Finans Tech

KÆRE LÆSER

Vi skal gøre os uafhængige af amerikanske tech-selskabers dominans. Men er et farvel til Word det rigtige sted at starte?

Sådan lød en af pointerne, da Netcompanys feterede topchef André Rogaczewski var på besøg hos Finans til live-interview med publikum. Det var med min redaktør Signe Ferslev ved mikrofonen og med Politikens Boghal som ramme.

Jeg skrev en historie med et par nedslag i Andrés meldinger (og du kan i øvrigt også høre hele snakken via podcast her). Og jeg bed mærke i det med Word. Snakken om Word byggede på meldingen fra digitaliseringsminister Caroline Stage forleden om, at medarbejderne i ministeriet ville begynde at skifte Microsofts Office 365 ud med LibreOffice.

Først lidt historie. LibreOffice er open source – altså gratis for alle at bruge, men også med fri adgang til opskriften på softwaren (kildekoden – på engelsk source). Der er ingen, der ejer softwaren, og alle kan arbejde med at forbedre produktet, ulønnet. Et slags Wikipedia, bare i form af software.

Open source er et af de koncepter, som i årtier har fået en stor gruppe it-folk på barrikaderne. Da jeg var journalist på Version2, i mine lidt yngre dage, fyldte diskussionen om open source virkelig meget. Fordelene virker indlysende: Man kan få styresystemer (fx Linux), officepakker som LibreOffice og meget, meget andet som gratis software. Når der er et gratis alternativ - hvorfor så betale store summer til Microsoft hvert år, for eksempel i den offentlige sektor?

Diskussionen om at droppe Microsoft software – især Windows og Office-pakken – er altså slet ikke ny. Mange it-chefer rundt omkring kæmpede for at overbevise deres direktør eller kommunale leder om det geniale i at skifte til open source. Som regel uden ret meget held.

For det er svært at overbevise en organisation og brugere om, at der skal bruges en masse ressourcer på at skifte til noget andet, selvom der måske venter besparelser i sidste ende. Vi er vanedyr. Jeg kender det selv, for jeg forsøgte også ad flere omgange at give LibreOffice en chance. Men jeg har brugt Word siden midten af 1990’erne, kender genvejstasterne og de små tricks, og jeg blev aldrig gode venner med LibreOffice. Måske var jeg bare ikke omstillingsparat nok. Men sådan gætter jeg på, at mange har det.

Nu tror jeg, at open source-folket (igen) vejrer morgenluft. Vi har fået en krise, en brændende platform, i form af et Trump-styret USA, som er klar til at anvende alle former for pression overfor andre lande for at få sin vilje.

Eksemplet fra Den Internationale Straffedomstol, hvor direktøren Karim Khan blev ’frakoblet’ sin e-mail hos Microsoft efter sanktioner fra USA, viste alvoren. Selvom den sag er svær at hitte helt rede i.

Men nu kan it-chefer rundt omkring sparke døren ind til direktionen og præsentere LibreOffice og Linux som vidundervåbnet imod amerikansk dominans. Ovenikøbet et helt gratis våben, der kan spare organisationen penge.

Jeg forsøger ikke at lyde sarkastisk her – men som André Rogaczewski er inde på, er der noget vej igen, selvom vi sender Word på tidlig pension. Den offentlige sektor er en lidt speciel konstruktion, it-mæssigt, for en stor del af maskinrummet er skræddersyede it-systemer.

Men hos virksomhederne er Microsoft til gengæld nærmest lige så grundlæggende som elektricitet. Ja, der er masser af skræddersyede systemer – men så er de typisk lavet ved at tilpasse Microsoft Dynamics, som er det store, grundlæggende it-system til virksomhedsdrift hos Microsoft. Alene at fjerne Office-pakken vil kunne udløse protester i Les Miserables-klassen hos dem, der bruger nogle af de mange funktioner i Excel. For ikke at tale om at få alle i en virksomhed til at vinke farvel til Outlook, hvor de efter mange års øvelse nu har fået helt styr på at booke et møde, et mødelokale – og finde det tidspunkt, hvor alle deltagere har tid.

Jeg er stor fan af, at alle fremover stiller sig selv spørgsmålet om digital suverænitet, hver gang der skal tages en it-beslutning. At Danmark ikke for altid er en lilleputstat, som kan slukkes på en knap i Microsofts hovedkvarter, hvis en amerikansk præsident forlanger det. Vi må også erkende, at det selvfølgelig kan kræve nogle ’ofre’ hos medarbejderne, som helst bare vil holde fast i det, de kender.

Men jeg synes, det skal med i diskussionen, at det er en gigantisk opgave, som vi må tage i små bidder – især hos virksomhederne, og især hos dem, som har en større organisation eller et centralt it-system til at holde styr på indkøb, lager, salg og HR.

Så hvis du på overskriftsniveau har fulgt med og fået det indtryk, at hele Caroline Stages ministerium snart har fjernet al afhængighed til Microsoft og andre amerikanske leverandører, skal du vide, at sådan er virkeligheden ikke helt. Ministeren sætter gang i et frivilligt tilbud for medarbejderne om at bruge et alternativ til Word. Men det hele kører stadig på Windows.

UGENS NYHEDER

Apple bøvler med at være på AI-bølgen. Vi kender Apple som et super strømlinet selskab, der løbende hiver kaniner op af hatten. Men i den seneste store teknologibølge kæmper Apple med at følge med. For et år siden lovede selskabet en række nye, smarte funktioner med kunstig intelligens, især en ny version af AI-assistenten Siri. Et år senere må Apple erkende, at det ikke går efter planen. Den nye Siri kommer engang næste år. Jeg skrev om hele AI-miseren hos Apple, i kølvandet på den store Apple-konference WWDC i mandags.

Tim Cook på scenen til Apples store konference WWDC i mandags - men samlet blev showet en skuffelse hos aktionærerne, for Apple viste ikke noget, der kunne ændre billedet af et selskab, der er bagud på AI-fronten. Foto: Reuters/Laure Andrillon

Novo Nordisk bliver kunde hos supercomputeren Gefion. Verdens mindste overraskelse er nu annonceret – at Novo Nordisk Fondens store projekt med at bygge en dansk supercomputer til kunstig intelligens også kommer Novo Nordisk til gode. Gefion, som computeren er døbt, har kun annonceret få, kommercielle kunder. Udover Novo Nordisk er Lundbeck den første, større danske virksomhed, der bruger Gefions superkræfter.

Ukraines spektakulære drone-angreb kan måske med tiden bremse verdenshandlen. Sådan lyder i hvert fald en bekymring hos en tech-analytiker, Ben Thomson, som generelt holder en høj kvalitet i sine analyser. Hvis vi fremover skal behandle alle containere som potentielle trusler imod vores sikkerhed, kan det kaste grus i det ekstremt velsmurte maskineri, som global handel er i dag, lyder hans vurdering. Dansk analytiker mener dog ikke, at det vil ske.

Zuckerberg køber AI-genier for milliarder. Meta har ikke fået den succes med den hjemmedyrkede AI-model Llama, som man håbede på, så nu går Mark Zuckerberg i offensiven. Han har købt sig ind i den hypede startup Scale AI (49 pct. af selskabet for 97 mia. kr.) og headhunter AI-eksperter fra konkurrenterne med sign-on-bonusser på over 700 mio. kr. – pr. snude. Og så har investeringen i Scale AI også medført, at stifteren, den 28-årige AI-wunderkind Alexandr Wang, har sagt ja til at lede en ny, slagkraftig afdeling for kunstig intelligens hos Meta. Mark Zuckerberg har tidligere vist samme villighed til at investere i det, han tror er fremtiden, med de enorme milliardinvesteringer i VR og metaverset. Nu gælder det altså kunstig intelligens (New York Times)

Teslas Robo-Taxi-premiere udskudt til 22 juni. Det skulle have været i dag, den 12. juni, at Tesla sendte de første 10 førerløse taxaer på gaden i Austin, Texas. Det er udskudt lidt, skriver Elon Musk på X. Imens er de første ture med en førerløs Tesla Model Y spottet i Austin, men tilsyneladende med en følgebil lige bagefter. Tesla fortæller ikke noget konkret, men det tyder på testkørsler, hvor følgebilen kan stoppe den selvkørende bil, hvis noget går galt. Selvkørende taxaer er i dag et hverdagssyn i USA, fordi Google-selskabet Waymo har været i gang længe. Men konceptet er vigtigt for Tesla, og selskabets ekstreme værdi, for Elon Musk har gennem årene lagt meget vægt på potentialet her.

UGENS ANBEFALING

Udviklingen indenfor video skabt med kunstig intelligens er vild. Det er faktisk lidt svært at følge med, for der kommer løbende nye værktøjer – Veo fra Google, Sora fra OpenAI, Runway, Kling og mange andre.

Men Wall Street Journals tech-reporter Joanna Stern har lavet en fin (gratis) video, hvor hun tester, hvor nemt det er at skabe en AI-video, med hende selv som hovedperson. Spoiler: Det kræver en del arbejde at ramme plet. Og hun endte med selv at lægge stemme til sig selv, fordi AI-værktøjerne havde svært ved at ramme den rigtige tone. Men slutresultatet er nærmest skræmmende godt.