Fyret Sunset-chef havde 75 kaffemøder på tre måneder: »Jeg sagde ja til alt«
Hvad skal en topchef være efter en fyring, hvis ikke topchef? Spørgsmålet har Jens Broch stillet sig selv, siden han blev afskediget fra Sunset Boulevard i november 2025. Nu er han kommet nærmere et svar.
Det er aldrig faldet Jens Broch naturligt at holde noget tilbage.
Allerede 15 minutter efter han modtog sin fyreseddel som topchef i Sunset Boulevard, havde han annonceret det på LinkedIn.
»Tak for kampen«, skrev han til sit netværk bestående af 17.000 følgere.
»Nu går jeg i tænkeboks for at finde ud af, hvad næste kapitel i mit arbejdsliv skal indeholde.«



