Drama i GN Store Nord efter frasalg: »Når en storaktionær ejer noget af en konkurrent, bliver det ofte grimt«
Et opsigtsvækkende opgør udspillede sig ifølge Berlingske i GN Store Nord i kølvandet på selskabets milliardsalg i foråret. En ekspert peger på, at sagen er unik i nyere tid.
Det er et usædvanligt drama fra erhvervsklenodiet GN Store Nords indre linjer, som søndag så dagens lys.
Det vurderer partner i M&A-konsulenterne Dema Partners Frederik Aakard, efter at en række investorer anonymt over for Berlingske har taget bladet fra munden i kølvandet på forårets frasalg af selskabets høreapparatsdivision til italienske Amplifon.







