»Det kalder på politisk stillingtagen«: Ministeren frygter, at amerikanske techgiganter kommer foran danske virksomheder

Nye problemer i statsejede Energinet betyder, at en række danske virksomheder bliver afvist, når de vil tilkobles elnettet.

Nu frygter energiminister Lars Aagaard (M), at det er de amerikanske techgiganter, der snupper pladsen for næsen af danske produktionsvirksomheder.

»Jeg har en mistanke om, at blandt andet datacentre og batteriparker lægger beslag på meget af den ledige kapacitet i elnettet,« siger Lars Aagaard til Finans.

Ministeren understreger, at det er dybt uhensigtsmæssigt, hvis danske virksomheder får nej til at tilslutte ny produktion, fordi Energinet i stedet giver plads i elnettet til de amerikanske techgiganters datacentre.

Det vil i praksis betyde, at Danmark går glip af vækst og arbejdspladser for at understøtte USA’s vilde AI-eventyr.

»Det kalder på politisk stillingtagen,« siger Lars Aagaard.

I andre lande som Irland og USA har man haft problemer med, at datacentrene sluger al kapaciteten i elnettet, fortæller Lars Aagaard.

Han vil derfor snarest muligt samle branchens relevante aktører for at finde ud af, hvor alvorlig situationen er herhjemme. Samtidig vil han undersøge, om der er brug for at indføre nye mekanismer, som giver mulighed for at prioritere nogle danske kunder frem for andre.

»Det er helt afgørende, at den ledige kapacitet går til de aktiviteter, som er vigtigst for os i Danmark,« siger Lars Aagaard.

Udmeldingen kommer, efter at Energinet fredag har udsendt en pressemeddelelse om, at man nogle steder i landet er ved at løbe tør for kapacitet i det danske elnet.

Ifølge Finans’ oplysninger er det tilfældet både i Jylland og på Sjælland, hvor en række virksomheder over de seneste måneder er blevet afvist, når de har ansøgt om at blive tilsluttet elnettet.

En kilde tæt på problemerne fortæller til Finans, at der er tale om en »alvorlig situation«, der forhindrer danske virksomheder i at udvikle forretningen.

Hos Dansk Erhverv er problemerne langtfra ukendte. Ifølge vicedirektør for energi og klima Ulrich Bang hersker der i dag ingen tvivl om, at »Energinet grundlæggende har fejlet i udbygningen af transmissionsnettet«, hvorfor han glæder sig over, at der nu skal kigges »dybere i værktøjskassen«.

»Når omkring 70 pct. af nettilslutningsprojekterne er forsinkede, er det ikke et enkeltstående problem, det er en systemisk udfordring, som kalder på handling,« skriver han i en skriftlig kommentar.

Over de seneste måneder har der ifølge Finans’ oplysninger været afholdt krisemøder mellem det statsejede Energinet og de regionale elnetselskaber, som oplever, at der ikke er mere plads i Energinets overordnede eltransmissionsnet. Det betyder, at de må afvise de virksomhedskunder, som holder til i deres region.

Lars Aagaard er først for ganske nylig blevet bekendt med den tilspidsede situation, siger han.

Sidste år var han i massiv mediestorm, fordi ministeriet skjulte centrale oplysninger om problemerne i Energinet. Efterfølgende blev der strammet op på procedurerne for at få fart på udbygningen af elnettet, men nu viser det sig altså, at problemerne langtfra er løst.

Det bekymrer ministeren, der hurtigst muligt vil samle en række af erhvervslivets interesseorganisationer for at få et overblik over problemets omfang.

»Jeg vil høre fra de brancher, der repræsenterer dem, der bruger elnettet. Hvad er det egentlig for et billede, de ser, og hvordan tænker de, at vi kan få tempoet op i udbygningen af elnettet?« spørger ministeren.

Det lyder, som om det er nyt for dig, at problemerne nu blusser op igen. Burde Energinet ikke have orienteret dig og omverdenen, hvis man er et sted, hvor danske virksomheder ikke kan komme på elnettet?

»Nu vil jeg først høre, hvad branchen siger. Jeg har også bedt om at få en analyse af de politiske handlemuligheder, og jeg er selvfølgelig også interesseret i at høre, om Energinet har et opdateret udfordringsbillede. Som ejer har jeg brug for et oplyst grundlag, før jeg forholder mig til, om vi skal gå længere end det, som Energinet har lagt op til indtil nu,« siger Lars Aagaard.