TikTok er godt nyt for en 70 år gammel Lego-ide

I denne uges nyhedsbrev skriver jeg om:

At the bottom of the newsletter, you can read an English-language version.

Kære læser

Jeg har et blødt punkt for Lego. Det må jeg indrømme. Fordi hvad er Lego egentlig?

Lego er en levende case i strategi, fordi man så tydeligt kan se et af erhvervslivets mest almengyldige dilemmaer:

Hvad skal bevares, og hvad skal forandres?

Jeg spidsede derfor ører, da topchefen Niels B. Christiansen talte om sit nye regnskab forleden.

Niels B. Christiansen, topchef i Lego. Foto: Thomas Lekfeldt.

Han sagde, at Lego er ”et globalt kulturbrand”.

Det vrimler med nye satsninger som VM i fodbold, Pokémon, K-Pop Demon Hunters og Formel 1.

Det ligner en virksomhed, der spreder sig i alle mulige retninger, men den fælles logik er, at Lego forsøger at koble sig på de kulturelle fænomener, som optager børn og familier.

Lego laver legetøj, javel, men Lego konkurrerer om børnenes tid, og den konkurrence er brutal. Lego er oppe imod YouTube og TikTok, og Lego må derfor bevæge sig derhen, hvor børnene er.

Hvordan gør Lego det?

Det sjove er, at Legos svar på den nye udfordring er 70 år gammelt.

Lego-overhovedet Godtfred Kirk Christiansen talte helt tilbage i 1955 om systemet i Lego. Han talte om Lego som et system, hvor klodserne passer sammen, og hvor man kan lave en stor variation ud fra det samme fundament.

Det princip passer forbløffende godt til et kaotisk 2026.

Hvorfor? Fordi Lego ikke behøver at ændre klodsen, selv om børnenes interesser ændrer sig i mange retninger.

Lego kan følge med børnene uden at skulle genopfinde Lego.

Tag VM i fodbold. Interessen for fodbold findes allerede, og så bevæger Lego sig ind i den. Med et nyt Lego-produkt, men uden at fodbolden forandrer selve Lego-systemet.

Så, det er ikke en ide, som Niels B. Christiansen har opfundet. Star Wars kom ind i Lego-universet allerede i 1999. Hans bidrag er et andet sted.

Niels B. Christiansen har været heldig at få et genialt produkt i hænderne, og han har forstået at udnytte mulighederne i det.

Hele 330 nye produkter på blot seks måneder. Den største og mest diverse produktportefølje i Legos historie.

Den gamle ide fra 1955 bliver nu udnyttet i et hidtil uset omfang.

Men: Er der en risiko?

Ja, der er en kæmpestor risiko.

Hvis Lego følger børnene ud i mange retninger, blot fordi de i Billund er så heldige, at de har et unikt produkt, så risikerer Lego til sidst at miste sin identitet.

Jagten på kulturel relevans kan ende i opportunisme, og derfor bliver evnen til at vælge fra, afgørende vigtig.

Men altså:

Jo hurtigere verden omkring Lego forandrer sig, jo mere værdifuld viser den gamle ide fra 1955 sig at være.

Niels B. Christiansen har ikke opfundet Lego-systemet, men han har arvet en exceptionel konkurrencefordel, og han udnytter den i en ny tid.

Du kan læse mere om Legos nye regnskab hos Finans:

Lone Andersen skriver om regnskabet her, jeg skriver om Legos maskinrum her, og Søren Linding, Rasmus Bendtsen og jeg kloger os på Niels B. Christiansen i Finans’ podcast Lunde & Linding her.

Ugens citat: Dolly Parton

»9 to 5, yeah, they got you where they want you There’s a better life and you think about it, don’t you?«

Her i nyhedsbrevet hylder vi også afdøde Dolly Parton. Med ”9 to 5” - en særegen kombination af en munter musik og en vred tekst - satte hun ord på dårlig ledelse.

Det er gråvejr i dag, så giv dig selv et åndehul. Nyd hendes klassiker her.

TechBBQ: Hurra, en god nyhed til gamle virksomheder

Jeg er fast gæst ved TechBBQ. Nørdernes fest. Årets træf i tech-miljøet onsdag og torsdag. 10.000 mennesker i Bella Center, og det bliver mere og mere vildt. Kaotisk og umuligt at overskue.

Nå, men jeg vender trofast tilbage hvert år, og det er der en grund til:

Jeg ser tech-miljøet som en slags avantgarde. Et laboratorium. Det, som tech-nørderne oplever nu, det kommer til traditionelle virksomheder to-tre år senere.

Tag nu den debat, jeg hørte mellem de to tech-kendisser, Howard Wright fra Nvidia og Ritika Pai fra tech-investoren Iconiq.

De to var nede i mange kaninhuller om AI, men så skete der noget.

Fra venstre Howard Wright, Nvidia, ordstyrer Minna Sandberg, Swenode og Ritika Pai, Iconiq.

Howard Wright og Ritika Pai blev spurgt, hvor den næste AI-bølge kommer henne, og så pegede de på selvkørende biler, udvikling af medicin, robotter og forsvar.

De talte om fysisk AI, det vil sige AI, der bevæger sig længere ind i maskiner og produkter.

Hvad betyder det?

Det betyder, at AI er på vej ind i en verden, hvor de traditionelle virksomheder har nogle af deres største styrker.

Meget opmuntrende, synes jeg. Endelig! Den gamle verden kan slå tilbage.

Tænk, hvad en gammel industrivirksomhed har af viden. Den ved en masse om molekyler. Om vand. Om energi. Om motorer. Om logistik. Om hvordan maskiner opfører sig ude hos kunderne.

Den viden har virksomheden måske brugt 20 år eller 50 år på at opbygge, og den kan blive en kæmpestor styrke i en AI-tid.

Alle virksomheder spørger sig selv i den her tid: Hvad kan vi bruge AI til? Hvordan kan vi blive mere effektive?

Det er fornuftige spørgsmål, absolut, men der er et større spørgsmål.