Holch Povlsen kalder det »lidt kedeligt«: Her er Bestsellers nye regnskabstal
Modegiganten Bestseller har løftet salget til knap 40 mia. - og tjente 4,7 mia. i fjor. Ejer og topchef Anders Holch Povlsen er dog kun »fornuftigt« tilfreds. Engrosforretningen står stille. Væksten skal drives af massive investeringer i egne butikker, logistik og teknologi.
Modekoncernen Bestseller fortsætter den globale vækst og tjener milliarder. Ejer og topchef Anders Holch Povlsen er dog alligevel langt fra euforisk over det nye regnskab.
I det forskudte år 2025/26 steg omsætningen med 4 pct. til 39,8 mia. kr., mens resultatet før skat landede på 5,9 mia. kr.
Det er stort set uændret fra året før. Resultatet på bundlinjen…







