Kan vi faktisk gøre os fri af amerikansk AI?
Vi har længe gerne ville være digitalt suveræne og vinke farvel til amerikanske løsninger. Men nu begynder der for alvor at ske noget.
Er du interesseret i teknologiens verden? Skriv dig op til nyhedsbrevet Finans Tech her. (Eller læs tidligere udgaver af brevet her.)
KÆRE LÆSER
Vi har talt en hel del om digital suverænitet. Og generelt har min – ret nedslående – analyse været, at det er en fremragende målsætning, men, well… held og lykke.
Danmark som helhed er simpelthen så klistret ind i amerikansk tech, at det nærmer sig billedet af fisk, der aldrig har prøvet andet end at være omsluttet af vand.
En ting er alle de Excel-regneark, Gmail-konti og Dynamics-systemer, der snurrer ude i virksomhederne. Næste bølge med kunstig intelligens så næsten endnu mere umulig ud, hvis man drømte om at frigøre sig.
OpenAI – og siden også Google, Meta, xAI og Anthropic – satte sig så tungt på det, som blev døbt frontier-modeller. Altså de AI-modeller, der lå langt foran i kapløbet. Mægtige og dominerende som den amerikanske militærmagt.
Men der sker noget nu. Der er noget i luften. Optimisme – og nye tekniske muligheder.
Et meget konkret eksempel er en historie om supercomputeren Gefion, som nu vil give danske virksomheder en sikker havn at sejle ind i (altså uden USA blandet ind i noget).
Det kræver lige en lille smule historik, hvis du ikke er helt skarp på Gefion-historien. Supercomputeren med over 1.500 af de hurtige H100-chips fra Nvidia blev lanceret med pomp og pragt af Novo Nordisk Fonden, kong Frederik og Jensen Huang (inkl. læderjakke) i oktober 2024.
Jensen Huang, Nadia Carlsten og Kong Frederik markerede sammen åbningen af Gefion-supercomputeren i oktober 2024. Foto: Reuters/Jacob Gronholt-Pedersen/Scanpix
Meningen var, at danske virksomheder nu skulle have adgang til motorvej af den bredeste slags, når de ville udvikle nye AI-modeller og AI-løsninger. Vi skulle i Danmark ikke sidde bagerst i en lang bilkø og komme yderligere bagud i det vilde og uforudsigelige AI-kapløb. Flaskehals elimineret – værsågod.
Men det gik ikke helt efter planen, og i 2025-regnskabet stod der at læse, at 58 projekter havde kørt på den 700 mio. kr. dyre computer. Den mægtige maskine havde ikke været overbelastet. Og lederen af hele projektet, amerikanske Nadia Carlsten, gik eller blev gået i januar 2026.
Efter mindre end tre måneder er den nye ledelse klar med en ny lancering – og en ny retning. Det skrev jeg om her – men helt kort: Gefion-computeren skal fremover være et alternativ til at købe AI-løsninger hos Anthropic og OpenAI.
Det sker allerede i dag, når Netcompany kører sine AI-løsninger på Gefion-maskinen, og Vejle Kommune kører en chatbot. Men det skal bredes ud. Og det sker gennem partnere. I første omgang med det erfarne danske AI-selskab Corti som den primære platform.
Ambitionerne hos DCAI, selskabet bag Gefion, er store. Og sulten derude på løsninger, hvor man ikke som udgangspunkt sender sine data til en amerikansk AI-leverandør, er lige så stor, forklarede topfolkene hos Trifork mig. Regler fra EU presser på, og det samme gør lysten til ikke bare at levere alle sine følsomme data til en amerikansk gigant, der så med sin store AI-maskine kan suge en masse læring ud af de data, uden man opdager noget eller kan gøre indsigelser.
At behovet og lysten er der, står tydeligt, når jeg taler med folk rundt omkring. Historier om, hvordan et nyt spændende AI-projekt i en virksomhed blev lagt ned af de kedelige typer i jura- og compliance-afdelingerne, er mangfoldige.
Europæiske løsninger i europæiske datacentre med en europæisk tech-stack kan løse mange af de udfordringer.
Det nye og rigtig spændende er, hvordan det nu kan lade sig gøre. Der er sket noget. En dør er blevet åbnet.
Tidligere har vi set imod USA og den voldsomme udvikling, der skete hos de nye, fremadstormende AI-selskaber, som kunne tiltrække verdens bedste AI-forskere og AI-ingeniører. Mængden af milliarder, der blev skudt ind i disse selskaber, var på et niveau, hvor ingen europæiske fonde kunne være med.
Og så var der datacentrene. Behovet for regnekraft var så voldsomt, at det har udløst en investerings-tsunami, der nu overgår alle andre perioder i amerikansk historie. Målt som andel af USA’s bruttonationalprodukt bliver der nu og de kommende år brugt flere penge på AI-datacentre, end der for eksempel blev brugt på at bygge nye jernbaner i anden halvdel af 1800-tallet i USA.
Hvordan skulle vi konkurrere imod det?
Svaret er ifølge Corti open source – altså AI-modeller, som nogle har bygget og trænet, men så giver væk gratis. Det lyder måske mystisk, men det koncept er helt normalt inden for software. En stor del af internettet kører for eksempel på software, som er open source og gratis.
Det har mest været de kinesiske selskaber, der har vakt opsigt ved at sende gratis AI-modeller ud i så høj kvalitet, at de kunne konkurrere med dem fra OpenAI og Anthropic. Meta er også gået tilbage til at dele ud af godterne ganske gratis.
Lars Maaløe, teknisk direktør for Corti, kaldte det for et fantastisk inflection point. Altså at vi lige nu står der, hvor vi har fået en masse tekniske muligheder, vi ikke havde før. Og nu skal vi bare i gang, for det er nu, vi kan indhente USA og komme med i kampen.
