»Vi står med en ulykke i slowmotion«

Lars Bonderup Bjørn putter ikke med det: Han og energikoncernen Ewii ville være de oplagte til at tage udbygningen af dele af elnettet fra det stormombruste Energinet.

Spørgsmålet er blevet højaktuelt, efter at energiminister Lars Aagaard (M) for nylig åbnede for, at andre i fremtiden kan udbygge særligt Danmarks regionale transmissionsnet.

Nettet udgør mellemlaget mellem højspændingsnettet og bl.a. danske erhvervskunder – og det er her Lars Bonderup Bjørn ville passe ind.

Ewii-koncernens elnetselskab, Trefor, er kun 10 minutters kørsel fra Energinets hovedkontor. Man kender elnettet og kunne hurtigt rekruttere de nødvendige til opgaven, der ikke engang ville skulle flytte, lyder kalkulen.

Alligevel er det ikke en løsning, Ewii-topchefen selv så for sig.

Forsinkelserne i Energinets udbygning af nettet er allerede for store til at kunne spilde tid på, at andre skal overtage opgaven.

Det er ganske enkelt for risikabelt.

»Vi står med en ulykke i slowmotion,« siger Lars Bonderup Bjørn.

»Det bliver noget rigtigt rod at lægge den opgave ud lige nu. Efterslæbet er så stort, at vi ikke kan vente flere år på, at det kører på skinner.«

Lars Bonderup Bjørns advarsel kommer, mens debatten om Energinets fremtid er intensiveret.

Det stormombruste monopol står over for en potentielt skæbnesvanger granskning, hvor en ekstern analyse skal afdække, hvorvidt milliardselskabet i fremtiden skal omstruktureres efter flere år med tiltagende og voksende forsinkelser, der har efterladt danske virksomheder i limbo.

I en overordnet skriftlig kommentar bød Energinets topchef, Thomas Egebo, fredag undersøgelsen velkommen, og gjorde det klart, at selskabet var klar til at tage »alle de værktøjer i brug, vi får politisk«.

Når Bonderup Bjørn analyserer sig frem til, at netop Ewii ville være oplagte til at bygge net, handler det om historik. Gennem elnetselskabet Trefor har Ewii-koncernen indgående kendskab til udfordringerne i Energinets netværk.

På grund af manglende kapacitet i netop det regionale net står Trefor i dag med ca. 30 kunder, som har fået besked om, at de ikke kan tilkobles til nettet.

Lignende problemer finder man også i andre dele af Danmark, hvor bl.a. de Andel-ejede elnetselskaber Radius og Cerius i slutningen af januar indtil videre havde måttet sætte otte tilslutninger på pause og ventede, at yderligere 20 ville skal have samme besked.

Hos Andel deler man ikke Lars Bonderup Bjørns bekymringer. Men, bemærker distributions- og reguleringsdirektør Kristoffer Böttzauw, »der er brug for at analysere, før vi konkluderer«.

»Der er brug for at finde de for samfundet mest optimale rammer for samspillet mellem Energinet, netselskaber og myndigheder - og det haster. Vi stiller os derfor til rådighed for arbejdet med åbent sind,« skriver Kristoffer Böttzauw, der også er bestyrelsesleder i Cerius-Radius.

For Lars Bonderup Bjørn er ikke i tvivl om, at koncernen mærker slagsiden af Energinets forsinkelser. Samtidig glæder han sig dog over, at regeringen nu vil have milliardmonopolets forretning og opgaveløsning vurderet.

»Men det burde kunne være en ret kort analyse,« indskyder han.

»De kunne meget nemt på meget kort tid skære den rent og sige, at der er noget, som er drift, og noget, som er alt muligt andet.«

I hans optik er spørgsmålet ikke, hvorvidt det regionale elnet kunne bygges af andre – det skib er på nuværende tidspunkt mere eller mindre sejlet – men hvordan man hurtigst muligt får skrællet alle andre ikke-kernerelaterede opgaver fra Energinets opgaveportefølje.

Med andre ord trimme og slanke Energinet til kun at have én funktion: Få styr på elnettet.

Blandt opgaverne, der bør skæres fra, fremhæver Lars Bonderup Bjørn særligt de politiske analyseopgaver, som med jævne mellemrum lander på Energinets hovedkontor i Fredericia: Mulig etablering af energiøer eller hvordan et brinteventyr kan strikkes sammen som eksempler.

»Politisk tror man, at det kan gøres uden problemer, men det har nogle konsekvenser. Det betyder, at man flytter ressourcer fra – for mig at se – hovedopgaven: At sikre, at man kan få strøm ud til kunderne,« opsummerer Lars Bonderup Bjørn.

Ligger udbygningen af transmissionsnettet grundlæggende bare rigtigt hos Energinet?

»Ideen kan sikkert være god nok, men timingen er gal. Havde vi 5-10 år til at indfase det, var det nok en mulighed, men nettet er frosset til. Vi har supertravlt med at få det op i gear, så vi er basalt set fastlåst,« siger Lars Bonderup Bjørn.

Alene kompetenceopbygningen, som ville være nødvendig for at elnetselskaberne kunne overtage Energinets opgaver, ville i hans optik give omfattende logistiske problemer.

De nødvendige kandidater bor ikke engang de rigtige steder, da udbygningen af det regionale elnet har været en del af selskabets monopol så længe, at de specialiserede kræfter alle er koncentreret i få geografiske områder.

Det minder grundlæggende om udflytningen af statslige arbejdspladser, bemærker topchefen.

»Disse mennesker er ikke bare nogen, som hænger på træerne. De er en knap ressource, som vi i forvejen mangler,« siger Lars Bonderup Bjørn, der hurtigt lægger yderligere hurdles op på vejen.

Først vil der skulle forhandles opgavefordelingen mellem elnetselskaberne og Energinet. Dernæst venter forhandlingerne indbyrdes mellem de danske selskaber.

»Hvis vi havde haft tid og taget denne beslutning for ti år siden, før elektrificeringen rigtig skulle op i omdrejninger, så fair nok. Nu er vi et sted, hvor det er alt for risikabelt,« siger han.