Jensen Huang er ikke en almindelig topchef

I denne uges nyhedsbrev skriver jeg om:

At the bottom of the newsletter, you can read an English-language version.

Kære læser

Jeg mødte Jensen Huang i oktober 2024, og jeg kan lige så godt sige det, som det er:

Han var cool. En rockstjerne i sin sorte læderjakke. Et symbol på, at tech har taget magten i det moderne erhvervsliv.

Og endnu mere overbevisende:

Et menneske med en unik kreativitet, en evne til at forestille sig fremtiden.

Det var ved indvielsen af den danske supercomputer Gefion i den gamle lufthavnsterminal i Kastrup. Kong Frederik var der.

Det vrimlede med danske topchefer, der fik taget en selfie med AI-kendissen til LinkedIn. DI-topchef Lars Sandahl Sørensen var med helt fremme den dag.

Så stort var det: Jensen Huang, Nvidia på scenen sammen med Nadia Carlsten, daværende leder af Gefion, og kong Frederik i København i 2024. Foto: Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters

Jeg fik ikke noget billede. Jeg er for genert til den slags.

Til gengæld fik jeg et nyt syn på rækkevidden af kunstig intelligens.

Huang talte om digital biologi.

Han talte om, hvordan kunstig intelligens kan revolutionere udviklingen af lægemidler, og jeg hørte hans visioner som både en stor trussel og en stor mulighed for Novo Nordisk - endda ved et møde, som var arrangeret af Novo Nordisk Fonden.

Det er også derfor, denne uges skandale er så spektakulær.

Jensen Huang er ikke en almindelig topchef. Han er medstifter af Nvidia, som er verdens mest værdifulde virksomhed og en global geopolitisk magtfaktor.

Nu er han trådt ud af ledelsen efter en affære med en kvinde, der mistænkes for at være en kinesisk spion.

Aktionærerne taber kolossale værdier, og måske er USAs og Vestens sikkerhed blevet kompromitteret.

Det ligner årets største erhvervshistorie.

Ikke godt. Jensen Huang sammen med Alice Huang, leder af tech-virksomheden Megaspeed, og under mistanke for at være en kinesisk spion. Foto: AFP.

Den er dybt alvorlig, og skandalen vil trække lange spor i tech-miljøet, men jeg ser den også som opmuntrende.

En værdifuld påmindelse om noget vigtigt i en AI-tid.

Vi taler ofte om AI, som om teknologien er ved at tage magten fra mennesket, men den Jensen Huang, jeg mødte, var et menneske med en ide. En ambition om at skabe noget, der ikke findes endnu.

Og nu ser vi, at det samme menneske har svagheder.

Vores syv dødssynder gælder stadig: Begær, hovmod, grådighed, misundelse, vrede, fråseri og dovenskab.

Vi er stadig underkastet stærke drivkræfter og etiske valg som liv og død, sandhed og løgn, kærlighed og had.

Det er et paradoks.: Det er dette ufuldkomne menneskes fantasi, nysgerrighed og skaberkraft, der har skabt AI, og Jensen Huang viser os, at vi ikke behøver at være perfekte for at præstere noget ekstraordinært.

Når vi forundres over, hvor intelligente maskinerne er blevet, bør vi derfor også forundres over de mennesker, der har skabt dem.

Kunstig intelligens gør ikke mennesket mindre vigtigt. Tværtimod.

Det er opmuntrende. Synes jeg.

Mere om Jensen Huang: Danske topchefer, pas på

Som sagt: Skandalen med Jensen Huang viser os noget menneskeligt.

Eller for at sige det mere direkte: Manden er liderlig.

Men hvis han virkelig faldt i en kinesisk honningfælde, så er spørgsmålet jo:

Er det en ny slags risiko for topchefer? Kan det også ske herhjemme? Og ikke mindst: Har danske topchefer m/k et beredskab mod honningfælder?

Dét var ugens hotte samtaleemne i vores interne Teams-tråd her på redaktionen - en fri og livlig diskussion af skandalen. Det tør jeg godt sige.

Jeg kan ikke referere fra vores interne overvejelser, desværre, naturligvis ikke, og da slet ikke afsløre vores bud på mulige danske risikoscenarier, men jeg er spændt på at se afsnittet om risici i de næste C25-årsberetninger.

André Rogaczewski er ugens vinder

Jeg lærte noget nyt om AI forleden. Om AI som forretning. Og om at have næse for forretning.

Netcompany køber sig ind i DCAI, der står bag supercomputeren Gefion, og som er finansieret af penge fra Novo Nordisk Fonden og statens fond, Eifo.

En stor nyhed. Og med et pressemøde tidligt tirsdag morgen, hvor erhvervsminister Martin Lidegaard (R) og en forskningsminister Christina Egelund (M) var i højt humør.

Jeg var med, og jeg holdt især øje med hovedpersonen André Rogaczewski, topchef i Netcompany. Dagens mand i skysovs.

Hvorfor gør han det her? Og hvad fortæller det os om AI som forretning?

Ja tak, nu er jeg medejer af den danske supercomputer Gefion. André Rogaczewski, medstifter af Netcompany, er ugens vinder. Til højre Mads Krogsgaard Thomsen, adm. direktør i Novo Nordisk Fonden. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.

Netcompany kommer ind i Gefion på et gunstigt tidspunkt.

Først lavede Novo Nordisk Fonden og Eifo den store investering i 2024, og begik begynderfejlene. Og nu skifter opgaven fra at omsætte en rå computerkraft til konkrete løsninger for kunderne.

Dét er Netcompanys speciale: At udvikle it-løsninger til både private og offentlige kunder.

Læg dertil, at André Rogaczewski kan konsolidere sin glamourøse plads på samfundets øverste hylde, side om side med regeringen og Novo Nordisk Fonden.

Det er alt sammen rigeligt 325 mio. kroner værd. Rigeligt.

Men Netcompanys nye ryk fortæller os noget mere. Noget om, at AI-kapløbet går ind i en ny fase.