S-profil vil have opgør med transportbranchen efter GLS-afsløringer

På Benny Engelbrechts kontor på Christiansborg er en lastbil udstillet i en montre.

På en hylde under loftet står modeller af tog, en bus og en betonblander. De vækker minder om hans tid som socialdemokratisk transportminister fra 2019 til 2022.

»De har alle en historie,« siger han og gennemgår dem en for en.

Men det er nogle ganske andre historier, vi har aftalt at mødes om.

Siden begyndelsen af maj har Finans i en stribe artikler beskrevet, hvordan et af Europas største pakkefirmaer, GLS, benytter danske underleverandører, der trækker tråde til sager om fiktive fakturaer, skattefusk og groft uforsvarlig forretningsførelse.

GLS tjener trecifrede millionbeløb på at distribuere pakker i Danmark, men selve omdelingen er udliciteret til selvstændige vognmænd, der kører rundt i GLS-tøj og med GLS’ blå logo på bilen.

Benny Engelbrecht kalder artiklerne »en øjenåbner«. Men er han overrasket?

»Nej, overhovedet ikke,« svarer han.

»Vi er slet ikke i mål på dette område,« siger han.

Benny Engelbrecht blev valgt ind i Folketinget i november 2007 og har bl.a. været formand for Transportudvalget, skatteminister og transportminister.

Han er p.t. finansordfører for Socialdemokratiet, men han aner ikke, hvordan den nærmeste fremtid ser ud.

Partiformand Mette Frederiksen fører regeringsforhandlinger, og af samme grund kan Benny Engelbrecht ikke sige noget om, hvad Socialdemokratiet vil forpligte sig til, når forhandlingerne er slut.

Men han vil gerne fortælle, hvordan han som minister selv forsøgte at skabe mere ordnede forhold i godsbranchen – og fejlede.

»Det var et meget godt eksempel på, hvad der kan ske, når nogen får kolde fødder,« siger han.

Fusk og svindel har været et tema i transportbranchen i årtier.

I 2010 sendte skattevæsenet en pressemeddelelse ud under overskriften ”Vognmandsbranchen taget med bukserne nede” efter en kontrolaktion.

Daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V) var chokeret over aktionen, der afslørede sort arbejde, socialt bedrageri og virksomheder, der ikke indeholdt A-skat.

»Det ligner nærmest et forbryderkatalog med både socialt bedrageri, illegal arbejdskraft og sort arbejde. Jeg vil kraftigt opfordre brancheorganisationerne til at få ryddet op i deres vognpark, og vognmændene er lige rykket op i SKATs rampelys. Her er varmt at være, og vi kommer igen,« udtalte Troels Lund Poulsen i pressemeddelelsen.

På det tidspunkt var der ingen krav om, at varebiler skulle have tilladelse til at køre med gods på samme måde, som det var tilfældet for lastbiler.

Det blev diskuteret i 2012, om varebilerne skulle inkluderes, men først i 2016 pålagde et flertal i Folketinget regeringen at fremsætte et lovforslag med henblik på at indføre tilladelser for varebiler under 3.500 kg. Tilladelserne skulle gives på baggrund af krav til faglige kvalifikationer, uddannelse, økonomi, restancer til det offentlige, vandel og god skik.

Dertil kom, at medarbejdere skulle lønnes i henhold til danske forhold og overenskomster.

Efter pres fra bl.a. Danske Medier indeholdt det senere lovforslag dog en undtagelse om, at det ikke var nødvendigt med en tilladelse, hvis man fragtede stykgods på under 11 kg.

Baggrunden var, at man frygtede, at det ville ramme omdelingen af aviser, men store dele af branchen har siden betragtet det som et hul i lovgivningen.

Loven trådte i kraft den 1. juli 2019.

Få dage forinden var Benny Engelbrecht tiltrådt som ny transportminister, og han fandt hurtigt ud af, at loven ikke var uden problemer.

Politiet klagede over, at det kunne være vanskeligt at kontrollere, om man kørte med stykgods over eller under 11 kg, og der blev åbenlyst spekuleret i at omgå reglerne, siger Benny Engelbrecht.

»Det var helt tydeligt, at mange i branchen ikke var glade for det – bortset fra DAO,« siger han med henvisning til selskabet, der er ejet af flere mediehuse, herunder JP/Politikens Hus, som Finans også er en del af.

DAO hed oprindeligt Dansk Avis Omdeling, men firmaet har over tid udvidet sin forretning, og det er i dag en betydelig aktør inden for pakkedistribution og brevpost.

Benny Engelbrecht fortæller, at han selv deltog i kontroller, hvor det for ham var åbenlyst, at der blev spekuleret i at omgå reglerne, og at chauffører var blevet instrueret i, hvad de skulle sige, når de blev stoppet.

Problemet blev ligeledes påpeget af Færdselsstyrelsen i en rapport fra 2021. Ifølge rapporten havde politiet opdaget, at tunge leverancer blev splittet op i bilen, så enkeltelementer kom under 11 kg.

»Jeg skal passe på med, hvad jeg siger, for jeg kan ikke blande mig i sagsbehandling, men jeg kan i hvert fald konstatere, at der var en vis sammenhæng mellem den type biler, der blev stoppet, og pakker fra DAO,« siger han og understreger, at han ikke ved, hvordan situationen er i dag.

DAO-direktør Hans Peter Nissen medgiver, at firmaet fik avistrykkeriet til at levere aviser i bundter på maksimalt 10,5 kg, bl.a. fordi det var besværligt at skaffe varebilstilladelser.

Det er dog siden blevet ændret, og i dag har alle biler, der kører med aviser og pakker mellem distributionscentre og pakkeshops, tilladelse til at køre med gods over 11 kg, siger han.

Ifølge Benny Engelbrecht var særligt SF og Enhedslisten forbandede over 11 kg-reglen, og over tid modnedes tanken om at afskaffe den.

Engelbrecht troede, han havde fået samlet et flertal sammen med bl.a. Radikale Venstre, og i november 2021 fremsatte han derfor et lovforslag i Folketinget med en klar forventning om, at det ville blive vedtaget.

Men da forslaget blev førstebehandlet, gik Venstres ordfører Kristian Pihl Lorentzen på talerstolen og talte imod forslaget, fordi en afskaffelse af 11 kg-reglen ville ramme aviser, reklamer, pizzaudbringning, pakker og anden småtingskørsel.

»Jeg skal i øvrigt hilse fra min gode radikale kollega hr. Rasmus Helveg Petersen og sige, at De Radikale bakker op om Venstres linje i denne sag,« tilføjede Pihl Lorentzen.

Forslaget smuldrede, og så er vi tilbage ved Engelbrechts udsagn om kolde fødder. Radikale Venstre sprang ganske enkelt fra i målet, siger han.

Rasmus Helveg Petersen husker ikke forløbet i detaljer i dag, men han siger, at han aldrig gav et endeligt tilsagn om at støtte et lovforslag, før han havde læst høringssvarene.

Vi spørger Benny Engelbrecht, om det var et nederlag for ham som minister at få skudt sit forslag ned på den måde.

»Selvfølgelig ville jeg ikke have fremsat det forslag, hvis jeg havde vidst, at det ikke havde gang på jord,« svarer han.

Derfor gælder 11 kg-reglen stadig og skaber frustration i dele af transportbranchen, hvor både brancheorganisationer og nogle af de største aktører har argumenteret for en ophævelse.

Ifølge disse er varebilstilladelser et helt centralt element i at bekæmpe brodne kar, og så mener de, at det er konkurrenceforvridende, at nogle må køre gods uden de samme krav, blot fordi enkeltforsendelser er under vægtgrænsen.

Benny Engelbrecht er enig.

»Jeg kan godt lide sund og naturlig konkurrence, og det var et helt fair synspunkt, som blev fremført af vognmandsbranchen dengang.«

Betyder det, at du stadig mener, at 11 kg-reglen ikke burde være der?

»Ja. Ja, klart. Det synes jeg er helt evident. Der er helt sikkert også andre ting, det kunne give mening at kigge nærmere på. Det kunne være øget kontrol, og måske skal man også gøre kontrollerne mere risikobaserede,« siger han.

Benny Engelbrecht mener, at det er helt rimeligt at stille krav til dem, der kører rundt med tungt gods på vejene, og at man er med til at beskytte de virksomheder, der opfører sig ordentligt.

Fagforbundet 3F har også foreslået et mere vidtgående skridt med kædeansvar, så virksomheder kan blive straffet for forhold hos deres underleverandører.

Engelbrecht understreger, at kædeansvar er vanskeligt at gennemføre i praksis.

»Men jeg udelukker ikke noget,« siger han.

Benny Engelbrecht trak sig som transportminister i 2022, da Enhedslisten annoncerede, at partiet ikke længere havde tillid til ham. Det skete efter et forløb, hvor han blev beskyldt for at have vildledt Folketinget om CO₂-udledninger.

Han blev først afløst af Trine Bramsen (S), men siden december 2022 har Thomas Danielsen (V) haft posten. Thomas Danielsen gik radikalt anderledes til værks og foreslog i efteråret 2024 at undtage varebilerne helt fra godskørselsloven for at spare erhvervslivet for administrative byrder.

Igen delte forslaget branchen.

»Min hedeste drøm er opfyldt. Set med vores øjne skulle den godskørselslov aldrig nogensinde have været indført i 2019. Det er en komplet overflødig lov. Ingen har kunnet påvise, at den har udrettet noget godt, og den er kun til bøvl og besvær,« lød det fra DAO-direktør Hans Peter Nissen.

I et fælles indlæg fra GLS, Bring, Danske Fragtmænd og 3F var holdningen helt modsat:

»Det nytter ikke at afbureaukratisere, når det fører til mere kriminalitet og social dumping.«

Thomas Danielsen endte med at skrotte idéen.

Men nu har historierne om GLS’ underleverandører genantændt debatten om en afskaffelse af 11 kg-reglen, og senest har flere politikere talt for en strammere kontrol med branchen.

Selv Venstre har åbnet en dør på klem.

»Det er jo et meget godt eksempel på, at der i hvert fald er nogen, der har indset, at tingene måske ikke er, som de burde være. Der har jeres artikler været en øjenåbner.«

Nu håber Benny Engelbrecht igen, at det vil være muligt at afskaffe 11 kg-reglen.

»Jeg vil ikke glæde mig for tidligt. Det er blot et fromt håb fra en, der gjorde forsøget.«