Er det nu også trygt at give 100 milliarder til Energinet?
Statsejede Energinet har vilde planer for udbygning af elnettet. Klimaredaktør Jakob Martini minder om, hvordan monopolselskabet hidtil har løst den opgave.
Få et kritisk indblik i erhvervslivets klimaløsninger og trends med klimaredaktør Jakob Martini direkte i din indbakke hver uge. Skriv dig op til nyhedsbrevet "Finans Klima" her.
I denne uge skriver jeg om:
- Energinets planer om at udbygge elnettet for over 100 mia. kr.
- En tysk gigant, der konstaterer, at efterspørgslen på grønne skibe er raslet ned forud for vigtigt topmøde
- Ørsteds indkøb af kabler hos en sortlistet kinesisk leverandør.
KÆRE LÆSER
Sagde han virkelig det? Har Energinet allerede nu planlagt udbygning af elnettet for over 100 mia. kr.?
Svaret er ja.
Da jeg forleden talte med den konstituerede adm. direktør Søren Dupont Kristensen i statens store elnetselskab, gav han nemlig et indblik i de vilde byggeplaner.
»Vi har jo en portefølje af investeringer i elnettet allerede nu på over 100 mia. kr. Den skal vi have leveret på, og vi skal også have mange flere projekter bragt i spil,« sagde Søren Dupont Kristensen.
Meldingen er på sin vis opløftende.
Selv om Energinet har holdt mere end syv måneders pause for nye nettilslutninger, er der kun delvist kommet styr på de mest akutte problemer. Når Energinet inden længe igen åbner op for elnettet, er der langt fra plads til alle.
Derfor er der behov for mere elnet. Meget mere elnet. Og Energinet har altså allerede lagt planer for de første 100 mia. kr.
Det er så her, jeg gerne lige vil minde om, hvordan det hidtil er gået med Energinets udbygning af elnettet.
Da min kollega Peter Thomsen og jeg sidste år begyndte at grave i sagen, fik vi bl.a. aktindsigt i denne interne statistik i Energinet:
- I 2021 havde Energinet 83 elnetprojekter. 24 var forsinket.
- I 2022 voksede antallet af projekter til 102. Nu var 42 forsinket.
- I 2023 havde man 150 projekter. 57 var forsinkede.
- I 2024 nåede Energinet op på 179 projekter, hvoraf 141 var forsinket.
Det var disse tal, der allerede sidste efterår fik eksperter og erhvervsliv til at slå alarm.
»At en virksomhed – hvis primære formål er at kunne udbygge og vedligeholde elnettet – kan have så store og tiltagende forsinkelser uden enten at have overblik over det eller få det udbedret, viser jo, at man mangler helt grundlæggende styring af kerneopgaver,« lød det bl.a. fra professor Per Nikolaj Bukh.
Og da Rigsrevisionen syv måneder senere havde gennemgået monopolselskabets håndtering af kerneopgaven, lød dommen fra statsrevisorerne:
»Statsrevisorerne finder styringen af udbygningen af elnettet kritisabel, da ca. 70 pct. af de igangsatte udbygningsprojekter er forsinkede, og da Energinet kun delvist har et overblik over årsagerne til forsinkelserne.«
Det er altså den virksomhed, der nu planlægger projekter for over 100 mia. kr. finansieret af enten elkunderne eller skatteborgerne.
Og det er vel at mærke projekter, der er afgørende for Danmarks elektrificering. De kommer med andre ord til at definere, hvornår landets virksomheder kan slippe fri af den dyre importerede olie og gas, og hvor hurtigt vi lykkes med den grønne omstilling.
Det ved Energinet tilsyneladende godt.
