Fortsæt til indhold

Hurtigt overblik: Her er morgenens vigtigste erhvervshistorier i aviserne

Arkivfoto: Sisse Dupont
Erhverv
MarketWire

Her er, hvad de danske og internationale erhvervsaviser bringer i dag:

BØRSEN

JUSTITSMINISTER ÅBNER FOR ÆNDRINGER AF UDSKÆLDT FORSIKRING
Justitsminister Nicolai Wammen går nu ind i sagen om den meget omstridte ejerskifteforsikring. Efter mange år med klager fra forsikringsbranchen vil han nu indkalde både branchen og Forbrugerrådet Tænk til et møde, hvor forskellige problemstillinger skal diskuteres. Meldingen kommer, efter at Børsen de seneste dage har beskrevet, hvordan ejerskifteforsikringen gennem flere år har udviklet sig til et problembarn for både huskøbere og forsikringsbranchen.

ANTHROPIC-INVESTORER FORVENTER STØRSTE BØRSNOTERING NOGENSINDE
Anthropics-investorer venter, at selskabet bliver børsnoteret til en værdiansættelse på minimum 13 billioner kr. inden for den kommende tid. Det vil gøre det til den største børsintroduktion nogensinde. Det fem år gamle selskab har på det seneste oplevet en kraftig efterspørgsel på dets avancerede AI-modeller, hvor sprogmodellen Claude er den helt store udslagsgiver. Investorerne venter derfor en stejlt stigende årlig omsætning på mellem 650 og 775 mia. dollar ved udgangen af året.

BUSINESS.DK

VAR AKTIEMARKEDET BARE SULTENT FOR SJOV? DERFOR FALDT CHIPAKTIERNE PLUDSELIG
Pludselig mistede investorerne appetitten på de ellers højtflyvende chipaktier. Samsung, SK Hynix og Micron Technology steg alle i de første måneder af året med mellem 200 og 350 pct. Siden da er de faldet med mellem 15 og 40 pct. Derfor rejser spørgsmålet sig nu: Var aktiemarkederne bare sultent for sjov? Ifølge to eksperter er svaret entydigt nej.

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

BLACKBERRY OPLEVER SUCCES PÅ NYT MARKED
Den canadiske Blackberry er gået fra at være en dominerende mobilproducent til at levere software til biler. Efter flere års tilbagegang oplever Blackberry nu igen økonomisk vækst. Selskabets operativsystem QNX og Secusmart, står nu for en stor del af forretningen og har bidraget til den stærke økonomiske situation. (BLACKBERRY: FROM PHONE DINOSAUR TO TECH CHAMPION)

AI-PLATFORM REJSER 400 MIO. DOLLAR
AI-startuppen Higgsfield, der er en platform til generering af videoer ved hjælp af kunstig intelligens, har rejst 400 mio. dollar til en værdiansættelse på 5,4 mia. dollar, svarende til knap 35 mia. kr. Bag selskabet står blandt andre DST Global, Goldman Sachs, Liberty Global og Intel. Higgsfield befinder sig i krydsfeltet mellem markedsføring på sociale medier, underholdning og kreatørøkonomien. (HIGGSFIELD VALUED AT $5.4BN AS GOLDMAN AND INTEL BACK AI VIDEO START-UP)

NVIDIA OPLYSER EJERANDEL I SPACEX
Tech-giganten Nvidia har oplyst, at selskabet ejer næsten 123 mio. aktier i SpaceX. Ifølge en indberetning til SEC fredag ejede Nvidia ved udgangen af juni SpaceX-aktier til en værdi af knap 21 mia. dollar. Aktierne i raketselskabet er dog faldet siden kursen umiddelbart efter børsnoteringen i juni, hvilket betyder, at Nvidias aktiepost nu vil være omkring 17 mia. dollar. værd (NVIDIA DISCLOSES $21BN STAKE IN SPACEX)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

BURGER KING OPLEVER STÆRK FREMGANG
Den amerikanske burgerkæde Burger King oplever fremgang efter flere års problemer, især efter en opdatering af Whopperen og investeringer i restauranter og markedsføring. Tidligere på måneden rapporterede Burger King en stigning på 8,5 pct. i omsætningen i de samme butikker i USA i det seneste kvartal, hvilket var markant bedre end konkurrenterne McDonald’s og Wendy’s. Samtidig har Burger King overhalet Wendy’s som USA’s næststørste burgerkæde målt på salg. (HOW BURGER KING REVAMPED ITS WHOPPER AND OVERTOOK WENDY’S)

NVIDIA NEDJUSTERER GARANTI TIL OPENAI
Teknologigiganterne Nvidia og OpenAI er tæt på at indgå en aftale om finansiering af et datacentre i Ohio, men ifølge nye betingelser vil Nvidia i første omgang kun kan garantere at dække halvdelen af projektet. Den nye ændring vil reducere størrelsen af Nvidias finansielle garanti fra 250 mia. dollar til 120 mia. doller og er foretaget for at imødekomme bekymringer hos investorerne. (NVIDIA DOWNSIZES PLANS FOR $250 BILLION GUARANTEE OF OPENAI DATA CENTER)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)

VANDSELSKABER KAN INDFØRE HØJERE PRISER UNDER TØRKE
Vandselskaberne i England og Wales kan få mulighed for at hæve priserne under tørke, hvis den økonomiske regulator for vand-og spildevandssektoren, Ofwat, godkender forslag om at lade vandmangel indgå i selskabernes priser. Fem selskaber har allerede fået lov til at hæve priserne mere end oprindeligt panlagt for at finansiere ekstra udgifter til reparation og infrastruktur. (WATER COMPANIES IN ENGLAND AND WALES EXPLORE ”SURGE PRICING” DURING DROUGHT)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK)

UKRAINE-RUSLAND KRIG: STØRSTE DRONE-ANGREB I 2026
Ukraine har angrebet endnu et russisk lager i et omfattende luftangreb med over 800 droner i løbet af natten. Det russiske forsvarsministerium har oplyst, at det i løbet af natten har ødelagt 822 droner, hvoraf 600 var på vej mod hovedstaden Moskva. Dette er det største droneangreb i 2026 og mindst syv mennesker har mistet livet. (UKRAINE-RUSSIA WAR LATEST: SEVEN DEAD AS KYIV BLOWS UP RUSSIAN AMAZON HUB IN LARGEST DRONE ATTACK OF 2026)