Milliarder er på spil for virksomheder og investorer: Fejl på fejl i nye klimakrav til ejendomme
Mere end 7.500 erhvervsbygninger vil blive tvunget til energirenovering på et helt skævt grundlag, hvis myndighederne fastholder den planlagte implementering af nye grønne krav. Det afslører en omfattende kortlægning, der får både erhvervsliv og eksperter til at slå alarm. Energistyrelsen mener, at kritikerne tager fejl.
Fejlinvesteringer i milliardklassen.
Det kan blive prisen, når virksomheder og investorer bliver tvunget til at renovere tusindvis af ejendomme for at leve op til nye grønne krav.
Udvælgelsen af ejendommene er nemlig behæftet med så massive fejl, at mere end 7.500 erhvervsbygninger står til at blive ramt, selv om de burde gå fri.
Det kan Finans afsløre på baggrund af en omfattende kortlægning af energiforbruget i 95.000 erhvervsbygninger, som datavirksomheden Legacy har gennemført.
»Det er helt sindssygt, hvor mange forkerte ejendomme man rammer,« siger Magnus Nørbo, der er stifter og adm. direktør i Legacy.
Formålet med de nye grønne krav er at forbedre de 16 pct. dårligste erhvervsbygninger inden 2030. Det omfatter alt fra lagerhaller til produktionsbygninger og kontorhuse.
Disse bygninger vil Klimaministeriet og Energistyrelsen udpege på baggrund af energimærkernes teoretiske beregninger af energiforbruget. Men nu viser det sig, at energimærket skyder helt forbi i forhold til ejendommenes faktiske forbrug.
Ved hjælp af kunstig intelligens har Legacy udviklet en metode, der trækker samtlige bygningers forbrugsdata fra offentligt tilgængelige databaser. Det giver for første gang indsigt i, hvor skævt myndighederne rammer.
Ejerne af mindst 7.500 bygninger vil således blive tvunget til at renovere, selv om bygningerne i virkelighedens verden ikke er blandt dem, der bruger mest energi. De udpeges alene, fordi de har et dårligt energimærke.
Og det stopper ikke her. For at nå 16 pct. af bygningerne skal myndighederne have endnu flere med, og så vil man ifølge analysen ramme op mod 11.000-13.000 bygninger, som ifølge analysen »ikke har et reelt energiproblem.«
»Samlet set er det rigtig mange penge, man risikerer at investere i de forkerte ejendomme. Vi snakker milliarder af kroner,« siger Magnus Nørbo.

