GLS-chauffører trækker spor af hvidvask og fiktive fakturaer

En af Europas største pakkedistributører, GLS, benytter danske underleverandører, der trækker tråde til sager om fiktive fakturaer, skattesnyd og konkurskarantæner.

GLS tjener årligt trecifrede millionbeløb på at omdele pakker i Danmark, men omdelingen er i stor stil udliciteret til selvstændige vognmænd.

Gennem fem måneder har Finans samlet oplysninger om disse underleverandørers identiteter og ledelsesmedlemmers historik gennem retsdokumenter, aktindsigter, interviews og fotodokumentation.

Kortlægningen viser f.eks., hvordan direktører i nuværende underleverandører til GLS har været involveret i selskaber, der har brugt falske fakturaer til at nedbringe skat og moms – og hvordan tidligere leverandører er gået konkurs med lignende forhold.

Finans har i alt identificeret 11 nuværende og tidligere GLS-leverandører, der kan kobles til sager om skattefusk og groft uforsvarlig forretningsførelse.

Ingen i GLS vil stille op til interview om sagen, men i skriftlige svar erkender direktør for GLS i Danmark, Steen Ravnsbæk Kristensen, at Finans’ research har afsløret et behov for at skærpe kontrollen.

»Den opgave tager vi meget alvorligt og er allerede i gang med,« udtaler han.

Direktøren understreger, at GLS tager »kraftigt afstand til enhver form for kriminel aktivitet«, og at virksomheden i forvejen stiller en lang række krav til sine underleverandører.

Ikke desto mindre erkender direktøren altså, at der er behov for at gøre mere.

GLS vil fremover skærpe sin due diligence og øge hyppigheden af periodiske tjek, så der minimum en gang om året bliver fulgt op på drift og økonomi hos underleverandørerne, oplyser han.

»Vi kan konstatere, at i nogle tilfælde er der forhold, der har ændret sig, efter vi har indgået aftaler med underleverandøren,« siger han.

Direktøren vil ikke forholde sig til detaljerne i enkeltsager, men han siger:

»Flertallet er ikke længere samarbejdspartnere, og i nogle af disse tilfælde er det, fordi vi har kunnet konstatere manglende ordentlighed, ikke nødvendigvis kun af økonomisk karakter. Men der er desværre også eksempler på nuværende underleverandører, og disse sager er vi nu gået ind i.«

Ifølge GLS handler det om at etablere et »beslutningsgrundlag for evt. yderligere handling«.

GLS er en del af International Distributions Services, der også omfatter det tidligere britiske postvæsen, Royal Mail.

En række betydende aktører såsom PostNord, Bring, GLS og DAO kæmper om det danske pakkemarked, der ifølge Trafikstyrelsen omfattede 187 mio. forsendelser i 2024.

Den danske del af GLS er i vækst og nærmer sig en omsætning på 3 mia. kr., mens overskuddet i det seneste regnskabsår landede på over 300 mio. kr. efter skat.

Som nævnt sker omdelingen gennem selvstændige vognmænd, hvis biler bærer underleverandørernes navne og CVR-numre.

Det har gjort det muligt for Finans at registrere 63 underleverandører primært i hovedstadsområdet og Østjylland med henblik på at undersøge selskaberne og deres ledelser.

Finans’ journalister har bl.a. opsøgt flere af GLS’ distributionscentre og registreret biler, der er kørt ind og ud, ligesom vi har noteret biler i gadebilledet, når GLS-chaufførerne har været rundt med pakker.

Efterfølgende har vi undersøgt underleverandørerne i selskabsregistret, herunder ledelsesmedlemmernes historik og roller i andre selskaber, og virksomhedernes regnskaber, ligesom vi har indhentet dokumenter fra Færdselsstyrelsen.

Når ledelsesmedlemmer er gået konkurs med selskaber, har vi undersøgt, hvad der kom frem under konkursbehandlingen, hvor en kurator bl.a. gransker økonomien og bogføringen og skal tage stilling til, om der er grundlag for politimæssig efterforskning eller konkurskarantæne som følge af groft uforsvarlig forretningsførelse.

Materialet fra konkursbehandlingerne er tilgængeligt ved landets skifteretter, hvor vi har gennemgået kreditorinformation og kendelser om konkurskarantæne gennem fysisk fremmøde eller aktindsigt.

Derudover er det lykkedes at identificere yderligere et antal tidligere leverandører gennem sociale medier og andre kilder. Også i disse tilfælde har vi undersøgt eventuelle konkurser, baggrunden herfor, og hvad konkursbehandlingen afdækkede.

Et eksempel er Alba Logistik & Service A/S, der gik konkurs i 2022. Her afslørede konkursbehandlingen brug af fiktive fakturaer, og konkursen udløste konkurskarantæne til flere personer.

En af disse var Muhammed Gülmez, der i dag er direktør i Zaza23 Logistik ApS, som er distributionspartner for GLS.

Gülmez afviser at kommentere sagen over for Finans. Han har dog i forbindelse med sin konkurskarantænesag afvist at kende til fiktive fakturaer.

Et andet eksempel er KEV Service ApS, hvor revisor i flere år har advaret i de offentligt tilgængelige regnskaber om, at selskabet har afgivet urigtige momsangivelser.

Direktør for KEV Service Mahmoud Al-Abadi erkender over for Finans, at der verserer en skattesag, men han afviser, at han har gjort noget forkert, og han siger, han selv er blevet snydt af en af sine egne underleverandører.

Et tredje eksempel er Transport På Farten ApS, der gik konkurs i 2023.

Det fremgik af konkursbehandlingen, at selskabet ifølge Skattestyrelsen havde fået uberetttigede fradrag på baggrund af fiktive fakturaer. Det er ikke lykkedes Finans at komme i kontakt med direktøren, der blev efter konkursen blev idømt konkurskarantæne.

GLS skriver på sin hjemmeside, at den har særligt fokus på forebyggelse af hvidvask af penge, men ifølge eksperter forholder det sig omvendt, hvis GLS samarbejder med selskaber, der gør brug af fiktive fakturaer fra de såkaldte fakturafabrikker.

Fakturafabrikker har været et kendt fænomen i adskillige år, og de blev bl.a. aktualiseret af TV2-dokumentaren ”Den Sorte Svane” fra 2024.

I denne uge ventes Østre Landsret desuden at afsige dom i den hidtil største straffesag om fakturafabrikker i det, der er blevet kendt som Operation Greed.

Fakturafabrikker er kort fortalt selskaber, der drives under påskud af at sælge legitime ydelser såsom vikar- eller chaufførtimer. Fabrikkerne gør typisk brug af stråmandsdirektører og udsteder fakturaer og modtager betaling uden at levere reelle ydelser.

I stedet får kunden/betaleren sine penge oftest tilbage i kontanter fratrukket et gebyr.

Kontanterne kan f.eks. bruges til at aflønne sort arbejdskraft, og samtidig bliver fakturaerne trukket fra i skat og moms.

Fakturafabrikken får sine kontanter fra kriminelle, der har behov for at sløre pengenes oprindelse – også kaldet hvidvask.

Dermed risikerer firmaer som GLS og andre ifølge eksperter at understøtte de kriminelle, hvis de samarbejder med kunder, der gør brug af fiktive fakturaer.

Netop derfor er det vigtigt, at virksomheder som GLS er meget grundige i undersøgelserne af deres underleverandører, påpeger Chris Kronow Rasmussen, specialist i compliance og svindelbekæmpelse i konsulentfirmaet Implement.

»Man kunne starte med det mest basale: Hvordan er ejerskabsstrukturen? Hvilke virksomheder har de haft før? Har de betalt moms? Har de gæld eller sager hos Skattestyrelsen? Har de faktisk licens til at operere?« siger Chris Kronow Rasmussen.

Han konkluderer på baggrund af Finans’ research, at GLS i de konkrete tilfælde ikke har gjort sit hjemmearbejde ordentligt.

Han bemærker, at den internationale pakkegigant reelt selv beslutter, hvor grundige baggrundstjek den ønsker at lave.

I GLS’ tilfælde ville oplagte muligheder være at få adgang til eventuelle retssager, indhente oplysninger om nuværende og tidligere sager hos eksempelvis transport- og skattemyndigheder eller pålægge virksomhederne løbende afrapportering.

»GLS har nøjagtig de samme muligheder for at undersøge deres underleverandører, som I har. Når I har kunnet finde dem på baggrund af røde flag i offentlige kilder, viser det jo, at GLS ikke har gjort sit job tilstrækkeligt,« opsummerer han.

Selv om GLS nu vil styrke sine kontroller, understreger virksomheden, at den i forvejen gør meget.

Pakkepostgiganten påpeger først og fremmest, at alle underleverandører er underlagt myndighedskontrol og f.eks. skal have tilladelse til varebilskørsel fra Færdselsstyrelsen, ligesom chaufførerne skal have et gyldigt uddannelsesbevis.

Derudover har virksomheden i mange år haft en ordning, hvor DTL Danske Vognmænd certificerer underleverandører gennem undervisning i bl.a. økonomi og lovgivning. Forløbet afsluttes med en prøve.

GLS sikrer selv, at underleverandører har ren straffeattest, og siden 2023 har GLS ikke accepteret, at underleverandører benytter undervognmænd med ansatte.

»Alt sammen for at sikre den ordentlighed, vi forventer af os selv og vores underleverandører,« oplyser firmaet.

I transportbranchen er det en hyppigt anvendt model at udlicitere kørslen til selvstændige vognmænd.

Hans Peter Nisssen, direktør i DAO, der ligesom Finans er en del af JP/Politikens Hus, siger, at han ikke er bekendt med underleverandører, der har været involveret i fakturasvindel. Men han tør ikke garantere det.

Så sent som i januar i år blev en underleverandør til pakkepostfirmaet Bring – ejet af det norske postvæsen – idømt en betinget fængselsstraf på et år og tre måneder for grov hvidvask via en række fakturafabrikker.

Fabrikkerne indgik i hvidvasksagen »Operation Outpay« med anslået svindel for 350 mio. kr.

Hos Bring oplyser sikkerhedschef Rasmus Ferdinandsen, at der i den konkrete sag ikke var forhold, som i Brings kontroller indikerede, at der foregik svindel.

»Når vi bliver bekendt med forhold, der kan have strafbar karakter, reagerer vi konsekvent og håndterer sagen i samarbejde med relevante myndigheder,« skriver han i en kommentar.

Bring har ifølge Rasmus Ferdinandsen ikke siden været bekendt med andre underleverandører, der har været involveret i køb af fiktive fakturaer eller hvidvask.

Selskabet bruger ifølge sikkerhedschefen generelt en kombination af »kontrakturelle krav« sammen med baggrundstjek, løbende kontroller og opfølgning på leverandører for at undgå underleverandører, der medvirker til hvidvask.

Hvidvasksekretariatet, der er en del af National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), offentliggjorde sidste år en rapport med en undersøgelse af transaktionerne i cirka 190 kendte fakturafabrikker.

Ifølge rapporten havde disse i perioden 2017 til 2024 udstedt fiktive fakturaer for 6,1 mia. kr., og køberne af de fiktive fakturaer var oftest aktive inden for brancherne byggeri, rengøring og transport.