Nye tal afslører fiktive fakturaer for milliarder

I juni 2021 mødte en 46-årig mand op i Retten i Kolding for at tilstå hvidvask for over 70 mio. kr.

Manden havde været involveret i flere selskaber, der udstedte fiktive fakturaer til en lang række virksomheder. Blandt kunderne var f.eks. et byggefirma i Brøndby, et hjemmehjælpsfirma i Greve, et transportfirma i København og et rengøringsfirma i Albertslund.

Sagen var en del af et større kompleks omkring den tidligere Kolding Maskinfabrik, og den har været en blandt flere opsigtsvækkende sager om brugen af fiktive fakturaer i dansk erhvervsliv de seneste år.

Nu viser nye tal fra Skattestyrelsen, at sager for milliarder af kroner stadig er på vej gennem systemet.

DI kalder tallene voldsomme, og en professor er enig:

»Det illustrerer, at man simpelthen ikke kontrollerer området tilstrækkeligt, for det er det eneste, der i virkeligheden kan afhjælpe det,« siger Bent Greve, professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet.

Fiktive fakturaer har været et kendt fænomen i adskillige år.

Logikken bag er, at kriminelle bruger selskaber til at udstede fakturaer til ”kunder”, selv om der ikke er udvekslet varer eller ydelser.

Kunderne er ofte helt almindelige håndværks- eller servicevirksomheder, der betaler regningen med en underhåndsaftale om, at de får pengene tilbage i kontanter fratrukket et gebyr.

Det giver mening, fordi pengene efterfølgende kan bruges til sort aflønning eller privatforbrug, samtidig med at fakturaen trækkes fra i virksomhedens skatte- og momsregnskaber.

Kontanterne kan f.eks. stamme fra narkokriminelle, der har brug for at få deres kriminelle udbytte overført til konti i udlandet, og det kan lade sig gøre gennem fakturafabrikkerne.

I maj blev Danmarkshistoriens største sag om fakturafabrikker afgjort i landsretten, da 13 personer blev dømt i den såkaldte Operation Greed-sag for hvidvask for over en halv mia. kr., fordi de via 12 selskaber udstedte fiktive fakturaer til 850 virksomheder.

Men rigtig mange sager er som nævnt fortsat på vej gennem systemet.

Finans har fået aktindsigt i oplysninger fra de sager, som Skattestyrelsen er i gang med at behandle.

De viser, at styrelsen pt. undersøger 270 fakturafabrikker, der tilsammen har udstedt fakturaer for 5,9 mia. kr. inklusive moms.

Fakturaerne fordeler sig på 6.484 formodede kunder, der oftest er aktive inden for byggebranchen, vejgodstransport og rengøring.

»Det er nogle voldsomme tal, som Skattestyrelsen fremviser. Det bekræfter, at fakturafabrikker er et reelt problem i mange brancher,« lyder det i en skriftlig kommentar fra seniorchefkonsulent i DI Frederik Krogsøe.

Skattestyrelsen har i lidt over en håndfuld år systematisk registreret fakturafabrikker og deres mulige kunder i et fortløbende kontrolprojekt.

Når en sag er færdigbehandlet, forsvinder den fra projektporteføljen, og Skattestyrelsens opgørelse er således udtryk for igangværende kontroller, der ikke endegyldigt har fastslået, at der er tale om fiktive fakturaer.

Hit-raten i sådanne kontroller er dog ifølge styrelsens egne tal tårnhøj.

I november sidste år oplyste den, at den i perioden 2020-2024 havde gennemført 12.000 kontroller mod kædesvig. Der blev fundet ”fejl” i ni ud af ti sager, og kontrollerne havde udløst ekstraopkrævninger af skat og moms for over 4 mia. kr.

Professor Bent Greve fra Roskilde Universitet siger, at beløbene ikke fylder meget sammenlignet med den samlede danske økonomi.

»Men det bliver et problem for tilliden (til skattevæsenet, red.), hvis vi ved, at nogen slipper afsted med ikke at betale skat. Så begynder flere at tænke i de baner,« siger han.

Tallene fra Skattestyrelsens nuværende sagsportefølje er i tråd med en tidligere opgørelse fra Hvidvasksekretariatet, der hører under National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Sidste år offentliggjorde sekretariatet en analyse af 190 formodede fakturafabrikker, deres kunder og deres betalinger. Den viste, at fabrikkerne havde udstedt næsten 50.000 fiktive fakturaer til godt 5.200 virksomheder i perioden fra 2017 til 2024 for knap 6,1 mia. kr. og kreditnotaer for godt 1,2 mia. kr. inklusive moms.

Også denne analyse kom frem til, at kunderne som oftest var aktive inden for byggeri, rengøring og transport.

Finans har siden maj bragt en lang række artikler om, hvordan underleverandører til bl.a. GLS, Bring, Nemlig.com og HusCompagniet er blevet afsløret i at have købt fiktive fakturaer.

Seniorchefkonsulent Frederik Krogsøe fra DI oplyser, at brancheorganisationen er klar over problemet, og det var netop årsagen til, at DI i februar annoncerede et nyt brancheforum med fagforbundet 3F. Formålet med dette er netop at bekæmpe økonomisk kriminalitet i byggebranchen i samarbejde med myndighederne.

Kalle Johannes Rose er lektor i økonomisk kriminalitet på CBS, og han mener, at fiktive fakturaer er »den mest geniale kriminalitetsform nogensinde«, fordi den kombinerer dem, der ikke gider betale skat, med narkokriminelle, der har for mange kontanter.

Han er ikke overrasket over omfanget af de sager, som undersøges af Skattestyrelsen. Men det skyldes, at han beskæftiger sig med området til daglig, siger han, og tallene bør give anledning til, at politikerne begynder at tage området mere alvorligt.

»Politikerne har det med at reagere på enkeltsager inden for mindre kriminalitetsområder. Skatte- og momssvindel er mere komplekst og ikke så borgernært som andre sager, men det er altså dér, hvor statskassen bliver tømt. Dette er et eksempel på, at vi skal tage de mere komplekse sager mere seriøst,« siger Kalle Johannes Rose.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Skattestyrelsen på grund af sommerferie, og det er heller ikke lykkedes at få skatteminister Jakob Engel-Schmidt (M) til at forholde sig til sagen.