Glem Nordsøen: Det er her, det store klimaslag skal stå

I denne uge skriver jeg om:

KÆRE LÆSER

Det er, som om klima- og miljøkampen gløder igen i Danmark.

Antændt af regeringens højaktuelle overvejelser om at lukke mere op for olie- og gashanerne i Nordsøen, bider klimaaktivisterne fra sig. Og det samme gør miljøforkæmperne i slaget om landbrugets kvælstofudledning.

Til gengæld var interessen begrænset, da jeg under sidste uges Klimafolkemøde i Middelfart valgte at gå til en debat om EU’s grønne tilbageskridt.

Det er en skam. For det er i Bruxelles, det helt store klimaslag skal stå i de kommende måneder.

Her er man nemlig ved at udvande unionens mest effektive klimaværktøj: CO₂-kvotesystemet.

Det er kvotesystemet, der sætter grænsen for, hvor meget de tunge industrier må udlede. Det er også afgørende for, hvor dyrt det bliver at belaste klimaet, og hvorvidt det kan betale sig at investere i nye klimaløsninger.

Nu ligger der foreløbig et udspil fra EU-Kommissionen, og hvis det bliver til virkelighed, er det klimaet, der betaler prisen:

Forslaget om at udvande kvotesystemet er udtryk for, at EU’s tunge industri er hamrende presset af konkurrencen fra USA og Kina. Og så er det udtryk for, at EU lige nu trækker væk fra den grønne kurs, der ellers har været lagt.

Det kunne flere danske medlemmer af Europa-Parlamentet bekræfte under debatten i Middelfart.

»Jeg er edderspændt rasende, når jeg ser, hvad der foregår i Europa-Parlamentet lige nu. Siden vi (Parlamentet, der blev valgt i 2024, red.) kom til, er der sket én ting med den højrefløj, som sidder på magten. Det er, at man har udvandet al klimahandling, al naturhandling og al miljøbeskyttelse,« tordnede SF’eren Rasmus Nordqvist.

Sigrid Friis, der er valgt ind for Radikale Venstre, oplever, at klima er blevet fejet af banen af andre store dagsordener.

»Det handler om Europas sikkerhed, om vores konkurrenceevne i verden, om en geopolitisk ustabil tid, om Trump i Det Hvide Hus, Putin i Moskva og om kineserne, der kommer,« sagde hun fra scenen i den fynske kystby.

Og Niels Flemming Hansen fra De Konservative fortalte, at han må kæmpe for klimahandling internt i parlamentets store borgerlige EPP-gruppe, der har været med til at rulle en del klimalovgivning tilbage.

»Det er noget, man bokser med i nogle dele af vores gruppe (EPP-gruppen, red.), men længere ude til højre er det helt galt,« sagde han.

Der er ingen tvivl om, at EU’s tunge industri er presset. Der er heller ingen tvivl om at klimakravene er en belastning for den tunge industri. Og de danske parlamentarikere har ganske naturligt forskellige syn på, hvordan man skal håndtere balancen mellem sikkerhed, konkurrencekraft og klima.

Men faktum er, at klimaet lige nu står til at betale prisen for den geopolitiske turbulens.

Vi har set det med omnibus-pakkerne, der har fjernet bøvlede grønne rapporteringskrav. Vi har set det med EU’s 2040-mål, hvor der er indlagt en kattelem til at udvande målet, hvis konkurrenceevnen bliver ramt for hårdt. Og vi ser det nu med CO₂-kvotesystemet, hvor Kommissionen vil give en håndsrækning til de klimaskurke, der konsekvent har undladt at investere i grøn omstilling.

Der er dog også et modsvar.

Det kom i løbet af sommeren fra Danmarks energikommissær Dan Jørgensen (S), der sammen med resten af Kommissionen vil sætte fuld fart på elektrificeringen. Et forslag, der på sigt både kan hjælpe klimaet, konkurrencekraften og forsyningssikkerheden.

Kort sagt drejer det sig om at skifte den dyre importerede fossile energi ud med grøn strøm, som Europa kan producere selv.

Men der er et problem.

For at lykkes skal Dan Jørgensen nemlig have landene til at droppe de skatterabatter, der i dag bliver givet til olie og gas for i stedet at bruge de offentlige midler til at gøre elektriciteten billigere. Det vil på kort sigt gøre ondt på fossile storforbrugere. Så også her risikerer klimaet og den grønne strøm at blive fejet af forhandlingsbordet.

Men hvad med sommerens varmerekorder og voldsomme skovbrande, blev de danske EU-politikere spurgt under debatten i Middelfart.

Ja, tilsyneladende er det noget, man har snakket meget om på gangene i Bruxelles over sommeren. Mere usikkert er det, om der er flertal for at forebygge, at det sker igen.

EU’s Miljøagentur har regnet på de økonomiske konsekvenser ved den globale opvarmning.

Over 1.500 mia. kr. har ekstreme vejrhændelser kostet EU-landene fra 2021-2024. Det er opsigtsvækkende, fordi tabet i denne periode udgør 25 pct. af EU’s samlede klimaregning siden 1980.

Ingen kan altså være i tvivl om, at klimakrisen koster. Spørgsmålet er, hvor meget det kommer til at fylde, når det vigtige klimaslag skal kæmpes i Bruxelles.

Fra venstre er det EU-parlamentarikerne Niels Flemming Hansen (K), Sigrid Friis (R) og Rasmus Nordqvist. Foto: Emil Hougaard Bertelsen/Europa-Parlamentet.

Det er også sket

Ny formand fyrer Energinets topchef gennem otte år
Blot 11 dage efter han satte sig i formandsstolen i Energinet valgte erhvervsmanden Tommy Ahlers at fyre topchefen gennem de seneste otte år, Thomas Egebo.

Fyringen kommer efter halvandet år, hvor det statsejede monopolselskab har været ramt af den ene skandale efter den anden.

Og den nye bestyrelsesformand skifter ikke bare ud i den daglige ledelse. Han sætter også en ny retning for Energinets 2.500 medarbejdere, der skal frem i skoene og udvise mere handlekraft for at håndtere den alvorlige elnetkrise, som lige nu hæmmer erhvervslivet og den grønne omstilling.

Det skriver jeg i en analyse, som du kan læse her.

Dansk topchef vil jagte mere olie og gas i Nordsøen
Slaget om Nordsøens olie og gas spidser til.

De grønne organisationer protesterer højlydt over regeringens overvejelser om at skrue op for den fossile energiproduktion. Men det stopper ikke den danske direktør Mads Gade fra den britiske energikæmpe Ineos.

Da jeg talte med ham forleden, gjorde han det klart, at Ineos ser gode muligheder for at åbne nye boringer, hvis politikerne baner vejen.

Sagen handler primært om en licensforlængelse for Danmarks største gasfelt Tyra, der er ejet af bl.a. TotalEnergies.

Men Ineos og Mads Gade har også flere fossile esser i ærmet, hvis regeringen åbner for forlængelser til 2050.

»Det giver os lidt længere investeringshorisont, og det giver noget mere klarhed, så vi kan give et væsentligt ekstra bidrag (af olie og gas, red.) i de her år, hvor der virkelig er brug for det i Europa,« siger Mads Gade.

Læs hele interviewet her.

Arla-topchef advarer - minister afviser blankt
Det blev ikke lagt fingre imellem, da Arlas topchef Peder Tuborgh i sidste uge gik ind i debatten om nye kvælstofkrav til landbruget.

I et interview med min kollega Sille Wulff Mortensen kalder han den nye regulering »uordentlig og uanstændig«.

»Jeg har en oplevelse af, at pludselig slipper fanden løs på Christiansborg, og så skal man være færdig med det samme,« siger Peder Tuborgh.

Han raser over, at reglerne bliver hastet igennem. At forholdene skal undersøges nærmere.

Men advarslen preller fuldstændig af på Christian Rabjerg Madsen (S), der er minister for natur og dyrevelfærd.

»Men politikere har de sidste 20-30 år undladt at gennemføre kvælstofreduktioner med henvisning til, at man skulle vide mere. Og det kan man se resultatet af i vores fjorde,« siger Christian Rabjerg Madsen (S).

Læs hele historien her.

Ugens klimatal

30

år i træk er Grønlands store iskappe skrumpet, konkluderer De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus) i en ny opgørelse.