Den gode nyhed er...

Kære læser

Ja ja, jeg ved det godt. Vi bliver oversvømmet med historier om, hvordan kunstig intelligens vil ændre den ene branche efter den anden. Medierne er ingen undtagelse. Men tidligere på måneden var jeg til en virkelig interessant konference, der gav mig håb. Og blod på tanden...

Men der er også sket andre opløftende ting i den forgangne uge, som vi ser på i dette nyhedsbrev.

Men først tilbage til min egen lille andedam i medieverdenen.

Har mediebranchen ramt sit Kodak Moment?
De seneste par år har jeg deltaget i NAMS - Nordic AI in Media Summit. Det foregår i Pressen under Politikens Hus og tiltrækker AI-interesserede journalister, redaktører, it-udviklere og forskere fra hele verden. Men udgangspunktet er nordisk, hvilket giver mening, da medierne i Norge, Sverige, Finland og Danmark er rigtig langt fremme, når det handler om at eksperimentere i krydsfeltet mellem journalistik og kunstig intelligens.

De foregående år har været fantastiske. Her har medier fra primært Norden, men også England og Sydeuropa, fremvist innovative værktøjer udviklet til newsrooms, så journalisterne kan lade AI tage sig af tidskrævende opgaver som transskribering af interviews eller versioneringer af artikler. Det har virkelig været interessant.

Men i år var anderledes. I år sad jeg efter de to dages oplæg tilbage med en fornemmelse af, at de tektoniske plader flytter sig under mediebranchen. At vi skal tænke helt anderledes for at fastholde brugerne og erobre nye læsere, lyttere, seere.

Vi blev introduceret til flere interessante AI-projekter fra scenen, men mit højdepunkt på konferencen var AI-ekspert Nikita Roy - lyt til hendes fremragende podcast Newsroom Robots - der fra scenen tegnede et billede af, at mediebranchen står midt i sit Kodak-øjeblik.

Hvis vi medier ikke udnytter de fantastiske muligheder, vi har fået med generativ AI og vibecoding, så sidder der masser af geniale iværksættere derude, som forstår teknologierne og det unge publikum, vi så gerne vil ramme. Og de venter ikke på, at redaktionsledelsen har haft 15 møder med udviklingsafdelingen om at udvikle endnu et redaktionelt værktøj, som Anders på 19 år kan lave på to timer i Claude Code.

Umiddelbart en skræmmende tanke.

For hvad gør vi, hvis Nikita Roy har ret i, at vores klassiske produkt, artiklen, som vi i årevis har forsøgt at beskytte ved at flytte den fra avis til hjemmeside til mobilapp til nyhedsbreve til sociale medier til lyd, bare ikke er det, nutidens og fremtidens brugere efterspørger?

Hvad gør vi, hvis brugerne slet ikke ved, hvad de efterspørger, men at det i hvert fald ikke er det, vi tilbyder dem i dag? Og hvad hvis de slet ikke gider at komme til os efter nyheder og viden? Hvis de ikke gider åbne en app på deres telefon eller følge os på sociale medier?

Det er så her, at jeg får blod på tanden. For Nikitas pointe var ikke, at det hele ser sort ud. Tværtimod.