LEGO-rokade handler om magt

Kære læser

Det handler om langt mere end fordeling af poster mellem familiemedlemmer, når ejerne bag nogle af Danmarks største virksomheder rykker rundt i toppen.

Det handler om, hvem der i praksis definerer virksomheden.

I sidste uge overtog Agnete Kirk Kristiansen formandsposten i LEGO Fonden efter sin bror, Thomas Kirk Kristiansen, som fortsætter som næstformand. Det omvendte gør sig gældende i Kirkbi, det familieejede holding- og investeringsselskab, der ejer 75 pct. af Lego-koncernen. Her er Agnete Kirk Kristiansen næstformand, mens Thomas Kirk Kristiansen er formand.

Umiddelbart kan det ligne en formalitet i et system, hvor søskende skifter pladser mellem fond og holdingselskab.

Men i familieejede milliardvirksomheder er formaliteter sjældent bare formaliteter. Selv om posterne roterer, forbliver magten med rokaden cementeret i LEGO-familien og i de strukturer, der omgiver ejerskabet. Det handler med andre ord om kontrol, kultur og magt.

LEGO er i dag meget mere end en global legetøjsproducent. Det er en institution, hvor forretning, brand og samfundsfortælling er flettet tæt sammen. Selvom Lego Fonden kun ejer 25 pct. af Lego-koncernen er den alligevel af stor betydning for Lego. Uddelingerne er stærkt forankret i Legos strategi om at udbrede filosofien om leg og læring.

Derfor er kontrollen med fonden central. Det er her, den langsigtede retning formes fra investeringer i forskning om leg og læring på anerkendte universiteter til samarbejder med offentlige institutioner som skoler og biblioteker, der indirekte forankrer LEGO som mere end et produkt.

Det betyder alverden for LEGO-brandet at blive blåstemplet fra akademiske og politiske miljøer. Lego-klodser er ikke bare leg - det er læring. Det er en filosofi om, at børn lærer ved at lege med LEGO’s klodser.

LEGO er samtidig et eksempel på en bredere dansk model, hvor ejerfamilier spiller en stor rolle i erhvervslivet og sætter store aftryk i lokalmiljøerne. Fra JYSK i Silkeborg til Bestseller i Brande er mønsteret det samme: Virksomheder, hvor ejerskab, kultur og identitet er tæt sammenflettet.

Selvom modellerne for kontrol er forskellige er alle interesseret i det samme: At fastholde grundlæggernes filosofi og mentalitet.

Hos Bestseller er modellen en anden. Her er kontrollen indtil videre langt mere koncentreret omkring Anders Holch Povlsen, som er Bestseller-familiens anden generation.

Da jeg sidste år interviewede Anders Holch Povlsen om næste generationsskifte, var én pointe særlig tydelig: ønsket om at lade virksomheden blive i familien må ikke overskygge spørgsmålet om evner og motivation for at drive en milliardkoncern.

Selvom han håber, at næste generation vil tage over, skal det være »drevet af lysten, men også af evnerne,« som han formulerede det.

Det er præcis det dilemma, mange ejerfamilier forsøger at løse: Hvordan man bevarer founderens mentalitet og langsigtede kontrol uden at gøre virksomheden afhængig af én person.