Sådan har Elon Musk gjort science fiction 2500 mia. dollar værd

I denne uges nyhedsbrev skriver jeg om:

Kære læser

Jeg er fascineret af Elon Musk. Jeg læste Walter Isaacsons biografi om ham for nogle år siden, og bogen fortæller om en ekstrem person.

Ekstrem i sin begavelse, ekstrem i sin personlighed med voldsomme opture og nedture og ekstrem i sine krav til medarbejderne. Men også en leder, der tiltrækker verdens dygtigste talenter, fordi de motiveres af at skabe banebrydende innovation.

Nu har Elon Musk børsnoteret SpaceX til en værdi af 2.500 mia. dollar.

Det er et absurd tal. Et skørt tal.

»Skriv om det,« sagde mine kollegaer Morten Bundgaard og Mick Kristensen på morgenmødet forleden, og jeg skrev, at SpaceX ikke kun handler om raketter, men om at bygge en ny økonomisk infrastruktur i rummet.

Men jeg har tænkt videre, fordi det er så overvældende, og jeg er især optaget af det her spørgsmål:

Hvordan kan et rationelt kapitalmarked værdisætte en virksomhed til 2.500 mia. dollar?

Hvad i himlens navn foregår der?

Hvis en anden direktør skrev i et børsprospekt: ”Vi vil skabe nye industrier på Månen og Mars”, ville markedet svare ”Held og lykke”.

Når Elon Musk skriver det, svarer markedet med et ”måske”. Og det ”måske” er pludselig 2.500 mia. dollar værd.

Elon Musk grundlagde SpaceX i 2002 med en ambition om at muliggøre en kolonisering af Mars. Foto: Brendan Smialowski, AFP.

Perspektivet er, at Elon Musk er kommet i en kategori, hvor seriøse investorer tager science fiction alvorligt.

Musk har ikke nødvendigvis overbevist investorerne om, at hans visioner bliver til virkelighed, men han har opnået noget, der er næsten lige så værdifuldt. Nemlig at de ikke tør afvise hans visioner.

Skridt for skridt har Elon Musk påvirket investorernes mentale model. Han har ændret deres vurdering af, hvad der er muligt.

Han gjorde det med raketter, der kan genanvendes, og han gjorde det med et globalt internet, der er baseret på tusindvis af små satellitter. Han lykkedes også med at udfordre bilindustrien med Tesla.

Når Elon Musk taler om nye industrier på Månen og Mars, svarer investorerne derfor ikke, at ”det er umuligt”, men at ”det har en lav sandsynlighed”.

Der er en verden til forskel på de to udsagn.

Investorerne tænker ikke enten-eller. De tænker ikke binært. De tænker i sandsynlighed.

De behøver ikke at tro på nye industrier på Månen eller Mars, men blot at tillægge dem en lille sandsynlighed.

Hvis gevinsten er stor nok, kan selv en lille sandsynlighed være ekstremt værdifuld. Mange investorer regner ud fra, at mange projekter fejler, men at enkelte projekter lykkes, og at nogle få succeser kan mere end opveje tabene.

Det forklarer, at en lille ændring i en sandsynlighed kan have en kæmpestor betydning for værdiansættelsen.

Logikken bag værdiansættelsen af SpaceX er derfor, at selv en lille chance for at skabe nye globale markeder kan være milliarder værd.

Elon Musk har ikke fået markedet til at tro på science fiction, men han har fået markedet til at tillægge science fiction en højere sandsynlighed end nul.

Det er en vild bedrift.

PS: Hør mine forrygende kollegaer Jesper Kildebogaard og Mads Ring tale om SpaceX her. Læs også Jesper om Elon Musk i hans nyhedsbrev her.

Carsten Egeriis: AI har fået mig til at tænke anderledes

Hvor ofte hører man en topchef fortælle, at han eller hun har ændret mening?

Endda om noget så afgørende som kunstig intelligens?

Jeg møder ofte ledere, der kommunikerer med stor overbevisning. Det er mere sjældent, at jeg møder ledere, der udtrykker tvivl, eller siger, at de på kort tid har fået et nyt syn på deres forretning.

Men hvad nu, hvis verden ændrer sig så hurtigt, at evnen til at lære er vigtigere end evnen til at have ret? At spørgsmålene er vigtigere end svarene?