Lars Fruergaard og Mads Nipper afslørede DI-topmødets blinde vinkel
Når to følsomme erhvervsledere kan vække opsigt, har vi et gammeldags syn på rollen som topchef, skriver erhvervskommentator Niels Lunde i sit nyhedsbrev
Vil du vide, hvad topcheferne tænker? Erhvervskommentator Niels Lunde skriver hver fredag om de dygtige og mindre dygtige topchefer. Skriv dig op til nyhedsbrevet "Topchefens Agenda" her.
I denne uge skriver jeg om
- Dansk Industris topmøde: Højdepunktet.
- Mit møde med en uforståelig kaffemaskine.
- Et sprogligt studie af Novos nye formål.
- Ugens tre bedste erhvervs-podcasts
At the bottom of the newsletter, you can read an English-language version.
Kære læser
Jeg var til topmøde hos Dansk Industri i tirsdags. Årets træf for erhvervslivets ledere.
Jeg er meget snobbet, så den slags er lige noget for mig.
Men: Hvad var højdepunktet?
Det var en samtale med Lars Fruergaard Jørgensen og Mads Nipper på scenen, og jeg var overrasket. Ikke over samtalen, men over tilhørernes reaktion.
De to tidligere topchefer talte om at blive fyret, og samtalen med værten Natasja Crone havde overskriften ”Tæt på topcheferne - når titlerne forsvinder”.
Sådan var det at blive fyret. Fra venstre: Mads Nipper, Lars Fruergaard Jørgensen og værten Natasja Crone.
Lars Fruergaard Jørgensen og Mads Nipper fortalte med stor åbenhed om, hvordan de tacklede deres fyring fra henholdsvis Novo og Ørsted, og om, hvordan de kom videre.
De to var begge synligt bevægede, da de talte om familien og medarbejderne.
Du kan se samtalen her.
Tilhørerne i salen - Dansk Industris medlemmer - kvitterede med en ekstraordinært lang og intens klapsalve.
Jeg talte med nogle af tilhørerne bagefter, og de var voldsomt imponerede over Lars Fruergaard Jørgensens og Mads Nippers åbenhed. Over deres menneskelighed.
Jeg tænkte: Hvorfor egentlig?
Fordi: Hvad havde vi lige hørt?
Lars Fruergaard Jørgensen talte om pludselig ”ikke at være nogen”.
Mads Nipper talte om ”frygten for tomheden”.
Overraskende? Nej.
Nogle, nå ja, undskyld mig, ret trivielle menneskelige udsagn.
Mit bud er, at publikum var benovede, fordi de oplevede Lars Fruergaard Jørgensen og Mads Nipper med paraderne nede og et reflekteret syn på sig selv.
Men: Jeg vil hævde, at hvis man som tilhører er overrasket og mener, at de to trådte ud af rollen på scenen, så har man et gammeldags billede af en leder. En leder, hvor autoriteten hviler på titel, resultater og kontrol.
Det er tilsyneladende stadig den figur, vi måler den moderne topchef op imod.
Eller hvad?
Jeg ser det sådan, at rollen har forandret sig, og at selvindsigt er en naturlig del af topchefens autoritet i dag.
De to på scenen hos Dansk Industri demonstrerer netop dét.
Lars Fruergaard Jørgensen talte om at gå fra at være ”super vigtig” til ”ikke så vigtig”, og om at kunne se sin egen forfængelighed.
Mads Nipper talte om at frygte tomheden, men også om at forstå, hvad der skete med ham.
De erkender deres svagheder og sætter dem i perspektiv.
De to blev fyret, men de viser, at de kan sætte ord på deres reaktioner og skabe mening i noget, de ikke selv kontrollerede.
Det moderne ligger ikke i at være sårbar, men i evnen til at forstå og formidle den.
Derfor er benovelsen hos DI-publikummet ret afslørende.
Vi har ændret idealet for, hvordan en topchef skal være.
Vi ønsker selvindsigt, refleksion og menneskelighed, men når topchefen viser os det, oplever vi det stadig, som om de træder ud af rollen.
Vi forventer en moderne topchef, men vi bliver stadig benovede, når vi møder en.
Ugens case: Dårlig kundeforståelse
Tjek lige dette billede, kære læser.
Jeg stod over for denne kaffemaskine forleden og ville gerne have en almindelig kop sort kaffe.
Og så mødte jeg dette kaos af muligheder i displayet. Hvad er ”Corca” og hvad er ”Sisle”?
Jeg ved det ikke. Ingen ide.
Ak, hvad nytter det at lave et fantastisk produkt, når kunden ikke forstår at bruge produktet?
Et smukt eksempel på den lille, men vigtige forskel mellem ”vi tilbyder mange valgmuligheder” og ”vi gør det nemt for kunden at vælge”.
Novos nye formål afslører en stor strategisk risiko
Jeg kan godt lide at fluekneppe i ord. Gerne små ord. Sprog betyder noget, og djævlen ligger i detaljen, ikke sandt?
Tag nu topchefen Mike Doustdars nye formål hos Novo.
Når jeg læser ordene i formålet med strategiske briller, hvad betyder de så? Især op til den vigtige kapitalmarkedsdag på mandag?
Lad os først se på Novos officielle formål siden 2023.
- Først hed det: ”to drive change to defeat diabetes and other serious chronic diseases”.
- Så blev diabetes skubbet bagud i sætningen sådan: ”to drive change to defeat serious chronic diseases, built upon our heritage in diabetes”.
- Så blev sætningen gjort kortere, og diabetes forsvandt: ”to drive change to defeat serious chronic diseases”.
- Og nu hedder formålet: ”to drive change for lasting health”.
Først blev ”diabetes” mindre synlig, så røg ”diabetes” helt ud, og nu forsvinder ”diseases”, det vil sige sygdomme.
Alt sammen i løbet af nogle få år.
Skridt for skridt fjerner Novo de ord, der afgrænser, hvad virksomheden er sat i verden for at udrette.
”Diabetes” er en konkret sygdom, hvorimod ”lasting health” er stort set alt inden for sundhed.
Med det nye formål åbner Novo på den måde et kolossalt marked for sig selv.
