Første runde i retsopgør med rival endte med nederlag til Novo
Novo sagsøgte i juli konkurrenten Eli Lilly for at vildlede de amerikanske forbrugere. Lilly-reklamerne må ifølge en foreløbig dom stadig gerne blive sendt og trykt, men sagen kører videre.
I foråret rullede en ny tv-reklame for medicinalgiganten Eli Lillys vægttabsmedicin Zepbound over skærmene i USA. Den provokerede rivalen Novo voldsomt.
I 75 sekunder blev der krydsklippet mellem Lilly-patienter, der gik smilende rundt i hjemmet, på gaden og i butikker for at vise sig frem.
»Watch this«, sagde en speakerstemme hen over de lyksalige billeder.




