Mere lobbyisme øger presset på virksomheders troværdighed

Debatten om indførelse af et såkaldt lobbyregister er i fuld gang i både Norge og Sverige.

Det står i skarp kontrast til situationen Danmark, påpeger Sosun Sendi Breitenbach, adm. direktør i Ulobby, der udvikler digitale værktøjer, som giver virksomheder og organisationer overblik over politiske beslutningsprocesser og deres arbejde med eksempelvis politikere og myndigheder.

»Udviklingen i vores nabolande peger i retning af mere struktureret transparens. I Danmark skiller vi os ud ved fraværet af en debat og en noget tilbageholdende tilgang til emnet,« siger Sosun Sendi Breitenbach.

Hun vurderer, at virksomheder bør forberede sig på regulering.

»For mange virksomheder, der opererer på tværs af Norden, er spørgsmålet i dag ikke længere, om reguleringen kommer, men hvordan den kommer til at se ud,« siger hun.

I Norge har Stortinget besluttet at udrede et lobbyregister med henblik på en mulig vedtagelse i 2027, mens Sverige overvejer en tilsvarende model, der forventes behandlet i foråret og eventuelt træde i kraft i 2027.

De seneste år har der været stigende fokus på virksomhedernes lobbyindsats. Debatten er blevet skærpet, i takt med at både USA og Europa oplever et politisk tilbageslag mod ESG og bæredygtighedskrav. Samtidig er flere store virksomheder – blandt andre Volvo og Volkswagen – blevet mødt med kritik for deres rolle i klimalobbyisme.

Særligt investorer og pensionskasser kræver nu større gennemsigtighed. Fra flere sider lyder det, at der er behov for et opgør med virksomheder, som udadtil kommunikerer ambitiøse mål for bæredygtighed, mens de bag lukkede døre driver lobbyarbejde, der modvirker de samme mål.

I et debatindlæg i norske Dagens Næringsliv argumenterer Jan Erik Saugestad, topchef i Storebrand Asset Management, for fuld gennemsigtighed om virksomheders kontakt med myndigheder.

»Fuld gennemsigtighed er ikke en byrde. Det er en forudsætning for et velfungerende og bæredygtigt kapitalmarked. Uden fuld gennemsigtighed i dialogen med myndighederne investerer vi blindt,« skriver han.

Samme toner lyder fra danske AkademikerPension. Pensionsselskabet har i flere år forsøgt at følge virksomheders lobbyaktiviteter og har kritiseret flere selskaber for lobbyindsatser, der går imod deres egne klimamål.

»Det er et grundlæggende troværdighedsproblem, når virksomheder på den ene side lover grøn omstilling og på den anden side arbejder politisk imod den,« lyder det fra investeringsdirektør i pensionskassen Anders Schelde.

Et eksempel er Toyota, der i mange år har lobbyet for senere udfasning af benzin- og dieselbiler og langsommere optag af elbiler, på trods af at have et relativt ambitiøst klimamål.

Også Volvo Group er blevet presset af investorer til at være mere åbnen om sin klimalobbyisme. Investorernes bekymring er, at Volvo Group arbejder for svagere regler for grønne lastbiler i USA og Europa, hvilket kan modarbejde klimamålene i Paris-aftalen.

»Hvis vi ikke får mere gennemsigtighed omkring virksomheders politiske arbejde, risikerer vi at overse en væsentlig del af deres reelle klimapåvirkning,« vurderer Anders Schelde.

Finans har tidligere beskrevet, hvordan lobbyisten er rykket tættere på ledelsen og blevet langt mere professionel.

Samtidig med at virksomheder bliver mere professionelle i deres politiske arbejde og søger tættere på beslutningsprocesserne, begynder politikere og myndigheder at efterspørge større gennemsigtighed, påpeger Sosun Sendi Breitenbach.

Eksempelvis har EU etableret et fælles lobbyregister, og 15 medlemslande har indført nationale ordninger, herunder Finland.

»Et register vil aldrig være svaret på alt, men det vil skabe et minimum af indsigt i noget, vi i dag kun ser i fragmenter. Og der er en stigende efterspørgsel efter et bedre overblik,« siger Sosun Sendi Breitenbach.

Hun understreger, at der i stigende grad stilles krav til gennemsigtighed i samfundet, eksempelvis på klimaaftryk offentliggørelse af korrespondancer.

»Der stilles omfattende krav til ESG-rapportering, finansiel revision og regulering af data. Men på lobbyområdet opererer man uden den samme systematiske gennemsigtighed. Det betyder, at en central del af beslutningsprocesserne i dag er sværere at gennemskue end mange andre områder,« siger Sosun Sendi Breitenbach.

Også Anne Skorkjær Binderkrantz, forsker i interesseorganisationer og virksomheders politiske rolle ved Aarhus Universitet, mener, at Danmark trænger til en diskussion om lobbyisme.

»Vi har brug for at have en ordentlig diskussion om professionalisering, partistøtte og lobbyisme. Og få kigget på, om man skal have andre partistøtteregler eller lave nogle lidt mere åbne processer?«

Danmark har en udfordring med, at en større gruppe føler afmagt og mistillid i forhold til det politiske system, siger Anne Skorkjær Binderkrantz.

»Hvis man spørger befolkningen, siger de, at det er virkelig svært at gennemskue, hvem der har indflydelse i Danmark. Det er en af de ting, der presser vores demokrati.«

»Der er sket så meget på den front, og man kan se, at nogle vælgere er bekymrede. Men der har ikke rigtig været nogen ændringer i reguleringen,« siger Anne Skorkjær Binderkrantz.

Hun har netop sammen med sine forskerkollegaer foretaget en undersøgelse, der viser, at danske virksomheder har markant mindre direkte kontakt til politikere end hollandske.

Mens over en tredjedel af hollandske virksomheder er i kontakt med ministerier hver uge, gælder det kun omkring én til to procent i Danmark. Det skyldes, at danske virksomheder i højere grad går gennem erhvervsorganisationer, lyder konklusionen.

Det kan være med til at forklare, hvorfor lobbyisme i Danmark ofte opleves som mindre synlig.

Statsminister Mette Frederiksen har tidligere afvist behovet for et lobbyregister, efter at EU-Kommissionen udkom med en rapport om emnet.

Her rettede kommissionen kritik af Danmark for ikke at have foretaget nogen fremskridt med at indføre regler om »svingdøre«, altså en tendens hvor ministre forlader Slotsholmen til fordel for et job i en organisation eller en privat virksomhed.