Det er svært for topchef at være ansigtet udadtil
Hans Henrick Berendtsen, adm. direktør for ISS Danmark, husker bedst de dårlige ledere, som han har mødt på sin vej. Hans egen far havde styrker som leder, men var dybt alkoholiseret. Det gav dårlige oplevelser rent privat.
Hans Henrick Berendtsen var som ung ofte på arbejde med sin far, der var leder i hotel- og restaurationsbranchen.
Sønnen noterede sig, at faren som regel var imødekommende og venlig over for sine medarbejdere. Ligeledes gjorde det indtryk, at han i lederrollen lagde stor vægt på, at alle ansatte uanset position spillede en rolle for virksomhedens succes.

