Fortsæt til indhold

»Hul i hovedet«: Novo, PFA og 21 andre vil have stoppet milliardregn over fossil energi

Klimatopmødet COP31 begynder i dag. I den anledning leverer 23 danske virksomheder et klokkeklart budskab om at udfase den offentlige støtte til fossil energi.

23 danske virksomheder vil have politikerne under årets klimatopmøde til at sætte en stopper for de mange milliarder af skattekroner, der blivet brugt til at støtte fossil energi. Foto: TotalEnergies
Erhverv

Milliarder af støttekroner regner ned over store olie- og gasprojekter, mens truslen fra klimakrisen bliver stadig mere alvorlig.

Det vil 23 danske virksomheder nu have politikerne til at sætte en stopper for. I en fælles erklæring i forbindelse med klimatopmødet COP31 opfordrer virksomhederne til, at politikerne udfaser subsidier til fossile brændsler.