Fortsæt til indhold

Hurtigt overblik: Her er morgenens vigtigste erhvervshistorier i aviserne

Arkivfoto: Sisse Dupont
Erhverv
MarketWire

Her er, hvad de danske og internationale erhvervsaviser bringer i dag:

BØRSEN

CARLSBERG BEVÆGER SIG FREM MOD GÆLDSMÅL: ØJNER UDLODNINGER I HORISONTEN
Carlsberg ser mulighed for, at bryggerikoncernen kan nå sit gældsmål, der skal ned under 2,5 gange driftsindtjeningen, inden udgangen af næste år. En stor japansk partnerskabsaftale med Sapporo og en børsnotering af koncernens indiske forretning vil medføre en betydelig gældsnedbringelse. Udviklingen kan åbne døren for at genoptage aktietilbagekøb næste år. (CARLSBERG NÆRMER SIG GÆLDSMÅL: VIL ÅBNE PENGEPOSEN NÆSTE ÅR)

NOGLE BOLIGEJERE STÅR TIL EN MARKANT SKATTESTIGNING NÆSTE ÅR
På landsplan kommer boligskatterne til at stige omkring 8 pct. næste år, lyder vurderingen i en analyse fra Realkredit Danmark. Men der vil være store forskelle på, hvor hårdt de enkelte boligejere bliver ramt. Skattestigningerne bliver størst i de områder, hvor boligpriserne er steget mest. På huse i flere kommuner står boligskatten til at stige 20-25 pct. (BOLIGSKATTERNE STIGER: HER BLIVER REGNINGEN STØRST)

OPHÆVELSE AF LOV VIL FORRINGE AKTIONÆRERNES RETTIGHEDER ADVARER PFA
Ophævelse af en 80 årig gammel lov i USA, som har tjent de danske pensionskunder godt, vil ifølge PFA besværliggøre det aktive ejerskab og forringe gennemsigtigheden i det amerikanske kapitalmarked. PFA opfordrer børsmyndigheden Secutities and Exchange Commission, SEC, til at trække forslaget tilbage. (PFA I DIREKTE OPGØR MED SEC: VIL BREMSE ANGREB PÅ AKTIVT EJERSKAB)

FINANS.DK

STOR ØRSTED-PARK HAR KONTROVERSIEL INVESTOR
Abu Dhabis statslige investeringsfond har investeret 2,1 mia. kr. i Ørsteds største havvindmøllepark, Hornsea 3. Fonden ejer samtidig 44 pct. af et sanktioneret russisk olieselskab. Investeringsstrateg Jacob Pedersen fra Middelfart Sparekasse kalder det en ”uskøn sammensmeltning, men også noget, der er meget svært for Ørsted at gøre noget ved”. Ørsted afviser at have relation til investeringen. ØRSTEDS PRESTIGEPROJEKT FÅR MILLIARDER FRA STORAKTIONÆR I SANKTIONERET RUSSISK OLIESELSKAB

BAVARIAN-AKTIONÆRER SAGDE NEJ TAK TIL KØBSTILBUD: NU ER KURSEN OVER BUDDET
Aktionærerne i Bavarian Nordic afviste sidste år et købstilbud fra to kapitalfonde på 250 kr. per aktie. Det kan det være glade for nu. Kursen passerede mandag nemlig 250 kr. Hos Dansk Aktionærforening er direktør Mikael Bak ”glad i en sjælden grad”. Foreningen samlede i forbindelse med opkøbsforsøget investorer i en kampagne, der skulle forhindre salget til kapitalfondenes bud, som startede på 233 kr., men siden blev hævet til 250 kr. (BAVARIAN NORDIC HAR KRYDSET MILEPÆL: ”DER FALDT EN STEN FRA MIT HJERTE”)

BERLINGSKE BUSINESS

AI KOSTER ARBEJDSPLADSER HOS DANSKE BANK
En del af de 800 stillinger, som Danske Bank har nedlagt i år, skyldes kunstig intelligens, AI. Bankens topchef, Carsten Egeriis, ser store muligheder i brugen af kunstig intelligens, men er ikke blind for, at teknologien vækker bekymring, herunder om fremtidens jobmuligheder. (DANSKE BANK HAR NEDLAGT 800 STILLINGER I ÅR - AI SKYLD I EN DEL AF DEM)

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

ELI LILLYS OVERSKUD STIGER KRAFTIGT PÅ GRUND AF EFTERSPØRGSLEN PÅ SLANKEMIDLER
Eli Lillys overskud steg kraftigt i tredje kvartal takket være den kraftigt stigende efterspørgsel efter virksomhedens vægttabsmidler - der er i direkte konkurrence med danske Novo - hvilket fik det amerikanske medicinalfirma til at hæve sine forventninger til omsætningen for anden gang på tre måneder og sendte aktiekursen op på et rekordhøjt niveau. (ELI LILLY PROFITS SURGE ON DEMAND FOR WEIGHT-LOSS DRUGS)

SPOTIFY HAR PLANER OM AT LANCERE EN AI-BASERET MUSIKREMIX-TJENESTE NÆSTE ÅR
Musiktjenesten Spotify sigter mod at lancere en ny AI-drevet tjeneste i starten af 2027, der vil give lytterne mulighed for at skabe deres egne remixes og coverversioner af sange. Spotify overvejer at opkræve abonnenterne et tillæg på 4-5 dollar om måneden for tjenesten, oplyser en af mediets kilder. (SPOTIFY AIMS TO LAUNCH AI MUSIC REMIX SERVICE EARLY NEXT YEAR)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

UKRAINE INDSTILLER ANGREBENE PÅ RUSSISKE RAFFINADERIER EFTER PRES FRA USA
Det ukrainske militær har - uofficielt - indstillet sine angreb på russiske olieraffinaderier. Det fortæller kilder med kendskab til sagen, efter at flere ugers pres fra præsident Trump har rystet Kievs tillid til den amerikanske støtte. (UKRAINE PAUSES STRIKES ON RUSSIAN REFINERIES AFTER PRESSURE FROM U.S.)

ALPHABET MISTER 500 MIA I MARKEDSVÆRDI PÅ AKTIENS VÆRSTE DAG NOGENSINDE
Google-ejeren Alphabets aktie havde torsdag sin værste dag nogensinde, da investorerne måtte indse, at et selskab, der længe har været en drivkraft for vækst og overskud, nu står over for smertefulde afvejninger i forbindelse med omstillingen til kunstig intelligens. (ALPHABET SHEDS HALF A TRILLION IN MARKET VALUE IN STOCK’S WORST DAY EVER)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)

NVIDIA-CHEF ANSES FOR AT VÆRE MÅL FOR KINESISK SPIONAGE
Ifølge flere anonyme kilder har Nvidias topchef Jensen Huang været mål for spionage. En kinesisk forretningskvinde, der havde et tæt forhold til Jensen Huang, skulle efter sigende have videregivet efterretninger til Beijing. Præsident Trump blev orienteret om sagen, men greb ikke ind, lyder det. (NVIDIA CHIEF SEEN AS TARGET OF CHINESE SPY PLOT)

POLYMARKET UNDERSØGER MISTÆNKELIGE VÆDDEMÅL I FORBINDELSE MED DET ISRAELSKE VALG
Bettingplatformen Polymarket undersøger i øjeblikket flere mistænkelige væddemål, der er indgået i forbindelse med det israelske valg i denne uge, oplyste en talsmand for virksomheden torsdag. De væddemål, som er i søgelyset, blev oprettet af hundredvis af nye konti på platformen. (POLYMARKET IS INVESTIGATING SUSPICIOUS BETS ON ISRAELI ELECTION)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)

SYV OLIETANKSKIBE MED 288.000 TON RUSSISK DIESEL OM BORD SEJLER MOD USA
Syv olietankskibe, der transporterer omkring 288.000 ton russisk diesel, er nu på vej mod USA, selv om det er uvist, om skibene vil kunne losse deres last på grund af en politisk strid om forsendelsernes lovlighed. De mange ton diesel, som overvåges af interesseorganisationen Greenpeace, udgør første fase af en omstridt leveringsaftale, der blev forhandlet på plads mellem præsidenterne Donald Trump og Vladimir Putin tidligere på måneden. (SEVEN OIL TANKERS CARRYING 288,000 TONNES OF RUSSIAN DIESEL SAIL TOWARDS US)

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKCHEF, CHRISTINE LAGARDE, TRÆDER TILBAGE FOR ”YTRINGSFRIHED”
Christine Lagarde, der angiveligt er kandidat til posten som leder af World Economic Forum, forlader ECB ni måneder før tid og siger, at hun ønsker frihed til at sige sin mening om verdensanliggender. (EUROPE’S CENTRAL BANK CHIEF, CHRISTINE LAGARDE, STEPS DOWN FOR ‘FREEDOM OF SPEECH’)

THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)

ANDY BURNHAM KRÆVER SVAR OM POUNDLANDS FREMTID
Lavpriskæden Poundland har indgivet en anmodning om udpegning af kuratorer, hvilket bringer virksomheden et skridt nærmere konkurs. Men Storbritanniens premierminister, Andy Burnham, siger, at hvis der er fremsat et redningsforslag, vil han vide, hvorfor det blev afvist. (ANDY BURNHAM DEMANDS ANSWERS OVER POUNDLAND FUTURE)

HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)

VW’S BESTYRELSE MANGLER BINDENDE TILSAGN VEDRØRENDE AUDIS AFTALE MED USA
I VW-koncernen vokser tvivlen om Audis aftaler med den amerikanske regering. Bestyrelsen har ikke modtaget nogen dokumenter, der kan danne grundlag for godkendelse af milliardinvesteringen, skriver mediet. (VW-AUFSICHTSRAT FEHLEN BINDENDE ZUSAGEN FÜR AUDIS US-DEAL)