Folket rejser sig imod datacentre - men handler det om noget helt andet?

KÆRE LÆSER

Lad os tale lidt om datacentre – igen.

For datacentre er blevet kontroversielle. Både fordi de bruger en hulens masse strøm. Det er selvfølgelig et problem, når det overordnede elnet slet ikke kan følge med, og alle så pludselig får nej til at kunne trække mere strøm. Den sag har mine kollegaer dækket intenst på Finans.

Men der er også kommet følelser i spil. Store følelser.

I Danmark især omkring Holbæk, hvor planerne om et stort datacenter har ført til en masse protester og et meget velbesøgt borgermøde i april. Det er også et af de store på 350 megawatt, altså mere end alle eksisterende datacentre i Danmark tilsammen.

Men generelt – og måske især i USA – er der stigende modstand. Protester, formelle klager over miljøgodkendelser og generel folkelig modvilje. Hvilket får selskaber som Meta til at bruge tricks til at holde hele processen hemmelig – en sag som New York Times har afdækket. Politiske rævekager og velsmurt lobbyisme gav det ønskede resultat: Et gigantisk datacenter til over 300 mia. kr., som allerede var vedtaget, da borgerne i området fik besked om projektet første gang.

Tidligere har de teknologiske fremskridt sat fysiske spor i form af fabrikker, atomkraftværker eller nye toglinjer. Den teknologiske revolution, der kom med internettet, var anderledes ’usynlig’. Men med AI-bølgen har vi fået en tydelig, fysisk manifestation: Enorme bygninger, der er lukkede og uforståelige. Som ovenikøbet ikke rigtig giver jobs, når først de kører. Det meste arbejde i et datacenter kan klares på afstand, så der er kun brug for en håndfuld, som kan flytte rundt på den fysiske hardware nu og da. Samt slå græs og holde vagt.

Samtidig bruger den nye generation af datacentre altså også afsindige mængder strøm, i takt med at behovet for regnekraft til AI-chatbots og AI-agenter er steget som en nytårsraket.

Med behovet for strøm, og et elnet – ikke bare i Danmark – der ikke kan følge med, kommer der nye problemer. Elon Musk, som vist engang gik op i grønne løsninger, kører enorme datacentre med strøm fra gasturbiner.

I Holbæk er planen også at sætte gasturbiner op som backup-strøm, men nogle som potentielt skal køre i 141 af årets 365 dage, heraf på fuld kraft og hele dagen i knap en måned om året, ifølge DR.

I USA er alting selvfølgelig meget vildere. Her har Amazon netop købt sig ind i et kraftværksprojekt i Texas, der skal levere strøm til Amazons datacentre her. Det gasfyrede kraftværk står til at blive USA’s mest CO2-producerende kraftværk – men omvendt kan Amazon så sige, at de lokale beboere ikke bliver ramt på strømprisen, når Amazon nu selv kommer med strøm.

Protester over datacentre - her ved et arrangement i juli i Michigan, hvor Donald Trump skulle holde tale. Foto: Reuters/Carlos Osorio/Scanpix

Men hvorfor vækker de store lagerhaller med computere indeni – ofte placeret et stykke fra byen – så voldsomme følelser?

Datacentre gør ikke som sådan nogen skade på lokalområdet, udover altså at bruge meget strøm og i nogle tilfælde vand. Forklaringen er måske mere, at datacentre er blevet symbolet på noget større, man som menneske har svært ved at forstå og forholde sig til.

Det generelle billede af et AI-backlash – at stemningen vender sig imod den store AI-optimisme – har jeg hørt glimt af mange steder.

Teorien om, at modstanden mod det fysiske – datacentrene – hang sammen med frygten for AI som bredt koncept, hørte jeg i den amerikanske podcast Pivot. Her var tech-journalisterne Casey Newton og Kevin Roose fra en anden podcast, Hardfork, på besøg. Og de mente, at dele af den brede befolkning simpelthen har fået nok af AI. Og lader det gå ud over datacentre.

Er man ikke i Silicon Valley eller driver en virksomhed, er budskabet i stedet, at smarte AI-løsninger vil tage dit job. Og i værste fald bliver teknologien så ustyrlig, at det kan gå helt galt. Historierne om AI-bots, der på egen hånd hacker sig vej ind i andre AI-selskaber, hjælper ikke på stemningen.

Den eneste måde at protestere over udviklingen er at tackle igennem mod datacentrene. Store fysiske bygninger med behov for strøm kan rammes gennem afviste miljøgodkendelser, politiske protester og planlove.

I den diskussion kom også det bedste forslag, jeg har hørt længe, til tech-branchen: Hvis jeres datacentre skal blive mere populære, så giv noget tilbage til lokalbefolkningen. For eksempel et stort spa på toppen, med gratis adgang. For der er masser af overskudsvarme at bruge af.

Her er vi i Danmark i øvrigt en slags foregangsland med en skibakke på toppen af et stort anlæg til affaldsforbrænding i København.

Det næste spørgsmål bliver så, om der er brug for alle de datacentre?

Lige nu er svaret ja. Der mangler datacenterkapacitet, i takt med at AI-agenter blev voldsomt populære til blandt andet at skrive software. Elon Musk fandt noget at bruge sine store datacentre i xAI til. Når nu hans AI-chatbot Grok ikke er så populær, som han regnede med, kan han i stedet tjene nogle penge på at sælge regnekraft til Anthropic.

Det er fint – men giver det økonomisk mening i det store billede? Det ved vi ikke endnu, men først engang om nogle år.

I sidste uge kunne Bloomberg skrive, at en stor del af Microsofts AI-omsætning kom fra én kunde: OpenAI. Omkring 70 pct. lød estimatet. Faktisk er det et generelt billede hos de syv største datacenter-operatører, de såkaldte hyperscalers. Selskaber som Google, Amazon, Oracle og Microsoft får alle omkring 70 pct. af deres AI-omsætning fra OpenAI og Anthropic, skriver den uafhængige tech-journalist Ed Zitron, på baggrund af en række estimater fra analytikere.

Men de to AI-selskaber brænder samtidig penge af i stor stil. Begge har rejst enorme milliardbeløb fra investorer, men det har ikke været nok. Før sommerferien var Anthropic for eksempel ude og låne 233 mia. kr. til at sikre nye leverancer af AI-regnekraft.

Resultatet af de dybe lommer hos AI-selskaberne og efterspørgslen på datacenterkapacitet var tydelig i de regnskaber, der kom fra tech-giganterne i juli. Med SpaceX som den nye dreng i klassen – der så også var den vildeste. Her blev der brugt næsten to en halv gange så mange penge på capex-udgifter, en post som primært dækker nye AI-datacentre, end der kom ind i omsætning. Det er svært at forestille sig i den ’gamle’ verden: At en sukkerproducent på et år bygger nye sukkerfabrikker for over dobbelt så mange penge, som der er omsætning.

Vi står altså lige nu i den ret særlige situation, at der bliver bygget et produktionsapparat – datacentre – i et helt ufatteligt omfang. Samtidig med at vi ikke ved, om der overhovedet er betalende kunder til at dække regningen.

Og imens vil de store, sorte lagerhaller altså møde modstand i befolkningen. Måske stigende modstand, og måske helt irrationel modstand, som handler om en meget mere grundlæggende frygt for AI.

Medmindre altså selskaberne bag datacentrene lige får bygget noget spa eller anden herlighedsværdi ovenpå.

UGENS NYHEDER

SpaceX kom med flotte tal og fik aktietæv. Jeg skrev i fredags om det første kvartalsregnskab fra SpaceX og markedets reaktion. SpaceX-aktien faldt som bekendt igennem hele juli, og da regnskabet kom, fik det et gok på 14 pct. oveni. Men siden da er aktien steget med 35 pct. Det er svært at blive klog på, for den enorme værdi, SpaceX fik ved børsnoteringen, er jo ikke rigtigt bundet op på noget konkret forretning i dag, men på luftige visioner om fremtiden.