Sådan blev Energinet endnu en gang bremseklods for den grønne strøm
Vestas-møller dømt ude i Danmark: Hvad i alverden sker der i Energinet?
Få et kritisk indblik i erhvervslivets klimaløsninger og trends med klimaredaktør Jakob Martini direkte i din indbakke hver uge. Skriv dig op til nyhedsbrevet "Finans Klima" her.
I denne uge skriver jeg om:
- En speget sag om Energinet og seks nyinstallerede Vestas-møller, der blev slukket.
- Det danske havvindudbud, der ikke behøver at blive så dyrt som frygtet.
- Novo Nordisk, der i al stilhed har nedlagt sit interne klimaråd.
- En advarsel mod ny jagt på olie og gas i Arktis.
KÆRE LÆSER
Seks vindmøller stoppet. Tekniske krav. Energinet. Helt galt.
Sådan står der på de to lapper lyserødt papir, jeg fik hevet op af skuffen, da en kilde forleden ringede med et tip, mens jeg var ved at rydde op efter morgenmaden.
Og efter at have gravet mig lidt dybere ned i sagen viser det sig at være yderst dækkende for den historie, som jeg i går foldede ud sammen med min kollega William Springer.
Statens store infrastrukturselskab Energinet har nemlig indtaget hovedrollen i en sag, der handler om at forsinke Danmarks grønne omstilling. Igen.
Denne gang sker det endda midt i en energikrise, hvor politikerne taler om grøn strøm som en sikkerhedspolitisk nødvendighed for at blive fri af en stadig mere usund afhængighed af den fossile energi fra Mellemøsten, Rusland og USA.
Heldigvis er skaden til at overse, og meget tyder på, at der er en løsning på vej. Men den fortæller ikke desto mindre en yderst bekymrende historie om den statsejede milliardkoncern, der er sat i verden for at understøtte den grønne omstilling - ikke det modsatte.
Lad mig lige ridse sagen op, som vi kender den på nuværende tidspunkt.
- I 2022 begynder Energinet at arbejde med implementering af EU-forordningen RfG. Det er nogle super tekniske krav til el-producerende enheder som f.eks. solceller og vindmøller, der kan være en mundfuld for elnettet, fordi produktionen svinger over tid. Det skal de tekniske krav til nye anlæg tage højde for.
- Energinet har opgaven med at implementere EU-forordningen, fordi monopolselskabet har ansvaret for den overordnede del af det danske elnet. Energinet oplyser selv, at der under forløbet bliver holdt aktørmøder og offentlige høringer, men ingen aktører råber højt, inden kravene i foråret 2025 bliver godkendt af Forsyningstilsynet.
- Det er dog først i oktober 2025, at Forsyningstilsynet træffer afgørelse om anvendelsesområder i forbindelse med de nye RfG-krav, og det er tilsyneladende her, at problemet ligger.
- I begyndelsen af 2026 begynder det for alvor at gå op for branchen, hvad de nye krav indebærer. Og det bliver bøjet i neon, da seks nyinstallerede Vestas-møller i landsbyen Hallendrup syd for Randers bliver slukket, fordi de ikke lever op til kravene.
- Det er vel at mærke Vestas’ V136-møller på 4,5 megawatt. En model, som er opstillet i 61 lande, og som leverer strøm til mange millioner husstande og virksomheder verden over. Men i Danmark er vindmøllen altså ikke længere tilladt.
- Faktisk er Energinets krav så stramme, at der ifølge branchekilder ikke findes en eneste vindmølle på det europæiske marked, som kan stilles op i Danmark.
- Efter sigende udløser det et massivt pres fra branchen på Energinet, der tilsyneladende tager kritikken til sig. I hvert fald snurrer møllerne syd for Randers igen efter at have fået en form for midlertidig dispensation. Og samtidig arbejdes der på en permanent løsning.
- Den 10. juni har Energinet indkaldt branchen til et onlinemøde om sagen, og allerede i denne uge vil Energinet sende forslag til opdaterede krav ud.
Pyha, fristes man til at sige. Meget tyder i hvert fald på, at sagen kan blive løst uden de store skrammer på Danmarks elforsyning.
Men uanset hvad der kommer af løsninger inden for de kommende uger, vækker sagen bekymring i den danske energisektor.
For hvad i alverden er det, der foregår i Energinet?
Det er selvfølgelig helt afgørende at have fokus på, at den ustabile strøm fra vind og sol ikke skal destabilisere elforsyningen. Og det er fint at sætte tekniske krav til vindmøllerne, som understøtter dette.
Men når man stiller krav, som ingen vindmøller lever op til, så giver det indtrykket af, at man har mistet kontakten til virkeligheden.
Især, når det sker på et tidspunkt, hvor Fatih Birol - en af verdens førende energiøkonomer og direktør i Det Internationale Energiagentur - advarer om, at vi har kurs mod reel energimangel i Europa.
Det er endnu en skidt sag for Energinet, der har nok at bakse med i forvejen.
Kort før folketingsvalget satte daværende klimaminister Lars Aagaard (M) gang i en analyse om behovet for grundlæggende ændringer i strukturen omkring Energinet.
For få uger siden var det så Statsrevisorerne, der var ude med en opfordring til at stramme garnet om Energinet, fordi selskabets massive forsinkelser med udbygningen af elnettet har forhalet Danmarks grønne omstilling.
Og i sidste uge blev Energinets kvaler udpeget som en hasteopgave for den kommende regering af Venstres tidligere finansminister Kristian Jensen, der er direktør i Green Power Denmark.
Med sagen om RfG-krav og de slukkede Vestas-møller har den kommende energiminister endnu en god grund til at tjekke op på, om alt er vel i Energinet.
Vestas-møller fotograferet et andet sted i Jylland. Foto: Thomas Lekfeldt
Det er også sket
Eksperter dæmper frygten for gigantregning til havvind
Der var en kæmpe lettelse at spore blandt alle, jeg talte med, da der i sidste uge kom bud på de to danske havvindparker, der skal stå klar i 2032.
Efter det seneste udbudsflop, har Danmark igen kurs mod mere havvind. Det er altafgørende for Danmarks status som grøn frontløber og vigtigt i kampen for at blive selvforsynende på energi.
Men det kommer med en pris.
