Den kommende uge: Her er dine fikspunkter i nyhedsstrømmen
Uge 2
I den kommende uge kommer vi formentlig ikke uden om det amerikanske angreb på Venezuela og Maduros tilfangetagelse.
Derudover skal vi forbi nogle få regnskaber, og så leverer USA det såkaldte kongetal.
På Finans glæder vi os til at forsyne dig med nyheder, perspektiv og analyse fra den kommende uge i erhvervslivet.
Mandag d. 5. januar
- Økonomi: Danmarks Statistik udgiver tal for køb af receptpligtig medicin, 2020:2024.
- Udenlandsk økonomi: Frankrig kommer med foreløbige forbrugerpriser for december. Tyskland kommer med det samlede og endelige Purchasing Managers’ Index (PMI) for december. Det samme gælder for Eurozonen og USA. Japan kommer med PMI industri for december. Tyskland kommer desuden med de foreløbige forbrugerpriser og inflationstal for december. Til sidst kommer også Frankrig med de foreløbige tal for inflationen i december.
- Erhverv: Beskæftigelsesministeriet offentliggør den sæsonkorrigerede ledighedsindikator for december.
- Politik: Overenskomstforhandlingerne mellem 3F og Kommunernes Landsforening indledes i dag.
- Udland: Fra i dag er det i Storbritannien forbudt at reklamere for junkfood på nettet eller på tv før klokken 21. Forbuddet indføres som et led i en kampagne mod børnefedme.
Tirsdag d. 6. januar


