Danmarks AI-ambitioner er alt for sløje - og det er virkelig kritisk

KÆRE LÆSER

Mangler vi ambitioner i Danmark?

Jep. Det er i hvert fald det, jeg har hørt mange kloge tech-folk sige efterhånden – og over en lang periode.

Senest fra Andreas Cleve og Lars Maaløe, som står bag AI-selskabet Corti. De flytter efter en årrække i USA nu tilbage til Danmark. De vil samle hele rygraden i Corti i København igen. Men de oplever en sørgelig mangel på ambition om at bygge AI-løsninger i Danmark, som ikke bare er en applikation på toppen af en platform fra en af de amerikanske tech-giganter.

I sidste uge talte jeg med Jasenko Hadzic, investor hos Spintop Ventures, i anledning af en kapitalrejsning hos den danske AI-startup Velatir. Han havde haft flere tusinde danske startups under lup, mange af dem AI-startups. Og der var generelt en mangel på ambition, fortalte han. De problemer, iværksætterne havde valgt at løse, var for små eller ikke egnet til at slå igennem internationalt.

I disse dage kører TechBBQ, den store konference, der samler over 10.000 deltagere fra hele verden. En nu helt igennem international konference, der rummer en hulens masse forskellige vinkler på tech-iværksætteri og investor-rollen. Nyhedsbrevet her er også afsendt fra Bella Center, omgivet af summende optimisme.

Det er på en måde en god modpol til kritikken af manglende ambitioner i Danmark. For her er investorer i den tunge vægtklasse fløjet til Amager for at lede efter de frø, der spirer mest overbevisende i den danske startup-muld. Danske iværksættere med succes står på scenen og fortæller om deres erfaringer på rejsen. Ny teknologi bliver diskuteret, med et stærkt fokus på biotech, som jo er en dansk styrkeposition.

Men TechBBQ’s historie er også interessant lige at ridse op, som en slags ramme for hele udviklingen hos de danske tech-iværksættere – sådan lidt med den grove pensel.

TechBBQ så dagens lys i 2012 som en social begivenhed i en park, hvor det dengang ret begrænsede danske miljø af tech-iværksættere kunne mødes over en grill og hygge og fortælle historier fra startup-skyttegravene.

Året efter blev det en mere formel konference, stadig med fokus på at samle miljøet og måske især vise omverdenen, at der altså skete noget i Danmark. Dengang var tech-iværksætteri ikke en dansk specialitet, og de succeser, som blev skabt i de år, var næsten alle nødt til at flytte til udlandet for at rejse penge.

Men gennem årene kom den ønskede effekt af tech-miljøets opråb – blandt andet gennem en fælles konference. Politikerne støttede op om iværksætterne. Samfundet fik øje på konceptet, og iværksætterne blev hyldet som stjerner. Det blev moderne at droppe ud af CBS for at forfølge sin idé, ledsaget af et pitch-deck, der forudså milliardomsætning.

Vi blev gode til at bygge softwareprodukter, ikke mindst SaaS-løsninger til erhvervslivet – altså en online-platform, som kunderne så betaler abonnement for at bruge. Og pengene – investorer både i Danmark og fra udlandet – begyndte at materialisere sig. Nu var det slet ikke umuligt at rejse store beløb til sin fremadstormende startup, selvom man blev i Danmark. Med corona-kapitalbølgen i 2021 stak det helt af. Pleo rejste dengang 2,3 mia. kr. i løbet af fem måneder som det vildeste eksempel.

Debat fra onsdag på TechBBQ-konferencen om Europas fremtid. Til højre er det skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M). Foto: PR

Men så kom AI-bølgen, og så blev hele spillet ændret.

Det er altså træls. Nu var vi lige blevet gode til det gamle spil.

Andreas Cleve – som selv har satset på at bygge egne AI-løsninger – er helt generelt ikke imponeret over, hvad der sker i Danmark på AI-siden. Hvis man for eksempel bygger en specialiseret løsning ovenpå en amerikansk platform, for eksempel indenfor jura, og træner den hos danske advokatfirmaer og lærer den dansk praksis – så bliver den viden sendt videre til USA, lyder kritikken. Så kan OpenAI og Anthropic og de andre bare suge til sig og lancere et alternativ.

På TechBBQ-konferencen hørte jeg et tal, som var tankevækkende. En analyse fra Udenrigsministeriets forpost i Silicon Valley – Innovation Centre Denmark – pegede på et enormt mismatch. Hvor over halvdelen af venturekapitalen i Californien de seneste år er gået til AI-selskaber, dem med bund i de teknologiske ambitioner, var det samme tal i Danmark meget, meget lavere. Hold lige fast i bordet: Kun 0,05 pct. af alle venture-midler. Det lyder helt absurd.

I stedet går venturepengene i Danmark til især fintech, healthtech og biotech. Alt sammen gode ting – og især indenfor biotech og farma har vi jo et meget stærkt forskningsmiljø og en stor velgører i form af Novo Nordisk Fonden.

Men når næste store skvulp i den massive AI-bølge ruller ind på stranden og måske ændrer en hel industri med et trylleslag, risikerer vi i Danmark at stå uden den tunge, tekniske kunnen og den nødvendige erfaring til at kunne blande os på internationalt niveau.

Det er hovedpointen i kritikken fra Andreas Cleve. Ligesom vi med succes har fået skabt et meget stærkt økosystem i hovedstadsregionen omkring farma og biotech, har Danmark brug for et stærkt økosystem inden for AI. Ikke som forbrugere eller startups, der putter lidt kirsebær på toppen af en stor, amerikansk kage. Men hele vejen ned i tech-stacken.

Et stærkt økosystem gør det muligt at tiltrække langt flere danske og internationale supertalenter. Fordi der vil være andre startups på samme høje niveau, som man kan skifte imellem. Og det bliver lettere at tiltrække kapital, fordi en klynge vil lyse op som et fyrtårn, når de store venturefonde kigger på landkortet og skal bestille flybilletter.

Men først og fremmest – ifølge Andreas Cleve – fordi der i Danmark er brug for en hel masse ambitiøse AI-selskaber. Ellers kan vi blive efterladt fuldstændigt uden de værktøjer, der gør det muligt for os at bygge noget selv. Og så vil vi være i andres vold.

Iværksætteri er altså ikke længere en måde at blive rig på, som stifter og investor, eller et spørgsmål om at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Nu skal tech-iværksætterne også redde Danmarks suverænitet.

Det er et stort ansvar og et stort emne, som jeg skrev om her, ud fra første dag på TechBBQ.

Nu skal vi – mere end nogensinde før – arbejde for, at dem med ambitioner og evner kan få lov at folde sig ud. Det handler ikke bare om vores økonomiske fremtid – men om vores frihed.

Ja, det er store ord. Men Andreas Cleve forklarer det overbevisende, synes jeg. Vi må op på hesten igen.

UGENS NYHEDER

Dansk-udviklet skrifttype skal beskytte mod AI-selskabernes store støvsuger. Skriver du tekst, der kommer online, bliver den som udgangspunkt høstet af de store AI-selskaber fra USA. Uden at du kan holde deres høstmaskine ude. Men et dansk-brasiliansk projekt vil forsøge at spænde ben og forgifte AI-selskabernes data. En særlig skrifttype, som danske Playtype står bag, skifter simpelthen ord ud i teksten, når det er en maskine, der skal læse med. Et lille gør-det-selv-oprør fra en ulige kamp mellem den lille indholdsskaber og de store amerikanske giganter. Det talte jeg med de danske skrifttype-skabere om.

Jeppe Pendrup (t.v.) og Daniél Andreasen fra Playtype har sammen med brasilianske S&A udviklet anti-AI-skrifttypen Shieldfont. Foto: PR

Nvidia kom med regnskab – som igen viste ekstrem vækst. Endnu engang overgik Nvidia forventningerne – og blev igen straffet med en faldende aktiekurs, fordi det nu er forventet, at Nvidia vil overgå forventningerne. Omsætningen er steget med 106 pct. på et år og ramte 616 mia. kr. i andet kvartal. Det gav et justeret nettooverskud på 346 mia. kr. Dansk analytiker advarer imod at tro, at Nvidia vil kunne høste den slags gevinster i mange år, med sit næsten-monopol, for der kommer altid et nyt sving på vejen i tech-industrien.

Læs også opvarmning og forklaring på Nvidia-regnskabets betydning, som min kollega Daniel Skinbjerg skrev om før regnskabet landede.