Fortsæt til indhold

Regeringen vil pille ved særligt skattefradrag: Virksomheder og brancheorganisationer advarer mod ny usikkerhed

Hvordan fradraget konkret skal udmøntes, kan skatte- og vækstministeren endnu ikke sige. Han lytter gerne til input, men minder samtidig om udsigten til »ambitiøse erhvervsskattelettelser«.

Direktør i Medicoindustrien Mads Koch Hansen er skeptisk over for regeringens forslag om at justere F&U-fradraget. Foto: Medicoindustrien/Thomas Sjørup
Erhverv

For næsten præcis to år siden stod flere ministre fra den daværende SVM-regering i medicinalvirksomheden Lundbecks lokaler.

De havde en besked til danske virksomheder, der hvert år investerer enorme summer i forskning og udvikling.

Regeringen ville permanent forhøje det såkaldte forsknings- og udviklingsfradrag (F&U) til 120 pct. fra 2028. En uge senere var der bred opbakning i Folketinget bag forslaget.

Efter år med skiftende meldinger og midlertidige løsninger syntes der endelig at være ro på vilkårene for det særlige skattefradrag.

Men i regeringsgrundlaget fremgår det, at der sandsynligvis skal pilles i fradraget igen.

Artiklens emner
Regeringen
Lundbeck