Fortsæt til indhold

Dansk milliardær køber aktiemajoriteten i nyt femstjernet luksushotel

3Shape-milliardæren Teis Clausen har købt majoriteten af selskabet bag et femstjernet hotel ved navn Cori Hornbæk Hotel.

Teis Clausens nye luksushotel ligger i Hornbæk. Foto: PR
Erhverv

Den danske milliardær Teis Clausen har købt aktiemajoriteten i selskabet bag et spritnyt femstjernet hotel i Hornbæk.

Det fremgår af CVR-registret.

Hotellet hedder Cori Hornbæk Hotel, og Teis Clausen, der er den 11. rigeste i Danmark, overtog 50,63 pct. af selskabet torsdag den 17. september.

»Det er en investering i trenden om øget turisme i Skandinavien,« siger Kim Mølbæk Nielsen, der er investeringschef for Teis Clausens familiekontor og formand for ejerskabet bag luksushotellet.

Tais Clausen ses her i den blå skjorte. Han var med til at stifte selskabet 3Shape, som har gjort ham til en yderst velhavende mand.

Derudover passer hotellet ind i Teis Clausens overordnede investeringsstrategi inden for ejendomme, hvor man forsøger at diversificere sig ved også at investere i eksempelvis studieboliger, fortæller Kim Mølbæk Nielsen.

En af de særlige grunde til, at man har smidt penge i netop Cori Hornbæk Hotel, er, at det bliver drevet af IHA, der blandt andet står for driften af Hotel d’Angleterre og en lang række andre dyre hoteller i hele verden.

Artiklens emner
Hotel d'Angleterre
Jesper Brunander