Trump fik smæk - kan vi så blive ved med at bruge Microsoft?

KÆRE LÆSER

USA har som bekendt lige haft et midtvejsvalg, hvor Donald Trump fik en stor langefinger, og det fik mig til at tænke på hele snakken om digital suverænitet.

Da Trump blev præsident igen i januar 2025, begyndte truslerne om at overtage Grønland at føles meget virkelige. USA brugte i disse måneder også sin magt til at sætte lederen af Den Internationale Straffedomstol, britiske Kamid Khan, under tech-sanktioner, som udelukkede ham fra at bruge alt fra Microsoft Word til amerikanske betalingsløsninger. Vi fik pludseligt meget travlt med at tale om digital suverænitet.

Dengang var jeg lidt skeptisk. For amerikanske tech-løsninger – især dem fra Microsoft – er nærmest syet ind i alt, hvad vi laver i danske virksomheder. Med nogle ganske få undtagelser hos dem, som meget bevidst altid har valgt andre løsninger, typisk open source-software, som ingen ejer.

I tirsdags blæste de politiske vinde i USA i en anden retning, og det forventer jeg vil blive brugt rundt omkring som en slags undskyldning for, at man ikke behøver at gøre alt det, der skal til for at blive digitalt suveræn. Nu er Donald Trump blevet politisk stækket. Men hans pludselige indfald om at slå ned på ’fjender af USA’ gennem tech-sanktioner er ikke nødvendigvis uskadeliggjort.

Jeg kan omvendt godt forstå, hvis mange gerne vil finde en vej ud fra de målsætninger og udmeldinger, der fløj igennem luften i 2025 og vinteren 2026.

Nu udtaler jeg mig måske på et lidt løst grundlag. Jeg har desværre ikke en grundig undersøgelse af, hvad der i praksis er sket hos danske virksomheder på suverænitets-fronten, at læne mig op ad. Der kan jo godt være sket noget, selvom jeg er ret sikker på, at det i praksis er begrænset.

Men Ingeniøren har haft fine opfølgere på en melding fra 2025, der fik utrolig meget opmærksomhed – nemlig at Digitaliseringsministeriet ville forsøge at skifte væk fra Microsofts software.

Læste man ned i artiklerne, kunne man se, at det var et lille forsøg med 38 frivillige, der skulle prøve et open source-alternativ til Microsofts Office. Og Ingeniøren har undersøgt, hvad der så skete.

Svaret er: Ingenting. Projektet løb ud i sandet efter en del problemer med at få den alternative software til at snakke sammen med fagsystemerne. Og da der kom valg i marts 2026, blev det helt droppet. Uden en evaluering eller en plan for at prøve igen.

Der står i øvrigt også 80 mio. kr. i en pulje, der blev sat af på finansloven sidste år, som skal bruges på projekter, der kan gøre Danmark mere uafhængig af tech-giganterne fra USA. Men de står der stadig, og der er ikke planer for, hvordan de skal bruges.

Det er lidt en gentagelse af mig selv: Men det er et meget, meget langt, sejt træk, hvis Danmark skal gøre sig fri af de amerikanske leverandører. Selvom vi kan skifte vores mailudbyder og vælge en europæisk leverandør, vil resten af vores tech-stack med stor sandsynlighed være fra USA. Og så videre.

Det er også bøvlet og kaster potentielt grus i maskineriet, hvis man forsøger at ændre noget substantielt. Omvendt kan man måske spare en god portion penge, når man ikke længere er tvunget til at betale stadigt dyrere licenser til de amerikanske leverandører, som godt kan se, at deres kunder har svært ved at skifte.

Fordi det er svært, kan det være fristende – efter midtvejsvalget – at ånde lettet op og mene, at faren nu er drevet over. Men det handler ikke kun om Trump. Vi aner ikke, hvad der kommer efter Donald Trump, når han – formoder jeg – ikke længere er præsident i januar 2029. Men vi ved nu, at USA ikke er til at regne med som stabil leverandør.

Og for nyligt havde vi også eksemplet med Starlink og Ukraine, hvor det hen ad vejen kom frem, at det var Elon Musk, der på eget initiativ havde stoppet Ukraines mulighed for at bruge Starlink-forbindelsen på droner, der fløj med en vis hastighed.

På længere sigt er det helt sikkert et selvmål, for ingen europæisk stat – og nok heller ikke Canada eller andre vestligt-sindede lande – vil fremover turde satse på at bruge Starlink til noget seriøst. Lige nu er der ikke så mange andre muligheder, men de er på vej. Det tager bare lige nogle år at nå til samme niveau.

Med andre ord: Selv hvis den mest dansker-elskende demokrat bliver den næste præsident, kan vi stadig være underlagt tech-moguler som Elon Musks luner. Desværre.

Elon Musk skød over 3 mia. kr. ind på republikanernes side, men uden virkning. Foto: Kent Nishimura/AFP/Scanpix

Hvad skete der ellers?

Først og fremmest var datacentre et stort emne. Altså modstand imod nye datacentre. Når demokraterne nu har vundet valget stort, er vurderingen på aktiemarkedet, at det kan gøre livet sværere for dem, der bygger nye datacentre. Min kollega Daniel Skinbjerg skrev om aktiereaktionerne på valget her. Det er især i Texas, at der bliver bygget helt vildt. Og netop Texas skiftede farve fra rød til blå næsten over hele det politiske spektrum. Også de embedsmænd, der styrer elnettet og jordudnyttelsen, blev skiftet ud med demokrater.

Der var også den lidt mere politiske og mindre techy vinkel, at Elon Musk havde kastet over tre milliarder kroner ind i valget – kun på republikanernes side, og især i Texas. Elon Musk flyttede jo sine forretninger til Texas for at få et politisk klima, der ikke bød ham meget trods. Det kan så ændre sig nu.

Hos de andre techgigant-topchefer bliver det spændende at se, om fedteriet for Donald Trump bliver skruet ned nu. De seneste to år har topcheferne ellers spist skovsnegle i massevis for at prøve at komme med i Trumps hule. Jeg hørte i en podcast med Trumps tidligere pressechef Anthony Scaramucci, hvordan Mark Zuckerberg blev ført ind gennem personaledøren og måtte vente i timevis, da han besøgte Trump i Mar-a-Lago for at gøre sine hoser grønne der.

Vi husker også Tim Cook, der kom med en slags platte med en guldbarre som fod som gave til Donald Trump. Og alle donationerne til Trumps indsættelse og hans store ballroom-projekt.

Nu bliver det spændende, om det ikke længere er lige så vigtigt for tech-mogulerne at fedte for Trump. Måske føler de, at faren er drevet over. Det kan vi bare ikke helt tillade os i Danmark.

Guldbarre og indgraveret glasplade - gaven fra Tim Cook til Donald Trump. Foto: Reuters/Jonathan Ernst/Scanpix

UGENS NYHEDER

Flere kølemontré blev hacket og slukket. Det var egentlig helt samme historie, som da store supermarkedskæder i Frankrig blev ramt i oktober. Men nu kom det tættere på, for hackerangrebet imod de gamle Danfoss-systemer var også rettet imod en håndfuld danske virksomheder - hvor der dog ikke skete nogen skade, ifølge myndighederne. Min kollega Daniel Skinbjerg gav problemet et nyt spin og fik gode råd fra eksperter. Vi er ikke godt nok forberedt, lyder den lidt nedslående konklusion.

Google tabte 3.600 mia. kr. på børsen efter regnskabsskuffelse. Der var gang i den i sidste uge med tech-regnskaber. Især Google chokerede ved at indrømme, at selskabets satsning på AI-svar i søgemaskinen gik ud over indtjeningen. Det kostede et gigantisk aktiehug på 3.600 mia. kr. Jeg skrev om baggrunden for den voldsomme reaktion her.

Krypto-hackere stjal 42 mia. kr. på 20 minutter. Krypto-børsen Binance blev ramt af et historisk stort ’bankkup’, da hackere fra Nordkorea kunne suge kryptovalutaer for 42 mia. kr. ud af brugernes konti. Binance fik sammen med andre aktører frosset halvdelen af byttet, og resten vil selskabet kunne dække med sin nødfond - som så også er temmelig tom nu. Hackerangrebet blev gennemført over måneder, med falske jobsamtaler, der lokkede Binance-ansatte til at installere hackernes værktøjer på deres computere. Men selve kuppet tog ikke mange minutter. Læs om sagen her - og hvis du kan læse Bloomberg, har den økonomiske skribent Matt Levine en spændende gennemgang af, hvordan man får penge tilbage i krypto-verdenen, i forhold til hos en normal bank.

OpenAI rejser 73 nye milliarder - men til lavere værdiansættelse end forventet. Det koster mange penge at levere AI-produkter, så OpenAI har været ude og hente flere penge hos investorer. Det blev dog færre end planlagt og ud fra en lavere samlet værdi end håbet, rapporterer Wall Street Journal. OpenAI blev værdisat til 1,25 billioner dollars (8,3 bio. kr.), mens Anthropic til sammenligning forventer at kunne gå på børsen til en værdi på mellem 1,5 og 2 billioner dollars. Lillebror har overhalet storebror.

Derfor skulle dansk iværksætter til USA for at blive iværksætter. Carl Bager rykkede som 20-årig til USA for at studere, med ét eneste mål: At blive succesfuld tech-iværksætter i Silicon Valley. Nu, fem år senere, er han optaget i det meget kendte inkubator-program Y Combinator – den som Sam Altman tidligere stod i spidsen for. Jeg interviewede ham og hørte om den energi og virkelyst, han elsker i USA – og grunden til at han var nødt til at flytte for at folde sig ud som iværksætter.

UGENS ANBEFALING

Jeg dækker ikke tech-aktier og bevægelser på aktiemarkedet så tæt. Men her er en anbefaling, til hvis du har sat dine sparepenge i MSFT og TSLA og GOOG og de andre, og gerne vil vide, om Anthropic og OpenAI er værd at købe, når de rammer børsen. Eller bare gerne vil følge tech-selskaberne tæt, uden at du har økonomiske interesser i dem.

Podcasten Prof G Markets er startet af den amerikanske tech-kommentator (og professor i marketing) Scott Galloway, men til daglig er det Ed Elson, der kører showet. Og han er væsentlig mere on point end Scott Galloway, der er kendt for at provokere, dele vandene og altid at have en halvpervers joke på lager.

Prof G Markets kommer alle hverdage som podcast og som video på Youtube.