som det samlede forbrugerprisindeks.

Der peges i analysen også på, at de stigende fødevarepriser ikke er et særskilt dansk fænomen, men afspejler en bredere tendens i hele EU.

Nationalbanken fremhæver samtidig, at fødevarepriserne i Danmark siden begyndelsen af 2024 er steget betydeligt mere her i landet end i EU som helhed.

Det kan ses i lyset af, at priserne steg kraftigt i EU under inflationskrisen i 2022/2023, mens stigningerne dengang var mindre her i landet. Forskellen på det kan ifølge analysen bl.a. skyldes, at »danske dagligvarekæder i første omgang har absorberet en del af stigningen i producentpriserne«.

Desuden påpeges, at der ses lavere bruttoavancer i Danmark sammenlignet med andre EU-lande. Og det kan »skyldes en hårdere indenlandsk priskonkurrence«.

I Salling Group erkender Anders Hagh, at fødevarepriserne vil få endnu større politisk opmærksomhed end i år frem mod den kommende valgkamp i 2026.

»Det undrer mig faktisk, at der ikke er en eneste partileder, der har inviteret sig selv på kaffe hos os i Aarhus for at prøve at forstå, hvordan dagligvarepriserne reelt har udviklet sig.«

Anders Hagh mener, at dagligvarehandlen nogle gange fremstilles som mere profitabel, end den er. Hans argument er, at branchen opererer med lave indtjeningsmarginer sammenlignet med andre i erhvervslivet.

Det gør ifølge ham sektoren sårbar i en politisk debat, hvor prisstigninger let forklares med grådighed frem for strukturelle forhold som råvarepriser, energi, logistik, afgifter og moms.

»Det er jo ikke ulovligt at tjene penge. Men dagligvarehandlen er en af de brancher med de laveste marginer overhovedet.«

I 2024 havde Salling Group en overskudsgrad - ebit-margin - på 3,7 pct., mens den anden af de mere succesrige danske dagligvareselskaber, Rema 1000 Danmark, lå på 2,6 pct.

Til sammenligning var ebit-marginen i 2024 på 15,2 pct. for bryggerigiganten Carlsberg, og det andet store danske bryggeri, Royal Unibrew, havde 13,1 pct. I en helt anden del af detailhandlen ligger eksempelvis smykkekoncernen Pandora med en overskudsgrad på omkring 25 pct.

Netop fødevareprisernes rolle i den offentlige debat optager koncernledelsen hos Salling Group. Flere andre i den danske sektor kæmper aktuelt hårdt for at sikre politisk fokus på differentieret moms for visse fødevarer - eksempelvis frugt og grønt - som kendes fra andre lande.

Netop det går Anders Hagh slet ikke ind for. Hans argument lyder:

»Det er en udfordring, at vi ligger med 25 pct. fødevaremoms her i landet, mens Tyskland har 7 pct., og Sverige efter nytår ligger på 6 pct. Det driver danskere til grænsehandel. Løsningen er ikke lavere moms på specifikke kategorier/varegrupper. Vi er mere optaget af en generel sænkelse af fødevaremomsen, som vil gøre varerne markant billigere.«