Topchefens Agenda

Kære læser

Jeg stod sammen med millioner af andre mennesker onsdag aften og kiggede op mod himlen for at se månen glide ind foran solen. Det gjorde du sikkert også.

Det var ret vildt. Også stemningen. Meget speciel.

Men tænkte jeg, vi ser ikke det samme.

Nogle steder var solen helt væk. Nogle steder var den kun delvist dækket. Nogle steder var der skyer.

Det kom an på, hvor du stod.

Det lyder måske trivielt, men et fænomen kan se meget forskelligt ud, alt efter hvor du står. Og den erkendelse er der penge i.

Tag nu Mærsk-chefen, Vincent Clerc.

Jeg har set ham bruge den erkendelse ikke bare en, men to gange.

1. Nyt syn på kunderne

Tilbage i maj 2022 mødtes Vincent Clerc med Mærsks største kunder og spurgte dem om noget meget enkelt:

Hvad er jeres problem?

Clerc forventede svar som prisen på transport, forsinkelser eller containere, der sad fast.

Kunderne gav et andet svar: Visibilitet. De ville have gennemsigtighed, så de kunne opnå handlefrihed.

Vincent Clerc fortalte mig senere, at det svar gav ham en ny erkendelse.

Hos Mærsk kunne de sagtens fortælle en kunde, at containeren befandt sig i Los Angeles, men kunden ville vide: Hvornår kan varerne stå på mit lager?

Så: Mærsk og kunden kunne se på den samme container og se to forskellige problemer.

Clerc lærte, fortalte han, at de hos Mærsk havde set problemet fra det forkerte sted. I stedet for at begynde med containeren, måtte de begynde med kunden og se transporten derfra.

2. Nyt syn på markedet

Da Vincent Clerc fremlagde sit nye regnskab i går, kom han med en ny erkendelse.

Denne gang handler det ikke om kundens container, men om hele containerbranchen.

Clerc har arbejdet med shipping i næsten 30 år. I den tid har han forstået markedet ved at holde mængden af gods op mod den tilgængelige skibskapacitet.

Normalt er regnestykket enkelt: Kommer der flere skibe ud på markedet, end der er brug for, falder fragtraterne. Og lige nu bliver der bygget rigtig mange nye skibe.

Men, hvad nu, hvis?

Hvad nu, hvis det ikke længere kun er antallet af skibe, der afgør, hvor mange containere der kan komme frem til kunden?

Forestil dig ti nye skibe, der kommer til en havn, som allerede arbejder på fuld kraft. De risikerer at gøre køen længere.

Så ja, der kommer flere skibe, men det betyder ikke nødvendigvis, at der kan komme tilsvarende flere containere gennem havnene.

Vincent Clerc formulerede det sådan i går:

»Hvis det, der bestemmer, hvordan markedet har det, er hvor meget man kan processe indenlands, så er det ligegyldigt, hvor mange skibe du sætter ind.«

Det er en bemærkelsesværdig udtalelse fra en leder, der har været i shipping i næsten 30 år.

Clerc siger ikke, at de mange skibe ikke er et problem, men han spørger, om vi kan forstå markedet godt nok ved først og fremmest at tælle skibe.

Vincent Clercs nye forståelse

Jeg hører ham sådan, at han gør noget, der minder om det, han gjorde efter mødet med de store kunder for fire år siden.

Dengang var det ikke længere nok at spørge: Hvor er containeren?

Han måtte spørge: Hvad står der i vejen for, at den kommer frem til kunden?

Nu er spørgsmålet ikke længere kun: Hvor mange skibe findes der?

Men: Hvad sætter i virkeligheden grænsen for, hvor meget gods vi kan få frem?

Pointen er, at selv om du har de rigtige oplysninger, fører et forkert spørgsmål til et forkert svar.

Alt dette betyder ikke, at den gamle sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel er ophævet.

Men Mærsk-topchefen har tydeligvis en diskussion med sig selv om, hvorvidt corona afslørede noget om containerfart, som vi først nu er ved at forstå rækkevidden af.

At du kan tælle alle skibene i verden og alligevel lede efter markedets udfordring det forkerte sted.

Det kommer an på, hvor du står.

Ugens citat: Stefan Plenge, Nemlig

»Wauw sikke et finansår!«

Stefan Plenge jublede på LinkedIn i går. Nyt regnskab, ny rekord i omsætning.

Og bundlinjen?

»Bundlinjens udvikling må vi vente med at tale om til senere på året, når regnskabet er blevet revideret.«

Jamen, tænk, det skrev han. Og han fik alligevel masser af likes. Det er Stefan Plenge classic.

Jeg noterer med vanlig nidkærhed i min kalender: Tjek Nemligs regnskab når det kommer.

Tillykke: Novo Nordisk har fået en magtfuld AI-partner

Jeg har haft en sjov mailudveksling med Novo Nordisk.

Først sagen kort:

Novo Nordisk fortalte i en glad pressemeddelelse i mandags, at de laver et samarbejde med amerikanske Amazon Web Services, AWS. Et ”co-innovation hub” i London.

Det giver god mening, helt sikkert, men Novo Nordisk løber en risiko ved at invitere en tech-gigant som AWS ind i arbejdet med at udvikle lægemidler.

Det skrev jeg denne elskværdige kommentar om.

Da min kommentar var lagt på Finans, skrev Novo Nordisk til mig, at samarbejdet især går ud på at hjælpe deres medarbejdere med at udvikle AI-værktøjer, så der med tiden ikke længere er behov for AWS’ ingeniører.

Novo Nordisk vil altså ikke bare samarbejde med AWS, men lære af AWS.

Så langt, så godt.

Men det delikate spørgsmål er:

Mens Novo Nordisk lærer af AWS, hvad lærer AWS så af Novo Nordisk?

Mike Doustdar, topchef i Novo Nordisk. Foto: Thomas Lekfeldt..

AWS-folkene sidder næppe bare og installerer software. Jeg læser det sådan, at de skal arbejde sammen med Novo-forskerne om konkrete projekter.

Jeg spurgte derfor i en mail: Hvad forventer Novo Nordisk, at AWS lærer om udvikling af lægemidler?

Novo Nordisk svarede mig, at samarbejdet ikke handler om at overføre den slags ekspertise til AWS, men om at kombinere kompetencer.

Men igen: Kan AWS bruge den viden, virksomheden opbygger i samarbejdet, til at forbedre de løsninger, som AWS sælger til andre medicinalvirksomheder? Og hvad vil det betyde for Novos konkurrencefordel?

Novo Nordisk svarede, at aftalen og detaljerne er fortrolige.

Det betyder ikke, at AWS kan tage Novos viden med videre til konkurrenterne. Det ved jeg ikke noget om.

Men vi mennesker lærer jo af at arbejde sammen, trods alt.

En AWS-ingeniør behøver ikke gå ud af døren med Novos data under armen for at være blevet bedre til at forstå, hvordan AI fungerer i udvikling af lægemidler.

Dét er en udfordring og ikke kun for Mike Doustdar. Det er en udfordring for mange virksomheder, der inviterer AI-partnere tættere ind i kerneforretningen.

Tech-giganterne har en skræmmende magtfuld position. Mens den enkelte virksomhed lærer af tech-giganten, så lærer tech-giganten af mange virksomheder. På samme tid.

Det betyder ikke, at Novo Nordisk ikke bør samarbejde med AWS. Naturligvis ikke.

Men den dag AWS-ingeniørerne går ud af døren, må Mike Doustdar stille sig selv to spørgsmål:

Ikke kun: Hvor meget lærte vi af dem?

Men også: Hvor meget lærte de af os?

Ugens tre bedste erhvervs-podcasts

1. Better in Person med Bjarke Ingels
Bjarke Ingels er gæst i en af de rigtig store podcasts hos de skøre økonomer hos Freakonomics.

Mange pointer, for eksempel denne om ledelse: