Topchefen i Lunar fratræder: »Næste fase kalder på en anden ledelsesprofil«
Direktørduo i den underskudsgivende internetbank er på plads til at tage over efter Søren Kyhls exit.
Søren Kyhl fratræder som topchef i Lunar.
Det oplyser internetbanken i en pressemeddelelse.
Bestyrelsen har i stedet udpeget Gitte Roskær og Robert Stambro, henholdsvis COO og CFO, til i fællesskab at varetage rollen som konstitueret adm. direktør.
Bestyrelsen fortsætter, som det hedder, det igangværende arbejde med at finde en permanent adm. direktør.
