Når klimatiltag er lig med sikkerhedspolitik
Grøn strøm har lige fået et gigantisk rygstød fra Donald Trumps missiler, skriver klimaredaktør Jakob Martini i denne uges nyhedsbrev.
Få et kritisk indblik i erhvervslivets klimaløsninger og trends med klimaredaktør Jakob Martini direkte i din indbakke hver uge. Skriv dig op til nyhedsbrevet "Finans Klima" her.
KÆRE LÆSER
Jeg havde egentlig tænkt, at dette nyhedsbrev skulle handle om valget.
Om hvordan klimakrisen er faldet totalt ud af valgkampen, selv om vi har overskredet flere planetære grænser og begivet os ud i et ukendt eksperiment med klodens tilstand. Og om nogle af de tiltag, der burde optage landets politikere, hvis Danmark skal lykkes med at omstille erhvervslivet og det øvrige samfund.
Men USA’s og Israels angreb på Iran er simpelthen umuligt at komme udenom.
For selv om dette nyhedsbrev ikke i udgangspunktet handler om krig og forsvarspolitik, så er den grønne omstilling blevet en brik i et større spil. Og her er der tale om en usædvanlig dramatisk situation, der sætter en tyk streg under, hvor problematisk det er, at vi i Danmark og Europa har gjort os dybt afhængige af olie og gas, som vi importerer fra ustabile dele af verden.
Tirsdag var prisen på gas i Europa steget med 70 pct., siden de første missiler blev sendt afsted mod Iran tidligt lørdag morgen. Foreløbig har prisstigningen på olie været mindre dramatisk, men ifølge forskellige analytikere kan den meget vel fortsætte himmelflugten, hvis konflikten i Mellemøsten trækker ud.
Problemet finder man i Hormuzstrædet, der er transportvejen for rigtig meget af den olie og gas, der kommer fra Mellemøsten. Det er bl.a. igennem denne passage, at Qatar fragter enorme mængder flydende gas, som Europa har sat sin lid til i forsøget på at vriste sig fri af Putins sorte energi..
Iran har meddelt, at landet vil lukke Hormuzstrædet helt. USA kæmper for at holde det åbent. Og så er der Kina, som ifølge nyhedsmediet Bloomberg opererer på de indre linjer for at bevare adgangen til Qatars fossile energi.
Ingen ved, hvordan det ender. Men under alle omstændigheder bliver det pludselig meget tydeligt, at Europa har valgt en yderst kortsigtet strategi i opgøret med russisk gas. Man løser simpelthen ikke det overordnede problem ved at skifte afhængigheden af Rusland ud med en ny afhængighed af flydende gas fra bl.a Qatar og USA.
Dansk Erhverv gjorde for nylig regnestykket op.
