Novo-ejers kæmpegave får kritik

KÆRE LÆSER

Det er ikke nemt at være gavmild.

Novo Nordisk Fonden har skudt over 800 mio. kr. i en meget kraftig supercomputer, designet til de helt tunge AI-opgaver. Det er en donation fra den stenrige fond til danske virksomheder og forskere. Men alligevel får Novo Nordisk Fonden en del røg.

Kritikken har blandt andet tidligere lydt, at Gefion-supercomputeren ikke er relevant for danske forskere. Og i en klumme skrev min kommentatorkollega Niels Lunde forleden, at Gefion-projektet er for utilgængeligt og kommunikerer for lidt.

Om kritikken er berettiget, er en lidt længere historie og nok mest en smagssag.

Men der skal selvfølgelig være plads til at ryste busken lidt og stille de trælse spørgsmål, også til de store donationer.

Da Mærsk McKinney-Møller donerede et helt operahus til danskerne, en gave til næsten tre milliarder kroner tilbage i 2005, var der masser af kritik. Både af placeringen, af byggeprocessen – og ikke mindst: Ville et stort operahus blive en klods om benet på Det Kongelige Teater, hvis der ikke fulgte flere penge med til drift og store produktioner?

Sammenligningen er måske lidt søgt, men når Novo Nordisk Fonden og statens fond EIFO samlet bruger 933 mio. kr. på en stor computer, er det også et slags operahus i tech-sammenhæng.

For det ville jo være trist både med en tom scene de fleste dage i Operaen, og med 1.500 virkelig dyre Nvidia-chips, der sidder og keder sig i en supercomputer et sted i et datacenter i Danmark.

Jeg har talt med Nana Bule, bestyrelsesleder hos Danish Centre for AI Innovation (DCAI), der driver Gefion. Hun er ansigtet udadtil, for direktøren for DCAI, amerikanske Nadia Carlsten, stoppede eller blev bedt om at stoppe i januar. Den udvikling er der også spekuleret i rundt omkring, for eksempel hos Niels Lunde.

Anledningen var et regnskab for 2025, som viste et stort underskud på samlet 316 mio. kr. før skat, når afskrivning af den dyre hardware er regnet med. Den slags chips bliver nemlig hurtigt forældede. Samlet havde der været 58 projekter, der kørte på Gefion. Fra små forskningsprojekter til AI-modeller fra store virksomheder som Novo Nordisk og Vestas.

Men forklaringen på de manglende indtægter fra kunder hos Gefion var først og fremmest, at 2025 havde været et udviklingsår. Selvom lanceringen skete i oktober 2024 – med mere stjernestøv og VIP-talere end jeg nogensinde har oplevet i mine to årtier som tech-journalist – var det altså mere et startskud til en lang opbygning, forklarede Nana Bule.

Jeg talte også med nogle i forskningsmiljøet, og de fortalte, at en supercomputer kræver en hel masse arbejde at få klar til brug. Med mange muligheder for, at det ikke går efter planen. Så det er helt forventeligt, at det tager lidt tid at komme i gang.

Når hardwaren er bygget op, og computeren står og funkler, er det ikke som at have modtaget en køreklar bil. Det er mere en meget kraftig motor, man så skal forsøge at bygge sammen med et chassis og et rat og noget software til at disponere de mange kræfter.

Samtidig havde der været en hel del benspænd for forskerne – både dem som ville bruge Gefion til et AI-projekt med ret uskyldige data, og dem som havde følsomme data. I begge ender af skalaen gav det problemer. Dem med følsomme data – for eksempel sundhedsdata – måtte i lang tid slet ikke bruge Gefion, fordi maskinen ikke var certificeret til det. Altså med et stempel udefra, som giver forskerne en garanti for, at data ikke forlader Gefion-computeren.

Der var altså en stor kontrast mellem den pompøse indvielse med Jensen Huang og kong Frederik for halvandet år siden – og så den mere bøvlede dagligdag, hvor mange løsninger først skulle udvikles, før det overhovedet var muligt at få et AI-projekt til at køre på den heftige maskine.

Rent teknisk er der utrolig mange lag, der skal spille sammen, før der er hul igennem til træning af en ny AI-model. Ligesom Windows blev en de facto-standard som styresystem på en computer, har Nvidia fået kørt sin egen software, CUDA, ind som en standard. Men CUDA-pakken har ikke alt. Der bliver tilføjet hen ad vejen. For at blive i Windows-analogien: Måske er der indbygget tekstbehandling og regneark. Men nu skal du bruge et billedbehandlingsprogram.

Det var tydeligvis også muligheden for at kunne arbejde sammen med danske medicinalselskaber, der fik Nvidia til at blive en meget aktiv partner i Gefion-projektet (udover måske lidt royal lobbyisme fra kong Frederik på rejser til USA). Hvis for eksempel Novo Nordisk skal bruge en ny AI-model til sin forskning, kan det være, at softwaren omkring det først skal bygges. Og det kan Nvidia lære af og med tiden så bruge til at udvikle sin egen CUDA-software.

Med andre ord: Det var ikke bare at sætte nøglen i og dreje rundt og så bare køre Gefion-computeren på alle cylindre med AI-modeltræning.

Men den gode nyhed er, at mange af de problemer, der har været for forskere, der vil bruge Gefion, er blevet ordnet. Gefion har lyttet og smøget ærmerne op, forklarede Serge Belongie, AI-professor og leder af Pioneer Centre for AI, et AI-samarbejde mellem danske universiteter.

Sådan her ser ’dyret’ ud. Supercomputeren Gefion bor i et datacenter i Storkøbenhavn, men den nøjagtige placering bliver holdt hemmelig. Foto: PR

Samtidig har der helt klart været en mindre efterspørgsel i starten end forventet. Det viser for eksempel reklamer fra DCAI sidste år, hvor de opfordrede virksomheder til at bruge Gefion. Det var langt fra billedet af en meget eftertragtet ressource – en AI-supercomputer fyldt med eftertragtede Nvidia-top-chips – som folk ville flokkes omkring.

At Vejle Kommune nu kører en chatbot på Gefion er heller ikke helt det billede, der blev skabt af formålet med den store donation: Så Danmark kunne stige på AI-toget og ikke blive slået tilbage på grund af mangel på den rette hardware.

Nana Bule siger i øvrigt selv, at kommunikationen omkring lanceringen nok skulle have været anderledes, set i bakspejlet.

Men hun peger også på, at Danmark og Europa ikke er kommet lige så langt med selv at udvikle AI-modeller, som man er i USA. Med stigende modenhed – og mod – vil behovet for at kunne træne egne AI-modeller i Danmark derfor stige.

En AI-model er for eksempel GPT fra OpenAI eller Claude fra Anthropic. Det er grundlaget for AI-services, man bygger ovenpå.

I Danmark kan vi bygge en hel masse ovenpå de amerikanske (eller de gratis kinesiske AI-modeller) – men at bygge egne AI-modeller er næste trin. Det vil typisk være til meget specialiserede opgaver, måske på områder, hvor de ’færdigbagte’ AI-modeller slet ikke slår til.

Gefion kørte gennem 2025 uden at blive forpustet for alvor. Det har ændret sig i 2026, hvor der nu er pipeline til at køre fuld kapacitet, lød forklaringen. Der forventes også et overskud på driften, modsat det minus på 70 mio. kr., der var i 2025.

Vi må se, hvordan det hele går. Og glæde os over gaven, på Danmarks vegne - mens vi stadig stiller de kritiske spørgsmål.

UGENS NYHEDER

Regnskaber fra fire tech-giganter sendte blandede signaler og aktiekurser op og ned. Forventningerne til tech-giganternes vækst og overskud er altid store, men ikke alle kunne leve op til hype-niveauet, da Alphabet, Amazon, Meta og Microsoft kom med kvartalsregnskab onsdag aften. Kun Google-koncernen Alphabet havde så meget fart på, at aktien steg i eftermarkedet, med seks pct. Fokus hos investorerne er på investeringer i AI og datacentre, som jo er steget ekstremt. Tilsammen forventer de fire selskaber at bruge 4.300 mia. kr. (4,3 billioner kr.) på capex i 2026, altså først og fremmest datacentre.

Her er en kort oversigt: